Vinterrejser med børnefamilierne
Vi boede i tre lejligheder ved siden af hinanden, og børnene
løb frem og tilbage på gangene og hos hinanden, og havde det dejligt, vi
skiftedes til at lave mad og spiste den sammen i et af husene. Det mest
spændende var nok turen ud til de store klitter i ørkenen, hvor de kunne løbe,
trille og kure ned i fuld fart, så det hvide sand stod i skyer omkring dem.
Onkel Kim lavede nogle imponerende flotte navnetræk i sandet med Julia og Lucas´ navne, mens vi andre tog
solbad.Men lige den dag vi havde valgt, var der desværre lidt rigeligt med
skyer på himlen.
Næste tur gik til Gran Canaria, hvor vi denne gang boede vi på Serenity, som
lå smukt og højt op ad bjerget, nærmest
som en borg bygget ind i klippen – og med en uforlignelig panoramaudsigt ud
over havet. Børnene havde det dejligt med hinanden og svømmede rundt i poolen.Tæt
ved lå den næsten nye Amadores strand, hvor der var det fineste sand, som vist
var hentet ovre fra Afrika. Ungerne
spillede bold og svømmede med deres badedyr – ja legede så godt , at vi voksne også
fik slappet godt af og nød solen og samværet.
Men så kom regnen… og hold da op hvor det kunne regne - nærmest skybrud,
men vi skulle jo have købt ind, så vi følte os nærmest som druknede mus på
hjemvejen, og fandt – ikke en mus, men
en stor død rotte, som vi døbte Hr. Rotte efter en figur i TVserien Bananer i
Pyjamas. Vi havde også en fin udflugt til Morgan, der er smuk med sine mange
kanaler, havnen og byggeriet med de originale hvide huse, der er overgroet af
Bourgonvilla i flotte farver. Vi spiste på en restaurant, mens børnene legede
på pladsen udenfor skrålende højt ”nu er det jul igen og far er
fuld igen … ”
I 2007 tog vi den store rejse til Brasilien, vi var inviteret til at holde jul med familien, og vi glædede os alle sammen. Vi havde en mellemlanding i Paris og var skrupsultne og gik ind på Mac Donalds og spiste, og jeg ved ikke hvorfor, men vi havde totalt overhørt udkald og pludselig fik vi fart på, skulle løbe afsted - vi var faktisk de sidste der kom ud og måtte tage til takke med ikke helt de bedste placeringer i flyet. Pyh ha – men vi nåede det – det er jo det vigtigste.
Thomas familien og vi skulle starte med et par dage på Ilha de Gipòia - en paradisisk ø i havet ud for Angra Dos Reis,hvor Fabiano tidligere havde sin Posada. Vi blev sejlet ud til den lille ø og stod i land på en strand og fandt vores logi i et par hytter lige i skovkanten. Det er altså lidt af et kulturchock at komme fra kolde Danmark og så blive sat af på en tropeø. Men hvor var det spændende og enkelt, ja jeg vil kalde stedet for primitiv luksus, for vi manglede intet. Vi voksne fik før middagen serveret Caipirinha- den nationale brasilianske coctail, som består af 5 cl Carchaca, 1 spsk rørsukker, ½ lime, der moses godt og grundigt med knust is, og mens man stille og roligt suger den dejlige vædske i sig, bliver man i bedre og bedre humør.
Selvfølgelig skulle vi på sightseeing i Rio og besøgte Christo og Otto Niemeyers kunstmuseum, som ligger som en ufo ude i vandet – og selvfølgelig de berømte strande Copa Cabana og Ipanema med den bar, hvor Antonio Carlos Jobim skrev sangen ”The girl from Ipanema” – Thomas fik en sort T-shirt med teksten i hvidt tryk.
Nytår blev fejret i Buzios, en charmerende lidt rivieralignende by, hvor i
øvrigt Brigitte Bardot havde haft sommerhus med sin brasilianske boyfriend - på
strandpromenaden stod en bronzeskulptur
af hende, og Jan blev foreviget på hendes skød.
Vi havde lejet et stor hus med have til, og her holdt vi nytårsaften med Renatas familie. Børnene stod for baren, dog var det Kim og Thomas der lavede Caipirinhaer, men ellers blev hele middagen serveret og præsenteret af dem.
Da alle børn var på benene, dvs. kunne gå besluttede vi, at
det kunne være sjovt at flyve afsted til varmere himmelstrøg med hele baduljen.
Det var rigtig sjovt at opleve de små, når de glædestrålende og spændte gik med
far og mor i hånden ud til flyveren, og for Jakob og Nikolaj var det første
gang, da turen gik til Coralejo på Fuerteventura. De store børn sad på samme
række og Nikolaj hos far og mor eller gik
fra skød til skød undervejs.
I 2007 tog vi den store rejse til Brasilien, vi var inviteret til at holde jul med familien, og vi glædede os alle sammen. Vi havde en mellemlanding i Paris og var skrupsultne og gik ind på Mac Donalds og spiste, og jeg ved ikke hvorfor, men vi havde totalt overhørt udkald og pludselig fik vi fart på, skulle løbe afsted - vi var faktisk de sidste der kom ud og måtte tage til takke med ikke helt de bedste placeringer i flyet. Pyh ha – men vi nåede det – det er jo det vigtigste.
Thomas familien og vi skulle starte med et par dage på Ilha de Gipòia - en paradisisk ø i havet ud for Angra Dos Reis,hvor Fabiano tidligere havde sin Posada. Vi blev sejlet ud til den lille ø og stod i land på en strand og fandt vores logi i et par hytter lige i skovkanten. Det er altså lidt af et kulturchock at komme fra kolde Danmark og så blive sat af på en tropeø. Men hvor var det spændende og enkelt, ja jeg vil kalde stedet for primitiv luksus, for vi manglede intet. Vi voksne fik før middagen serveret Caipirinha- den nationale brasilianske coctail, som består af 5 cl Carchaca, 1 spsk rørsukker, ½ lime, der moses godt og grundigt med knust is, og mens man stille og roligt suger den dejlige vædske i sig, bliver man i bedre og bedre humør.
Jakob havde lektier med, og jeg sad og læste med ham om 5
gæs, der gik gåsegang, – og minsanten om ikke vi næste dag sad på en strandrestaurant
og så 5 gæs spankulere forbi på stranden. Nikolaj kom tidligt ind om morgenen,
mens de andre sov og satte sig ved bordet og tegnede. Om aftenen kunne han ikke
falde i søvn, men så lagde Jan sig med ham i hængekøjen udenfor og lyttede til
den stille regn der plaskede ned på palmebladene - og snart efter sov de begge.
Herefter tog vi til Niteroi og blev indlogeret i et par
hotelværelser.Vi skulle fejre jul sammen med Renatas store brasilianske
familie. Juleaften foregik i et meget stort
hus i Sao Fransico. Vi sad og spiste under en stjerneklar himmel i en patio på
selveste juleaften, ja det er ikke til at forstå, når man ved hvor koldt det
kan være i Danmark, og vi sad i tyndt sommertøj. I Brasilien er det først
rigtig jul kl. 24, men jeg tror vi med de mange børn gjorde en undtagelse og
startede gaveudpakningen lidt tidligere.Selvfølgelig skulle vi på sightseeing i Rio og besøgte Christo og Otto Niemeyers kunstmuseum, som ligger som en ufo ude i vandet – og selvfølgelig de berømte strande Copa Cabana og Ipanema med den bar, hvor Antonio Carlos Jobim skrev sangen ”The girl from Ipanema” – Thomas fik en sort T-shirt med teksten i hvidt tryk.
Vi havde lejet et stor hus med have til, og her holdt vi nytårsaften med Renatas familie. Børnene stod for baren, dog var det Kim og Thomas der lavede Caipirinhaer, men ellers blev hele middagen serveret og præsenteret af dem.
Senere gik hele banden med medbragt champagne ned til byen, hvor en
menneskehob var samlet for at fejre nytåret og havets gudinde La Manja - folk
gik ud i vandet og smed hvide blomster til hende som tak for det år, der havde
været og det der skulle komme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar