Babyboom

Lucas var et par år gammel, så skulle der igen ske noget i familien. Susanne  blev gravid, og den 25. marts 2000 fødtes endnu en dreng i familien. Den lille familie i stuen på Tietgens Plads var ellevilde , og det samme var Susannes forældre Henrik og Elisabeth, for Jakob var jo deres første barnebarn. De holdt også barnedåben i Nørresundby, men da vi kom ud fra kirken øsregnede det, og der var ikke bilplads til alle, så Jan tog Lucas ved hånden - jeg ser dem tydeligt komme gående op ad P.P.Hedegårdsvej  - en stor og en lille under den store paraply. Jo, der var stor glæde i ejendommen, for nu fik Lucas en legekammerat.
 

 

Samme år, hen på sommeren, helt præcist den 5. august blev det Renatas tur. Jeg kan huske, at jeg var meget ked af det, fordi vi ikke kunne være til stede, for vi havde den københavnske familie på besøg og sad i sommerhuset, så Kasper måtte gå ned ad trappen og passe på Lucas.  Det blev en pige !, ringede Kim og fortalte. Vi kunne ikke komme tidligt nok hjem, men smuttede lige forbi Ebeltoft og købte en rigtig flot Kenzo sparkedragt til det lille pigebarn – den første pige – det var noget særligt. Og der lå hun så i sin lille vugge med olivenfarvet hud, store mørkebrune øjne og sort hår – en brasileira!

 

 

En to – mange.. 3 børnebørn på kort tid. Når jeg forsøger at huske, synes jeg at Jakob altid har kunnet tale, det var det særlige ved ham, og det er det stadig ! Han har arvet sin mors brune øjne og sin fars hurtighed. Han og Julia blev pot og pande, og den tålmodige Lucas var rigtig god og forstående overfor sin lillesøster og fætter. Alle tre har det godt sammen, og vi har fornøjelse af dem i sommerhuset, hvor sommeren er, som den skal være - med lange varme dage, så vi har et badebassin i haven, hvor Lucas går rundt med en lidt for stor snorkel og dykkerbrille og synger sin egen fine lille sang: ”Jeg laver honning”, mens de to små sidder bag det hvide stuegardin og Jakob siger til Julia – ”dydde mav”, idet han peger på hendes mave og  ”bare tæer”, hun forstår - og tager sandalerne af.

Lise kommer tit på besøg, for hun elsker at opleve børnene - og er god til at lege og læse op for dem.  De er helt fortrolige med hende crosser, og vil gerne sidde på skødet og trykke på ”haren eller skildpadden” ,og så går det i fuld fart rundt på græsgangene. 

Hen på sommeren hjælper de farfar med at ”grave guld” – det kalder vi de små nye gyldne  kartofler, som de graver op af sandjorden og lægger i den blå  mælkespand. Hindbær (himbær) i store mængder, skovjordbær, og senere ribs og solbær.  Alt bliver plukket og spist, og meget ender i vores maver eller fryseren til den store luksus det er at lave saft og syltetøj af sommerbær midt i den kolde vinter.

  

Thomas og Susanne havde fundet et dejligt hus i Lystrup, og Jakob går i den lokale vuggestue.  Og den 20. januar 2003 så Nikolaj dagens lys. Nogle gange passer et navn bare så godt til barnet, eller også får man det til at passe, når det nu er besluttet… Han er så sød og med et næsten kuglerundt hoved. Jeg husker tydeligt barnedåben i Lystrup Kirke. De tre ”store børn” laver højlydt gymnastik på gulvet foran prædikestolen Elisabeth tog affære og bortførte dem venligt- men bestemt.

Nu vi er ved gymnastikken, så gik jeg til ”mor og barn gymnastik” med Jakob. Gymnastiklæreren var præstens kone. En dag var der vikar, og det var præsten som kom, nu iført røde shorts.. Ind imellem passede det ikke altid  Jakob at gå til gymnastik. ”Nej jeg vil ikke i dag – måske i morgen”. Nogle gange fik han lov at tage et par biler med, men ville ikke slippe dem, når vi skulle kravle i ribber. Så det blev til den ene sæson, han var vist mere til fodbold.
 

I sommerhuset havde de klub i et af værelserne, og elskede at fire ting op og ned fra etagesengene og fra hemsen med nogle lange plastiksnore, som de selv flettede. En påske havde vi frokost ude, og de sørgede for alt lige bortset fra at lave maden. De fordelte opgaverne - ligefra at skrive menukort, dække bord til at vise på plads. Om aftenen slog vi telt op, de lå meget tæt, for der skulle også være plads til alle deres "build-a-bear" bamser, og aftenen sluttede med at farfar blev kaldt ud og læse godnat.
 

Vi bagte også ,og de lavede mad til deres bamser. Sommetider blev bagværket lidt mislykket, som f.eks. da Jakob og jeg skulle bage fastelavnsboller, de blev alt for tørre og kedelige, men så foreslog han, at vi kunne komme lidt hindbær i og kalde dem sommerboller.

Liseleje kalder vi den høje græsbegroede klint, som ligger et godt stykke ude ad grusstien langs vandet. Når Lise er på besøg er vi altid dér, for hun kan ikke komme nede i det løse strandsand. Et flot sted tilgroet sted med hybenroser og med udsigt til begge sider og til de små sandøer, som tit opstår. Børnene elsker at bade og konkurrerer om, hvem der kan hoppe længst ud fra klinten. Sådan en stranddag  med sol, vind og hav giver appetit, så vi har tit saftevand  med og  altid Prizenrolle,  Ministar, eller som Nikolaj sagde ”princeminister”.