Vild mad i juli

Juli måned er højsommer, men den startede med regn og kølige temperaturer, længere hen på måneden steg graderne, og solen tittede mere og mere frem, og så sluttede den igen med  regn, men vi bør jo vide det ”skyer der går og kommer, det er den danske sommer”.

Men så kan vi jo glæde os over alt det, der er at høste derude, nu hvor det hele springer ud.

På stranden plukker jeg gråmelet gåsefod, som er ligeså god som spinat, og jeg laver den på samme måde. Jeg tager bladene af stænglerne, og putter dem i gryden sammen med hvidløg og svitser i olie, den steger til bladene ”slapper af” og så kan den godt lide en smule fløde – salt har den med hjemmefra.

Det store hit i år var et hindbærboom, Jan mener at vi har plukket mindst 100 kg. Og de er blevet spist, foræret væk og omsat til syltetøj og saftevand. Vi kunne slet ikke plukke rent, så vi inviterede naboerne ind til plukning, og vi har hver eneste aften fået hindbær med fløde til desert, for hindbær kan man aldrig få for meget af.

Juli gik ige i år på en eller anden måde i fisk – altså hvad mad angår. Den startede med Lenes dejlige

Thai suppe til 4-5 personer:

Lav først grøntsagssuppen: 5 store gulerødder, 2 hele fennikel, 1 hel selleri alt. bladselleri, 1 l grøntsagsbouillon. Grøntsagerne skæres i grove stykker og koges ”stille sammen” i ca. 10 min, de skal være med lidt bid i.

Imens gøres smagsfonden klar: varm 3 spsk olivenolie op og svits 2 spsk carry af. Herefter kommes flg. hakkede krydderier i: 1 spsk frisk ingefær, 4 fed hvidløg, 5-6 forårsløg og chilli efter smag. Ingredienserne svitses godt sammen ved ikke for høj varme, derefter kommes en stor dåse kokosmælk i, og det hele simrer 5 min. Derefter tilsættes 2 dl madlavningsfløde 4%  og evt. lidt piskefløde.
Til sidst kommes grøntsagssuppen i, og der smages til med salt. Det er en god idé at lave den dagen før, det giver kraftigere smag, at den trækker lidt. På spisedagen varmes suppen langsomt op og frisk fersk laks skåret i mundrette stykker koges med i ca. 5 min. Man kan evt. pynte med rejer og/eller f.eks. persille. Retten er fyldig og man klarer sig nemt bare med lidt godt brød til.

Vi har også haft gæster i sommerhuset, først på måneden var det Henrik og Elisabeth, og senere Lise og Else, og begge hold havde vi med på Sostrup, først med en rundgang på det smukt renoverede slot og have, og så sluttede vi med frokost. Restauranten er indrettet charmerende i smukke lokaler, og maden klæder omgivelserne godt – alt er i orden.

Så havde vi igen pigelejr, det er jo næsten ved at blive en meget hyggelig tradition. Lises tre børnebørn og vores Mathilde har det rigtig godt sammen, heldigvis var vejret godt, så de kom kun ind, når de skulle i seng. I år var det kreative projekt, at samle muslingeskaller, som senere blev dekoreret, fik en snor i for at kunne bruges som halskæde.

Her er et flot strandfund, der som Maja fortalte består af: 183 skaller, 2 krabbeskjold, 1 krabbeklo og sten med punkerhår.

Vild mad i juni

Lucas fyldte18 år den 31. maj, men vi holdt festen på Helgenæs den 4. juni. En dejlig dag med sol fra morgen til aften. Hver gang vi kommer, er der sket nyt. Kim er ved at lave en pizzaovn, der er lavet et flot bålsted, hvor trambolinen stod før. Renatas drivhus og blomster har aldrig været flottere. De sorte små skure er blevet indrettet, så alle redskaber har fast plads – hvad mon bli´r det næste?

Vi fik i øvrigt en dejlig middag på terassen bagved, selvfølgelig smager alt godt i godt vejr og skønne omgivelser, men Renata lod os prøvesmage denne fine og velsmagende og sommerlige ret:

Som altid skulle Kasper og Julie op i det højeste birketræ, mens vi andre stod måbende og småbekymrede og så til.

Thomas havde selvfølgelige på udturen lige købt et rigtig stort badebasin, og Mathilde og Nana hyggede sig med skrig og skrål, så satte de sig stilfærdigt ned bag et af de sorte små skure under træers skygge og plukkede det grønne krudt, fyldte det i kopper og var grønthandlere. De store spillede bold og lå i hængekøjer, indtil dagen gik på hæld, og sluttede i et ildshow af rødt og gult, alt imens den strålende sol langsomt gled ned i havet.

Hyldenade
25-30 klaser renses og skylles, og godt og vel 1 l kogende vand hældes over sammen med 2 breve citronsyre eller vinsyre, 1 kg sukker og 2-3 økologiske skivede citroner. Rør det godt rundt og lad det stå køligt og tildækket i køleskab i 5-6 dage, og rør det ind imellem. Hæld derefter på pinligt rene flasker.

                            

Hyldesukker

Nuldr blomsterne af stilkene og tilsæt sukker. Lad det stå i solen, så solen smelter det lidt, rør i det - så det bliver lidt crispy. Det smager sindsssygt godt over en portion jordbær, og også over hindbær, hvis der er mere tilbage!

Grannålesirup
Mens jeg husker det, så var vi lige til Elses fødselsdag til en dejlig frokost, og til osten fik vi som tilbehør en skøn grannålesirup. Den skal bestemt prøves, for jeg tror den bliver bedst på de unge skud Jeg har googlet denne opskrift:

3 dele grannåle, 2 dele sukker, 2 dele vand

3 dele grannåle kommes i en gryde og dækkes med 2 dele vand. Småkog det ca. 15 min. Si nåle fra og hæld 2 dele sukker i. Kog videre til det begynder at blive rødt og endnu videre til en tynd sirup. Hæld på skoldede glas. Den bliver mere fast ved afkøling.

1. 
   
   
   
   

Vild mad i maj

"Kom maj du søde milde" - den dejlige forårssang, som varsler, at nu har vi det lune forår. April 2016 bød på vejr fra alle de fire årstider. Som tyskerne siger ”April macht was er will”.

Men de hvide blomstrende træer og bladene på bøgetræerne er i fuldt flor.

Husk ”det hvide drys”, man taler altid om, at vi skal huske et grønt drys over kartofler, smørrebrød eller anden mad. Men de småbitte hvide blomster fra tjørn, slåen, mirabelle og æbletræet er alle sammen spiselige, så drys dem f.eks. over salaten.

Man kan også godt fortsætte med at spise ramsløg, men når de går i blomst mister de noget af deres friskhed. Men så kan man gå løs på bøge-, birke- og lindeblade.  Ramsløgets latinske navn er Allium ursinum ,og det sidste betyder bjørn på latin. Som lægeplante har ramsløg blodrensende egenskaber. Det ved man, for det siges, at det første en søvndrukken bjørn spiser, når den kommer ud af sit vinterhi, er ramsløg for at få renset sit blod og fordøjelsessystem. Ramsløg groede her allerede i stenalderen, og planten har sat sig i egnsnavne som Ramten og Ramløg.

Naturen er en vigtig inspirationskilde. Ja, der er nærmest tale om en trend, at vi skal have natur i byen ”urban gardening”. Lidt sjovt, for ellers er det landlige jo ikke så populært i byerne, hvor der er mere lighed mellem de store byer København og Århus og f.eks. Berlin og London end med resten af landet. Måske hænger det sammen med en lyst til det simple, langsomme og stille som modstykke til det komplicerede, smarte og hastige -naturligvis (natur=vis ) rent bogstaveligt.

Så det er bare at springe ud i det grønne. Pluk løgkarsen, som findes, hvor der er god muldjord, gerne i skovbryn og krat. Både blade og blomster kan bruges. Den findeles og puttes i salatskålen eller også som drys over ægge- og tomatmaden.

Løgkarse kartoffelsalat

½ kg kogte pillede kartofler,1 peberfrugt, 2 små skiveskårne løg, 1 håndfuld grofthakkede løgkarseblade, 10 sorte olieven, 2 stilke hakket bladselleri. Dertil en god olie eddike dressing.

Meget ukrudt kan spises, og de nye helt fine skud af skvalderkål ( Aegopodium podagraria)smager rigtig godt. Den kom egentlig til landet via munke, som dyrkede den i klosterhaver som grøntsag, men også som lægeurt, og som det latinske navn antyder, kan den også at være effektiv mod urinsyregigt (podagra). Jeg bruger de lysegrønne blade som salat eller putter dem finthakkede i frikadellefarsen, det giver en pikant smag. Nu vi er ved sygdom, så husk at pil, som ellers ikke er til meget i køkkenmæssig sammenhæng, men den indeholder salicin, som er kendt som acetylsalicylsyre i hovedpinetabletter. Og det er nu, mens den står med rakler, at de skal bruges til:

Pilesnaps
Klip raklerne ned i et glas eller flaske  med stor åbning, og hæld vodka over og lad dem trække i en uges tid. Så skal den filtreres og gemmes nogle måneder.

                                             
Porse
Det er en af vores yndlingssnapse. Den  findes i moseområder eller ved fugtige heder, og vi har været så heldige, at Lise under et ophold på Dronningens Ferieby, så den ved et lille vandløb. Der er andre før os, som har kendt til dens anvendelse – i Egtvedpigens grav fra ældre bronzealder fandt man en birkebarkspand og to bronzebeholdere med indtørrede rester af frugtvin tilsat pors og sødet med honning. Pluk et par kviste og tag så en håndfuld af bladene  og sæt dem sammen med snaps/vodka mørkt i knap en uge, filtrer den og lad den trække nogle måneder, så bliver smagen fyldigere. Hanraklerne som får små rødbrune kogler om foråret, kan også bruges, de kan fryses til senere og giver en fin og særpræget snaps.

Kvan (Archangelica)

Planten vokser vildt ved vandløb. Det er en af de ældste køkkenurter. Den blev dyrket i såkaldte kvangårde, og det er stænglerne jeg bruger.

                                        

Kandiserede kvanstænger

Pluk helst de små fine stilke til en lille portion:  af 1 dl vand og 125g sukker og ½ tsk vanillesukker koges en lage, som stilkene pocheres i. Når lagen bobler tages gryden af, og lagen afkøles. Gentag 3 gange til stilkene er møre og klare. Tag dem op med en pincet og dryp af. Læg dem til tørring, og hæld dem i glas eller en pose. De kan spises som de er som slik, blandes i hjemmelavet is eller fintdeles og blandes med sukker til at drysse over f.eks. frugtgrød.

Fyrnålesnaps

Bjergfyr vokser i klitplantager og heder. Man skal tage de helt unge og lysegrønne skud og hælde snaps over og lade dem trække ca. 2 døgn. Derefter filtreres esssensen gennem et kaffefilter. Den har en stærk smag og kræver fortynding.

Selvom temaet er vild mad, vil jeg lige indsnige et par ”tamme forårsretter”: De lyse kødtyper er lette, så her kommer:

Kalvefrikassé

Ca. 1½kg kalvebryst, vand, salt 3-4 gulerødder, 1 suppevisk, smør/olie, 3 sp. mel, ½ l suppe, hakket persille, salt, grønærter, blomkål, asparges.
Puds kødet af og kog det mørt i vand med salt. Skum godt. Kogetid ca. 2 timer. Gulerødder og suppevisk koges med ca. 20 min. Jævn den med smørbolle eller afbagning, smag til. Puds den af, og skær i skiver, grøntsagerne serveres med og til sidst et drys persille. Små nye kartofler kan koges med til sidst sammen med gulerødderne og lægges i frikasseen.

Asparges er den første og fineste frilandsdelikatesse. De grønne kommer i maj, og lidt senere dukker de hvide op.

Grønne asparges med mimoseæg
Asparges koges i saltet vand 3-4 min. Kog æggene og hak dem. Rør dressing af 1 spsk. dijonsennep og 1 spsk. eddike, salt, peber. Tilsæt ca. 1 spsk. olie i en tynd stråle under piskning. Tilsæt vand og smag til. Pynt evt. med persille.

   

Lad maden gå i fisk

Fisk "det er ikke så ringe endda" sagde Gunnar til Minna i en TV reklame for at spise mere fisk for nogle år siden. Og det synes vi også, så det er en fornøjelse at have sommerhus i Gjerrild, ikke mindst fordi vi har Bønnerup havn tæt ved, og de har et ocean af friske fisk. Så det er bare om at vælge, men selvfølgelig har vi nogle yndlingsfisk, og dermed også retter. Det er bedst hvis vi bliver ekspederet af Martin, han giver os altid en god pris. Fra vores tid hos A&H er overlevet nogle kasser med små plastkort, de går sommetider ind i fiskehandlen og ender som prisskilte.

Det er et sandt eldorado for fiskeelskere, udover klassikerne herunder bør man også eksperimentere med helleflynder, slethvar, knurhane, kulmule, fjæsing, multe, makrel, laks og mange flere ..

Det første forårstegn i vores fiskeverden er stenbiderrogn, og vi køber dem og får dem gerne urensede til en god pris. Det er sludder, at de er svære at rengøre. Jeg hælder dem ned i en skål, hvor de får pisk med et ris, så sidder hinderne tilbage i riset. Skyl dem og tilsæt salt og server med creme fraiche, fintsnittet forårsløg og/eller purløg.

Med foråret kommer også hornfisken med sine grønne ben.

Stegt hornfisk køber vi filetteret, og smører lidt dijonsennep indvendigt og vender dem i rugmel med salt og peber drys, så på panden i smør. Smager lidt henad stegte sild, men en meget mildere og fin smag. Som tilbehør en salat, og det er også godt med eddikesyltede rødløg og et stykke ristet rugbrød.

Vi kan godt lide torsk, så det får vi tit og har derfor brug for mange tilberedninger af den. Vi laver ofte fiskesuppe, og får en portion af ukurant fisk af "kokken" eller Martin. Heraf koger vi en fond, som vi derefter bruger som basis for suppen.

Torsk i ovn Torskefilet lægges i ildfast fad, og derover lægger vi gremolata bestående af persille, revet citron, hakket hvidløg og citronsaft. Den kan varieres efter humør og køleskab - med champignon, en karrysovs, tomater, ramsløg, en rest grønsager, ja det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Er der en rest torsk tilovers laver jeg:

Fiskefrikadeller ca. 350g grovhakket fisk, 1 revet gulerod, 3½ sp havregryn opblødt i vand, 1 æg, 3 sp kartoffelmel, 1 løg, salt, peber, ex. timian eller estragon + lidt mælk. Rør fisken sej med salt og tilsæt æg og resten. Lad stå ½ time, steg i olie/smør. Hertil hjemmelavet remoulade som basseres på sød sennepspickles fra den grønne syltebog.

Jeg læste en pickles opskrift af Søren Gericke for længe siden i Alt for Damerne. Den forekom mig bekendt, så jeg hentede syltebogen, og det var til punkt og prikke den samme.

Tilbehør kan også være:
Tatarsauce 200g mayo, 2 sp. yoghurt, 1½ sp. finthakket kapers, 2-3 finthakkede cornichonner, 1 sp. finthakket løg, purløg, persille, ½ sp. Dijon sennep, salt, peber.

Fisch n´ chips laver vi for det meste uden beignet dej, så torsken skæres bare i stykker, krydres og steges på pande eller i ovn. Vi bruger kartofler med skræl og skærer dem i rustikke både, de kan til gengæld godt lide at komme en tur i oliebad i gryde eller friteuse. Hertil en salat og tartarsauce.

Husk at de bliver bedst, hvis dette sker ad to omgange. Vi fik dem for ikke længe siden ved et besøg på restauranten på Dalgas Plejehjem, hvor Teknisk Skole elever udstår deres praktik til glæde for dem og ikke mindst for os gæster, det kan anbefales. 

                               

Børnebørnenes store hit er Fiskefiletter (rødspætter) med røræg. Så står valget om man er til enkelt- eller dobbelt panering. Men jeg synes, at de faktisk bliver fine og sprøde og knap så tunge med enkeltpanering. De vendes i sammenpisket æg og derefter i rasp, krydres og så på panden. Serveres med citronbåde og remoulade. Røræg laver jeg blot med en spiseskefuld vand pr. æg, pisk sammen og hæld på panden og rør til de stivner.

Til en nytårsaften i Museumsgade lavede vi en "gør det selv" menu i form af stjerneskud. Vi havde selvfølgelig prefabrikeret ingredienserne, men gæsterne skulle selv kreere retten, Det kom der meget sjov ud af og finer og forskellige tallerkener, og der blev også kåret en vinder.

Apropos gæsteretter med fisk, kan vi godt lide at bruge Pernille Bækgaards opskrift på:

Pighvar med svampe/spinatblanquet 1 hel pighvar på 1½-2kg, 4kviste rosmarin, lidt hvidvin, smør,,200g svampe, ¼ kg renset spinat, salt,peber.

Rens fisken og læg den i bradepande med lidt hvidvin i bunden. Krydr med salt og peber og læg rosmarin henover fisken. Sæt den i varm ovn 180gr i ca. 30 min. afhængig af størrelse. Rist svampene i smør på panden, derefter vendes spinaten i og juster med lidt fløde. Server pillekartofler måske  med grøntsager til. 

Vild mad

April

I starten af april dukker ramsløgene op, og snart er hele skovbunden i Risskov dækket af ramsløg, og de der ikke kender til brugen af dem siger, at det stinker af hvidløg. Men det er en dejlig urt, som kan tilberedes på mange måder. Jeg har plantet den i sommerhuset, så om mange år vil mine efterkommere måske forbande min gerning. Pas på ikke at forveksle den med den giftige liljekonval, bladene kan ligne lidt, men den har ingen hvidløgsduft. Den kan bruges som erstatning for salatblade, i gryderetter og supper og til en pesto

Ramsløgspesto

Put en buket ramsløg i en blender sammen med parmesan og olivenolie, mandler eller nødder og tilsæt salt, og så har du en velsmagende pesto, som kan bruges på samme måde som den klassiske basilikumpesto.

Nu er brændenælderne der med en masse jern, og stoffer der hæmmer betændelsestilstande. Det er bare de nye topskud man bruger, de brænder - så det er godt at beskytte hænderne, men hvis det sker, så tag nældens stængel og smør saften på huden. Jeg tørrer nælderne i ovnen, knuser dem og blander med salt, til det som familien kalder heksesalt. Men det bliver først rigtig forår, når vi får:

Brændenældesuppe 150g topskud, ½ bouillonterning, et par kartofler, 1 løg, smør, knap 1 l vand. Jeg starter med at hælde kogende vand over nælderne, så brænder de ikke. Så snittes løg og kartofler i terninger. Svits først løg, og derefter kartofler i smørret. Herefter kommer fintsnittede nælder i sammen med bouillon og lidt salt. Lad det koge ca.10min. til kartoflerne koger ud, ellers mos dem, så jævner de suppen. Smag til. Den kan godt selv, men selvfølgelig kan der også afrundes med fløde. Det smager godt med en klat creme fraiche på toppen, ellers ristede brødterninger eller bacon.

Prins Henrik siges at være glad for mad, og for flere år siden faldt jeg over hans opskrift på fransk ”pissenlit au lard”. Det betyder mælkebøtter med bacon. Mælkebøtter er vanddrivende, så pissenlit betyder direkte oversat ”tisse i sengen”. I urtehaven på Marselisborg ”dyrkes” der mælkebøtter, sikkert for at prinsgemalen kan være sikker på at få denne forårsret, måske under deres årlige påskeophold, for det gælder om at tage de allerførste fine blade. Når de bliver ældre bliver de mere bitre – det kan så også have sin charme.

Mælkebøttesalat med spejlæg og bacon En håndfuld fine mælkebøtteblade fordeles på en tallerken, snit et chalotteløg og hvidløg  og rist det på panden med en god bacon, og så til sidst et spejlæg. Det ser flot ud med drys af mælkebøtteblomster. Hvis man synes, kan der dryppes en god olie og balsamico over og server ristet rugbrød til.

Lige nu kan du også finde tusindfryd i græsplænen, de er også spiselige og kan bruges som pynt - også i det søde køkken til lagkager. Det samme gælder violer og de gule kodriver eller aurikler. Sidst i april, når anemonerne synger på sidste vers, dukker skovsyren op med sine fine lysegrønne kløverblade. Det er ikke så sært, at den på latin hedder oxalis, for den indeholder syre, og er derfor god at tilsætte i retter, hvor man gerne vil have tilsat lidt syre, f.eks. over æggeretter og ellers blot som et frisk drys. I øjeblikket  bruger køkkencheferne meget dens dyrkede fætter, der er rødbrun.

Mad i 70´erne

Selvfølgelig lod vi os præge af tidsånden, men om vi var hippier?- hmm - der var da noget  flower power indover, bh´en var smidt,  men til fest var der også lidt disco-dasco med Abba og Dancing Queen på pladespilleren. Men ellers var soundtracket til vores tid Gasolin, Bee Gees og Elton John og Dr. Hook.

Og man tager da farve af tiden, ikke mindst hvad angår påklædning. Mit yndlingstøj var et par  rustfarvede fløjls smækbukser, og hertil en blomstret Cacharel skjortebluse, dertil ørkenstøvler, som vi kaldte dem.

Til fint brugte jeg en lang ruskindsnederdel med lange strimler foran og den uundværlige rullekravebluse, som sat så tæt at den nærmest var en del af halsen. Jeg havde også en lang Daniel Hechter trenchcoat, som jeg havde købt i dyre domme hos Nørgård på Strøget. Jeg var vist lidt til dyre mærker, og det kom nok ikke fra fremmede, men har også været min svigermors indflydelse. Også drengene blev klædt i dyre mærker, de stribede amerikanske  OshKosh og fransk undertøj fra Petit Bateau. Lise har siden udtrykt glæde ved at arve drengenes tøj til Kasper, for de dyre og gode mærker kunne jo ikke slides op.

70´erne var også kollektivernes tid, og vi smagte lidt på den trend i et fårekollektiv på Helgenæs, og  i det fælles sommerhus på Mols og endnu senere i et ved Limfjorden. Den kollektive tanke smittede også af på maden, på den måde at det ofte var sammenskudsgilder vi holdt, når vi skulle have gæster. Rester af den tanke fortsætter i dag, ved at vi som regel medbringer en flaske vin eller en såkaldt værtindegave i form af en firnurlig mad-eller sylteting, når vi er på besøg hos vennerne.

Ellers var det jo nemt at ty til en af de populære gryderetter, som man til de mange gæster kunne drøje lidt med coctailpølser. Hertil selvfølgelig spghetti eller kartofler. Og en salat med den nye kinakål eller icebergsalat. Dressing tager tid at lave, men gudskelov havde man altid Thousand Island dressingen i køleskabet. Det var også populært at servere de såkaldte chips i form af kartoffelpinde, ja man kunne endog servere dem lune! Til alle disse herligheder var det populært at drikke øl, gerne en Faxe Fad, men vinen begyndte at vinde mere og mere indpas, rød- eller hvidvin og gerne Valpociella og Soave. Og så kunne vi jo altid lave en løgsuppe som skrub-af mad ud på de små timer eller også en rugbrød med fedt og spegepølse selvfølelig med øl og snaps til, og så sov man såå dejligt.

Til hverdag fik vi tit farsretter som farserede porer, forloren hare eller Boller i karry. 3/4kg flæskefars, 6dl kogende vand, 1 bouillonterning, 1 stort løg, olie, 1 spsk karry, 1-2 fed hvidløg, 50g mel. Farsen formes til boller som koges i bouillon ved svag varme. Sovs af det hakket svitset løg. Tilsæt karry og hvidløg. mel røres i, og der spædes med den varme suppe. I dag kan jeg godt finde på at berige med ingefær, lidt æbleterninger eller gulerødder og servere med ris og mangochutney til.

En anden favorit var Osso Buco det er italiensk og betyder noget i retning af ben med hul i.
4 stykker kalveskank, hvedemel, olie, gulerødder, blegselleri, løg og 2 fed hvidløg, 2 dl hvidvin , 1 ds flåede tomater, ca. 5 dl bouillon, laurbærblad. Dup kødet tørt, vend det i mel og steg i olie i en stegegryde og sæt det til side. Svits løg og hvidlåg og så gulerødderne i olien, og læg kødet tilbage i gryden. Hæld hvidvin over sammen med tomaterne. Kog ind og tilsæt bouillon så det dækker. Tilsæt laurbærblad, peber, salt. Låg på og lad den simre det meste af to timer, til kødet er mørt. Spis med pasta eller katofler, men altid med Gremolata som laves af hakket persille, hvidløg og revet citron.

                                           

Man kunne også servere oste eller pølsebord til mindre sammenkomster. Camembert var altid med som en sikker vinder. Og så kunne vi bruge vores fonduesæt og fritere trekanterne med solbærsyltetøj til. Vi havde jo været i Frankrig og lært at spiste flutes, men når man ikke kunne få dem, var det også fint nok med en æske blandede kiks til, især smørtyvene, kunne jeg godt lide.

Ja, vi fik meget inspiration fra Sydeuropa, nu vi var komnmnet i EF, så det strømmede ind med varer som hvidløg og olivenolie fra Italien og oste og vin fra Frankrig. Alt skulle bages ind, og industrien var klar med forårsrullerne fra Daloon "de ligger godt i maven", men også i ovnen derhjemme i form af pie, pirog osv. Vi var engang til fest hos Jans søster Vibeke og Robert, og hun havde meget imponerende præsteret at indbage en oksemørbrad i mørdej.

Det var en tid, hvor drengene spillede Mastermind eller løb på scateboard ude på vejen. Inde  hyggede vi os med Huset på Christianshavn og gik ned på BP tanken på Chr. den X´s vej og hentede slik i weekenden. Så skulle der også være nem mad, derfor lavede vi tit snitter. Det var ligesom om rugbrødsmadderne lettere gled ned, når de blev skåret i trekanter. Der var "kreativ" pynt  på leverpostejen, spegepølsen, ægget og ostemadden, og sommerdage i haven bleiv de spist direkte fra den runde blanke bakke. Når vi havde havefest eller vejfest tyede vi ofte til frikadeller, pølser og kartoffelsalat.

                           

Hvad fik vi så til desert? for det meste var det bare noget Pyramide is eller trefarvet is eller slik fra tanken. Men det hændte da, at jeg lavede frugtsalat med råcreme og citronfromage og det var før den gang, hvor den skilte, men nu har jeg tænkt at tiden snart må være inde igen til et nyt forsøg.

.

.

Mad i 60´ erne

I 60´erne fik vi meget inspiration fra det franske nouvelle cuisine. Også fra USA kom der nyt  – bare tænk på Mad Men og New York. Storrygende stewardesser og piloter havde stjernestatus. Jeg overvejede selvfølgelig også at uddanne mig til stewardesse, også fordi man kunne ligge på solbeskinnede strande i de varme lande, og så var det jo også lidt smart. Men opgav på grund af min liden højde, og blev i stedet handelstudent og derefter korrespondent. Jeg ved ikke om det var lige da vi var unge, at det lød ”at verden er af lave”, men mon ikke den har været det til alle tider.

                                    

Men vi kvinder fik travlt i 60´erne. Jeg husker, at da jeg var færdig med min uddannelse havde jeg flere jobtilbud. Så det var bare om at vælge. Vi havde heldagsjob og passede familien ved siden  af. Også mange af ugens aftener var besat med gymnastikundervisning. Det er nok ikke så sært, at de nemme gryderetter kom på bordet.

Alternativt kunne vi lave noget nemt pandestegt, som stegt eller paneret flæsk, medister, frikadeller, karbonader  eller hakkebøffer med bløde løg. Steg, mørbradbøffer og hamburgerryg var fin weekendmad med kartofler og sovs, ris eller makaroni. Vi havde højkonjunktur og nye eksotiske varer kom i butikkerne, som avokado, ananas, iceberg salat, grønne asparges og broccoli. Yoghurt og ymer dukker op i butikkerne Og vi tog meget ved lære af de kendte TV kokke.

Når jeg kom på besøg hos Jan´s forældre Yrsa og Frank fik vi næsten altid mørbradbøf med løg, kartofler og med champignonstuvning til. Det var på Kaj Munksvej i spisestuen, som bestod af et stort hvidt vist nok gustaviansk spisebord og en skænk i samme stil. Det fungerede også som forældrenes soveværelse, men sengetøjet blev pakket væk om dagen.

Det var dengang vi hentede inspiration i Karolines Køkken.  Det første hæfte  udkom i 1962, og vores firma Allingham & Hansen havde fornøjelsen at producere ringbindet, som skulle komme til at rumme opskriftshæfterne i de næste mange år helt indtil 1995. I 2012 blev mappen udstillet  i forbindelse med en udstilling  på Gl. Estrup om køkkenet igennem tiderne. Oplaget var på ca. 60.000 stk., og det var for os helt vildt stort.

Der var mange nye mærkelige retter der kom frem, men noget af det mest mærkelige var landgangsbrød, som er lange overskårne brød med forskelligt pålæg. Mor lavede dem til en af vores fødselsdage, og det var med leverpostej, pålæg og ost, og det lå der ved siden af hinanden. De var håbløse at spise, for de var for store til at ligge på en tallerken, så man måtte bakse med dem med begge hænder. Det er nok noget af det eneste, jeg ikke har haft lyst til at prøve igen.

Så var det bedre med en af mine yndlingsretter, som vi tit fik, når der var mange gæster, f.eks. til konfirmationerne:

Tarteletter med kylling og asparges

300g kyllingefilet i 2x2 cm stykker, 1 ds asparges eller i dag hellere grønne eller hvide asparges skåret i småstykker, 1½dl hønsebouillon, 1½ dl madlavningsfløde, salt og peber. Smelt smør og svits kødet et par min. Tilsæt asparges og steg dem med i et par min. mere. Tilsæt bouillon, fløde og krydderier. Bring sovsen i kog og tilsæt smørbolle  af 10g blødt smør og 1 sp. hvedemel. Kom fyldet i i de lune tarteletter og server med det samme. Vi fik den ind imellem med stuvede ærter og gulerødder og skinketerninger.

Karbonader/krebinetter  ca. ½kg  flæsk eller kalv. Saml og form kødet og lav dem gerne lidt flade. Krydr med salt og peber. Steg dem i olie/smør på panden. Jeg har hørt forskellige forklaringer på, hvornår det hedder karbonade og hvornår krebinet. Nogle mener, at vi i Jylland laver dem af flæsk, og så hedder de karbonader, hvorimod de på Sjælland er af kalv, og så bliver de til krebinetter. Det sidste lyder finere synes jeg. Til gengæld er det valgfrit, om man vil panere dem, det gør jeg så aldrig.

De kan serveres med stuvede ærter og gulerødder og en aspargeskartoffel, selv foretrækker jeg lidt ristet rugbrød.  Da vi var på Bahamas, lavede vi  dem altid, når vi havde gæster, fordi vi gerne ville præsentere de lokale for en typisk dansk ret. Faktisk serverede vi også brunede kartofler til, fordi jeg syntes, at sådan en heldig kartoffel havde de nok ikke prøvet før, og så selvfølgelig en skive rugbrød, som for de lokale også var ret så eksotisk.

I vores hjem på Uffesvej fik vi især om vinteren om søndagen kogt torsk, det var vist vores fars yndlingsret, og som jeg husker det, vist nok den eneste fisk han kunne lide. Men det bedste var, at at vi dagen efter fik mors fantastiske fiskegratin:

Her er hendes originale opskrift på gratindej fra "Koge og Stege ved Møller og Heje"

Lise minder mig om "at vi om lørdagen altid fik røde pølser, for så skulle det være lidt nemt, og så blev de også tit brugt som pålæg i vores madpakker". Vi fik dem med hvidt købebrød til, så var det næsten som hos pølsemanden, og selvfølgelig med sennep og ketchup, og vist også ristede løg til hotdogs.

Som dessert fik vi især om sommeren koldskål med kammerjunkere, eller også ristede hun havregryn i sukker på panden - uhm. En anden sikker vinder var rødgrød med fløde, og så tror du nok at det var fløde fra en karton, men nej, dengang havde vi flaskemælk, og mælken var så fed, at fløden flød ovenpå (deraf måske navnet?), så det var den der kom på grøden. Og så sagde far, at hvis vi mødte en udlænding, så skulle vi spørge, om han kunne sige "rødgrød med fløde" - og når vi sagde det, lød det som om vi havde en kartoffel i munden. I øvrigt mødte vi meget sjældent udlændinge, det var først senere, at Danmark fik det, man nu kalder turisme.