Jan fyldte
60 i 2003 og følgende år blev det så min tur. Vi valgte at slå fødselsdagene
sammen, og at det skulle fejres på vandrehjemmet Djursvold i Gjerrild og festen
fastsat til den11. september 2004. Vi overvejede om, datoen gav negative
mindelser så tæt på tragedien med Twin Towers i 2001– men nej, livet må gå
videre ….
Torben og
Dorte er ledere på vandrehjemmet, og Dorte er en fremragende kok, så vi fik
lagt en menu, lige efter vores smag med økologisk lammekød og andre lækre
sager. Og vi besluttede, at gæsterne skulle have mulighed for overnatning, så
vi fik en hel weekend. Så oprandt dagen i strålende sol, og gæsterne dukkede op
i løbet af eftermiddag og budt på kaffe og chokoladekage.
Børnene
legede ved togvognen eller i baghaven, hvor der var et kæmpestort skakspil, og
lige bagved huset ligger den gamle jernbanedæmning, så de susede op og ned af
skrænterne. Så der var nok af legemuligheder både udendørs og indendørs i et
legerum. Det blev der brug for senere under middagen under de mange taler og
sange.
Vi havde
pyntet bordene med strandskaller og hybenblomster, og alt så fint ud til festen,
og vi havde fået fremstillet en lille sangbog i PP, som gæsterne kunne tage den
med hjem som minde.
Vi var et
stort selskab, og gæsterne kom så langvejs fra som Brasilien, nogle fra Sjælland og Nordjylland. I alt var vi 51 gæster, hvoraf de 5 var børn.
Thomas var
toastmaster, og der var nok at holde styr på med taler og sange. Han lever
stadig op til min fars tradition – at holde taler på fødselarens fornavn, men
da vi nu var to der fejrede fødselsdag, endte det med en H tale.
Efter
middagen hyggede vi os, og til natmad fik vi pølser/hotdogs der bestod af
gedekød! Næste morgen mødtes vi til
morgenbordet med Dortes fantastiske hjemmelavede boller, syltetøj og økologiske
saft og ost. Det er altså dejligt at
mødes igen næste dag – en dejlig afslutning på en god fest.
Lige som vi
havde vinket farvel til de sidste gæster Hanne og Carl, startede regnen …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar