Mad med mere

Forestil dig et køkken uden køleskab og fryser – det er næsten utænkeligt i dag, men sådan var det dengang. Og i dag snakker man om at vi skal være bedre til ikke at smide rester væk, der gik intet til spilde da vi var børn, mor kunne bruge hver en rest i en ny forklædning næste dag.  Hun havde  selvfølgelig også meget mere tid end husmoderen har i dag, for hun gik ikke på arbejde. Dengang var det mest almindeligt at kvinderne gik hjemme og passede børnene og tog sig af husarbejdet. Hun havde faktisk en uddannelse som damefrisør, og  den fik jeg at føle,  når jeg skulle være fin. Hun satte mig op  på køkkenbordet, så fandt hun krøllejernet frem og placerede det i gasblusset til opvarmning.  Så tog hun det ud og spyttede en anelse på de varme tænger, og hvis de sydede lidt var det klart til brug. Pandehåret skulle bukkes, sommetider kom hun til at brænde mig i panden, og jeg skreg som en stukken gris – eller jernet var så gloende  varmt at  hun brændte noget af pandehåret af, det lugtede ad H til , og jeg blev rigtig godt gal i skralden.

 Der blev jo lidt risengrød tilovers efter  julens Ris á la mande,  og så laver hun selvfølgelig  Klatkager til dessert – uhm med syltetøj til.  At spare er en dyd, alt brød er hjemmebagt og det dufter så dejligt, når det lige kommer frisk ud af ovnen, men nej ”vi skal først spise det gamle op først ”siger mor. Men det hænder at der bliver et par gnallinger tilovers, det steger hun på panden til  Arme riddere med kaneldrys . Og hvis det kommer til at ligge lidt længere og er helt tørt, putter hun det i en pose og gi´r det nogle gange med køkkenrullen, så  det bliver til rasp.

Nytårsaften får vi altid kogt torsk, og resterne herfra hælder hun i et ildfast fad med en gratindej smagt til med karry henover, og så er aftensmaden på bordet næste dag. Det er kun sjældent vi får steg, udover flæskestegen juleaften og en kalve- eller oksesteg til konfirmation eller en anden stor fest er det mest hakket kød vi spiser. Lige bortset fra den stegte kylling som tit lander på bordet  søndag middag. Som altid  med agurkesalat og kogte kartofler med persilledrys.  Ellers er det mest svinekød vi spiser, og  flæskefars kan  indgå i mange forskellige retter såsom Frikadeller,Boller i karry, Kødrand, Karbonader eller  Forloren hare.  Vi får varm mad hver  eneste dag året rundt, men når det skal være nemt får vi røde pølser med brød,sennep og ketchup – og så er der glæde i det lille hjem, det er noget vi børn kan lide. Hun kan finde på at servere en glasskål med gøn salat, men det er sjældent. Jeg tror hun har læst hvordan man gør i et ugeblad. Hun tager et hvidløg, halverer det og gnider skålen med det (ellers bliver det nok for stærkt!!).Salathovedet deles i hele blade, og der røres en dressing af fløde og citron.

Om sommeren får vi tit rødgrød til efterret, den bliver lavet på rabarber, ribs, solbær eller hindbær. Ingen af os børn kan lide stikkelsbærgrød, men tænk dig - den får hun os til at spise alligevel, for hun putter jo bare noget rød frugtfarve i, så tror vi det er almindelig rødgrød. Bygvandgrød er det værste, den hader jeg, og jeg SKAL spise den, siger far ” man spiser hvad der kommer på bordet” . Jeg er lige ved at kaste op og begynder at græde – ”nå, men så spiser du bare en lille smule Nette” , og det gør jeg så bogstaveligt talt – meget lidt. Jeg har en gang smidt den ud i toilettet, jeg kan desværre ikke huske hvordan jeg slap af med det, uden at de opdagede det.

Børnene laver aldrig mad, men vi hjælper lidt til i køkkenet med at dække bord, tørre af og gå ud med skraldespanden. Engang imellem får vi lov at få en æggesnaps, vi får en kop og en teske og så rører vi sukkeret ud i æggeblommen, man skal blive ved og blive ved med at røre – lige til den bliver tyk og næsten hvid og sukkeret ikke kan ses mere, og så skal den spises helt langsomt – for den skal nemlig nydes!

Tænk på at mor skal købe alt ind hver dag hos de lokale handlende, selvom vi også hjælper hende ved at gå byærinder. Vi skiftes til at gå hen til Købmand Mehl hver lørdag. Ja, sådan hedder han faktisk. Der er ekstra meget i købmandskurven om lørdagen, for der er jo lukket søndag. Forretningen ligger lige på hjørnet nede hvor Uffesvej starter, klokken ringer når døren går op. Der er en kaffemølle i vinduet og han står bag disken og ekspederer i sin hvide kittel med en blyant bag øret. Den bruger han til at skrive beløbene ned i en sort bog. Vi betaler nemlig kun en gang om måneden. Mel og gryn har han i skuffer i disken. Så tager han en pose og en ske og vejer den ønskede mængde af. Om lørdagen kommer der en pose gratis blandede bolcher i kurven.

                              Anders, Bjarne og Niels foran "købmandsforretningen" i kolonihaven.

 

 Gartneren ligger lige skråt overfor på Rosenvangsallé nede i kælderen. Han har grøn kittel på, og frugt og grønt står fremme i kasser. Det vi køber vejes af og lægges i brune papirsposer. Om sommeren er der mest frugt,, om vinteren kommer det fra de varme lande, og så er det dyrt. Jeg kan huska, da far kom hjem med den allerførste banan, og spiste af den, mens han forsøgte at ligne en abekat ved at klø sig som havde han lopper. Mor er vild med ærter, og hun kan spise en hel pose for sig selv i løbet af 0,5. Hun står over køkkenvasken og holder ikke op før de alle sammen er  spist.

På butikstorvet ved Skanderborgvej ligger Mejeriet som som ejes af Marie Hørlyck, hun er sød og så ren og pæn. Det skal man være i et mejeri. Vi køber smør, som bliver pakket ind i pergamentpapir. Is til isskabet køber vi i Aalborggade, de bruger en issyl, og så får vi en kæmpeklump  med hjem og lægger det i en gryde i skabet.  Her kan vi også købe flødeskum. Hos slagteren køber vi røde pølser, engang imellem napper vi lige en uden at den behøver at være varm. Hun køber også ind til madpakker, et stykke leverpostej, et bæger russisk salt og et lag spegepølse eller kødpølse. På den anden side af Skanderborgvej ligger skomager Jungersen – han er flink nok, selvom hans hår er fedtet og han har grimme tænder – men det er jo også en sørgelig historie med alle de børn han har, og at han tjener så lidt, at pengene slet ikke slår til. Han bærer læderforklæde og sætter sig på en speciel skammel med sit værktøj. Han kan forsåle og en masse andre ting med symaskinen, også ordne skoletasken, hvis remmen er gået i stykker.

Ved siden af benzinstationen er der en tricotageforretning, det er en dame der har den. Hun har alt i undertøj, sytråd , garn og strømper, men vi går mest derhen, når mors strømper skal til opmaskining. Lige overfor ligger boghandleren, her køber vi papirvarer og bøger. Der er en slags papir for vinduerne, det er gennemsigtigt og en mellemting mellem orange og brunt, det er vist for at bøgerne ikke skal falme på grund af lyset – altså en solbrilleeffekt.