Jan arbejder som praktikant på et savværk i Striberg i
Sverige
Århus d. 14/5-65
Kære Jan
Puh ha, det har sandelig været et par hektiske dage. Mor
blev jo opereret i går,og far havde fået besked om at ringe til hospitalet kl.
ca. 3. På det tidspunkt var der ikke noget nyt, ring igen om en time. Kl. 4
ikke noget. Kl. 5 heller ikke og kl. 6 stadig ikke. Jeg lyver ikke, når jeg
siger, at jeg aldrig før i mit liv har været så nervøs, hver gang far ringede,
tog det en forfærdelig lang tid, før han kom til at tale med
opvågningsafdelingen, og jeg troede både det det ene og det andet. For lægerne
havde jo sagt på forhånd, at det var at stille livet på højkant. Og far tog sig
da også nogle timelange spadsereture inde i stuen. Men ingen af os turde jo
sige, hvad vi frygtede, for ikke at gøre Lise bange. Men endelig kl. 7, da far
ringede igen, var hun bragt til opvågningsstuen, efter en ca. 9 timer lang
operation, og far fik lov til at komme derop med det samme, og han fik da også
talt med prof. Søndergård selv. Han lød til at være meget tilfreds med
operationen, men Hr. Gysting, sagde han, vi må forberede Dem på, at vi må lukke
hende op igen, for hun har for meget blod i lungerne, det skal fjernes. Far
blev jo noget betænkelig ved det, og spurgte hvornår det så skulle være. Ja,
det haster såmænd ikke, sagde Søndergård, hvis hun får besvær med det i nat, så
opererer vi hende i nat. Nå, pas nu lidt på, husk på du har en operation i
morgen, som kan risikerere at vare 12 timer, sagde en af de andre læger.
Nå, men tilbage til mor selv, hun lå i en alm. seng, men hun
vatr altså frosset ned, og midt i struben havde hun et hul med en slange på
tykkelse med den på en støvsuger, det var respiratoren, som hun skal ligge med
i ca. 14 dage, hun havde også noget i næsen, sagde far, og hun var omgivet af 5
læger og 3 sygeplejersker, som foreløbig blev ved hende. Far skulle selvfølglig
hilse fra os herhjemme, og det kunne mor godt forstå, og far spurgte, om hun
havde smerter, og hun rystede på hovedet. Far måtte jo kun være der i ca. 2
min., men han fik lov til at ringe med jævne mellemrum og spørge til hende.
Da far kom hjem fik han jo travlt med at ringe til hele
familien, som jo alle ventede spændt på resultatet. Og far, som jo godt kunne
trænge lidt til at slappe af efter en så nervepirrende dag, blev ærlig talt
lidt ked af det, da Bedstefar ud på aftenen viste sig, det kan jo godt være
anstrengende at råbe så højt. Kl. 11 (åh jeg glemmer helt at bruge 13-14-15
osv, men du forstår godt tidspunkterne alligevel, ikke?) ringede far igen, ja
hun er lige bragt til operationsstuen igen, åh stakkels, stakkels mor, det er
da også synd, at hun skal så umenneskeligt meget igennem, nu skulle hun åbnes
igen, og først kl. 2 kunne man melde, at den 2. operation var vel overstået. Du
kan nok tænke dig, at det var et sært rystende espeløv, der gik til sengs den
dag. Men nu skulle det værste jo også være overstået, men lægerne siger altså,
at far ikke skal blive bange, hvis hun pludselig bliver ringere her
lørdag-søndag, for der kommer krisen altså. Men den skal hun nok klare. Hun er
jo stærk, siger alle lægerne. Men det varer lang, lang tid før hun er helt ok igen,
kan du nok tænke dig. Men jeg synes hun har taget det hele helt fantastisk, hun
var i godt humør lige til det sidste. Men nu skal det siges, at hun ikke
vidste, at det var den store operation, hvor de åbner selve hjertet, og mange
andre ting om slangen og nedfrysningen vidste hun heller ikke rigtigt, men det
var der jo heller ingen grund til at fortælle hende, det havde jo bare gjort
hende endnu mere nervøs.
Far er oppe ved hende nu, kl. er 17.45, nå ja, jeg har lige
været væk et øjeblik, telefonen ringede, jeg ryster helt endnu, men det var
værre i går, da min tante ringede, men far var helt fra den. Ja, det var Niels,
der ringede, han var ovre hos Karsten, om jeg kom derover i aften? , det gør
jeg sikkert et smut.
Nej, hvor har jeg skrevet, og alt sammen om sygdom, men det
er jo også det der optager mig mest i øjeblikket. Jeg kan ikke få mig selv til
at tænke ret meget på eksamen, jeg havde tysk fagligt i går, det var noget
værre møg. Stilen var altfor svær, synes jeg. Men jeg har fået at vide, at jeg
har fået mg+ i maskinskrivning, det er da godt.
Jeg kiggede op til dine forældre her i eftermiddags. Jytte
og Michael og ham Niels var der også, de kørte ud til Frisenborg Slot, som jo
er åbent i dag. Ja, på en måde er det jo et meget godt tidspunkt, du er væk på,
jeg har jo nok at forlede mine tanker med, men på den anden side har jeg mange
gange været ked af det, og du er så god til at gøre mig god og glad igen.
Jeg vil altså se dig igen, inden jeg rejser til Wien. Det er
sjovt, de tidspunkter, hvor jeg savner dig mest, er når jeg skriver til dig, og
når jeg læser dine breve, der tænker jeg kun på dig imens.
Kærlig hilsen
Din Anette
Jeg skal hilse fra hele familien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar