Inden jeg går videre med mit eget liv, vil jeg lige fortælle
lidt om den tid der kom før mig, nemlig om mine forældre og bedsteforældre.
Min mor blev født i Faarvang i 1917. Hun blev døbt Edith . Min mormor hed Kristine Marie
Jakobsen. Hun kom fra Højbjerg og
flyttede til Tvillum Sogn for at tjene som pige på en gård. Morfar, som vi kun
kaldte bedstefar, hed Peder Kristian Pedersen og han blev født i Fårvang i 1879.
Han blev aldrig kaldt andet end P´Godtfred, fordi hans far hed Godtfred til
fornavn. De fik 2 piger og 4 drenge og bosatte sig i den yderste ende af
Fårvang og efterhånden som drengene blev voksne og blev udlærte i noget med
træ, bosatte de sig som naboer til forældrene. Bedstefar var en flink og
afholdt mand i byen, så han sad også i sognerådet. Jeg husker ikke bedstemor, men bedstefar var jeg glad for, dog kunne jeg ikke lide at give ham et kys på munden, fordi han havde et skæg, der kradsede. Når han kom skulle jeg altid have en skilling, og da jeg som ung pige havde fødselsdag fik jeg mit største ønske et chartol i nøddetræ, som han selv havde snedkereret . Ved en senere fødselsdag, skulle jeg kigge bag døren, og så stod der et par flotte ski, som jeg havde ønsket mig.
Hvorfor mor valgte at
blive frisør ved jeg ikke, men det blev hun og tog til København, hvor hun fik
en salon med 11 pladser. Dengang kunne frisører leje en stol hos ejeren, og så
have egne kunder, men det var jo en smart og billig måde at få sig etableret
uden mange kroner på lommen. Desværre døde mor tidligt som 48 årig, og før jeg
interesserede mig synderligt for hendes liv og karriere – desværre. Men jeg har
fundet nogle flotte billeder af hende, som viser at hun var flot og modebevidst
kvinde, som forstår at føre sig. Hun
møder så min far og de forelsker sig.
Far blev født i 1921 og blev døbt Georg. Halvandet
år efter fik han en lillebror Børge og efter endnu nogle år kom Mogens
til. De boede i en lejlighed på Vesterbro, i Dannebrogsgade. Han skriver ”i den
pæne ende af gaden” der ellers var fyldt med bæverdinger og letlevende
damer. Farmor var syerske og syede selvfølgelig også til sine egne poder. Hvor
tit har jeg ikke hørt far og Onkel Børge fortælle om hvordan de sad på hug som
børn, for hun yndede at klæde dem helt i hvidt, når de var i byen, og måtte jo
endelig ikke blive snavsede. Farmor har jeg besøgt i Tagensbo. I stuen var den
ene væg et stort vægmaleri af en ung
negerkvinde liggende ved en Hawaiagtig badestrand, det var vist fra den unge
mand, der havde boet der før. Ellers husker jeg bedst den blomstrede bolchedåse,
der stod højt oppe på et skab. Når vi skulle have et bolche, slog hun altid på
siden af dåsen for at løsne bolcherne, så man kunne vælge. Hun kom fra
Masnedsund, og snakkede et syngende fynsk. Farmor brugte hårnet når hun sov,og så blev
gebisset lagt i et glas vand, jeg syntes det så meget uhyggeligt ud. Engang da
hun sov på mit værelse sammen med Lise faldt gebisset på gulvet, så Lise måtte
finde det under sengen – hvor ulækkert. Far og mor var noget irriterede på
hende, fordi hun ikke ”kunne tage sig sammen og købe gaver til børnenes
fødselsdage” hun sendte penge, og så
måtte far og mor købe gaverne. Jeg synes nu hun er undskyldt, fordi hun jo ikke
kom så tit og derfor ikke vidste hvad vi interesserede os for og ønskede os.
Farfar har jeg desværre ingen erindring om, men han arbejdede først som repræsentant
og senere vicevært, og skulle efter sigende være et rart menneske.
Tiderne gjorde det svært at være jøder, så hele familien tog
i 1938 navneforandring til Gysting. Jeg
har bevis fra Københavns Overpræsidium, og det kostede i alt 4 kr.
Mine forældre blev gift på rådhuset i København den 25.
marts 1944 og fik en lejlighed på Uglevej, og flyttede så lidt senere til Århus, mor med mig i maven.
Hi Anette.Jeg fik en udgave af Din glemmebog den sidste dag jeg var i Danmark i April.Pers datter Lotte spurgte mig om interesseret i den,saa jeg tog den med hjem og ville sætte mig i forbindelse med dig.Da jeg ikke er fandens god til computer vikede det ikke for mig.Nu I aften kom den yngste dreng hjem og jeg huskede at bede ham om han kunne faa lortet til at virke.Tilsyneladende havde jeg en virus paa comp. saa det ordnede han og her er jeg nu.
SvarSletMeget af det du har lavet kan jeg genkende.Det er rart at se du har taget dig tid til at skrive det.
En ting har du dog glemt som du nok ikke kan huske.
Da jeg var en knægt (10+11 aar tror jeg) var du paa ferie hos os.Mit værelse var det eneste med to senge saa jeg blev forflyttet til værelset ved siden af.Midt om natten var jeg nødt til at gaa paa toilettet.Ad vane kravlede jeg i min sædvanlige seng.Uha,Uha,den var allerede optaget af dig som blev meget overrasket og jeg flygtede tilbage til min egen seng.Hold da kæft hvor var jeg flov.
Vil gerne vide hvoedan det har gaaet med dig og dine søskende.Hvis jeg husker rigtigt var det Anders og Lise.Jeg tror ikke jeg har set nogen af jer i 50 aar,Haaber i alle har det godt.
Sidst jeg var hjemme besøgte jeg en fætter der bor i Gjern.Han var ikke hjemme saa jeg kørte igen.Som med jer er det mindst 50 aa siden jeg har set ham(mors brors søn fra Voldby)" timer efter prøvede jeg igen om han var hjemme.Jeg bankede paa døren og min fætter Anders aabnede døren.Saa siger jeg til ham at i det mindste kunne han fandme godt være hjemme naar jeg kommer fra Canada paa besøg.Han sagde han kunne godt kende mig men at jeg kom paa et meget daarligt tidspunkt.Hans søn (55aar)havde lige taget sit liv for 2 timer siden.Hold dog kæft hvor saa jeg dum ud .Jeg fik dog undskyldt meget og vi fik en ganske kort samtale om hvordandet var sket.Det var ikke saa godt.
Naa,jeg takker dig igen meget for Glemmebogen og haaber du finder tid til at skrive mere.
Haaber alle har det godt,Jens