Graviditet og fødsel

Efter brylluppet flytter vi ud til vores første hjem  på Hjortshøjvej i Skødstrup. Der er kalorifer varme, noget der minder om vore dages varmepumpe, hvor der bliver blæst varm luft ud. Ejeren er møbelhandler, så der er flot kokostæppe i stue og værelser  og pæne gardiner i hvid, mørkeblå og orange. I stuen har vi en briks og et sofabord i palisander med metalben ,det har Logan lavet. Så har vi mit chartol, som bedstefar lavede til mig. Der er spisekrog i stuen, her står vores Wegnerbord og stole. Det er et rigtig sødt lille hjem vi får med de få ting vi har.

Det er spændende og mærkeligt at vi skal bo sammen, det er jo første gang vi er flyttet hjemmefra. Lige bortset fra det værelse Jan og Niels´s bror Jes havde sammen på øverste etage i Skansepalæet. De kom begge fra små lejligheder med snærende mulighed for privatliv, så det var et slags åndehul, der gav mulighed for frihed til at ”studere” , feste eller bare mødes med venner og veninder, så der har jeg været mange gange…

Jeg har et par kurvestole og  Jan har et kakkelbord , som han lavede i sløjd, det var nu vist læreren der sørgede for at det blev færdigt.  Vi køber 2 reoler  og et par sovebrikse ,så vi bor meget ”minimalistisk”. Heldigvis får vi en hel kasse med brugt køkkengrej og service af tante Gudrun, hun har også lovet at komme, når jeg skal føde.
 

Jeg er stadig glad for at gå hos Grete Nedergaard, men nu er det til fødselsforberedelse. Hun er den første i byen der underviser i det. Før skiltede man ikke med ”at være i omstændigheder”, man skjulte sin mave bag sløringstøj med stor vidde. Graviditet var noget meget privat , men nu mødes vi med vores store maver og gør gymnastik sammen og  vi lærer åndedrætsøvelser, så vi når tiden er inde kan opleve en naturlig fødsel uden store  smerter og uden deraf følgende bedøvelse. Hun inviterer også de vordende  fædre ind, så de får forståelse for  fødslen, og kan være til støtte for den fødende.

Nu behøver jeg ikke mere gå med den strammende hofteholder, pyha hvor en lettelse at trække i de første par strømpebukser, som kom frem i 1966. Så det tillader også at kjolesømmen kan krybe lidt opad til knæet eller lidt over, uden at man kan se et ”stykke med bart” – et udtryk for et lårstykke  fra det øverste af strømpen op til strømpebåndet. Omstændighedstøj var ofte til hjemmebrug en kittel, sådan én har jeg faktisk, den syede jeg da jeg gik til Marthakursus (se billede). Det er jo sommer, så jeg køber en spencer i gul/hvide tern  og en rødstribet kjole med vidde i A-facon.
Vi er inde i Århus hos Fona i Ryesgade og har lige købt en flot B&O radio i palisander og en Beogram 1000 pladespiller i eg (den var ikke hjemme i palisander) og den lille dueblå Morris med ”træbindingsværk” holder lige udenfor,  og så får jeg veer!.  Vi kommer hjem og får møflet  tingene op  i reolerne, ledninger lader vi bare hænge, for vi får andet at tænke på.

Så sker det, lægen kommer og jeg beordres i seng. Jeg er helt afgjort glad for alt det jeg lærte om vejrtrækning  på kurset, men det gør altså en del ondt, og jeg synes også det varer længe, men jeg slapper godt af mellem veerne. Jan sidder ved siden af mig og har en dejlig våd klud til min pande. Så kommer Grete Nedergård ind ad døren, hun ville gerne være med. Et par presseveer, Jan er helt blå i hovedet, for han presser med, og så kommer min lille dreng til verden. Han bliver vejet og svøbt og lagt op til mig. Og der er smil og glæde over hele linien. Og jeg er faktisk frisk og vil gerne drikke et glas sherry med de andre.

Næste dag kommer tante Gudrun og familien kommer også med gaver. Det er lidt mærkeligt, at vi to nu pludselig er tre. Hun bliver i en uge, og derefter  skal jeg for første gang udenfor med Kim, som vi allerede har besluttet han skal hedde. Jeg føler det  ligesom jeg har været væk, i hvert fald kan jeg mærke at det er blevet efterår, luften er mere skarp og kølig, men han blev jo også født den 29. september. Det er dejligt  at gå tur med ham, og han ligger sødt og sover i den blå barnevogn. Vi kører ned til brugsen, og jeg køber 3 øl og 2 karameller. Karamellerne spiser jeg på vejen hjem, og øllerne skal vi have ”når far kommer hjem”.

Vi er meget i tvivl om Kim skal døbes, men vi har et møde med præsten ved Skjødstrup Kirke, og han fortæller os, at dåben er en uforpligtende gave til barnet. Og senere skal barnet selv bekræfte dåben ved konfirmationen. Så ja, han bliver døbt i kirken, og vi har en hyggelig lille fest med de nærmeste derhjemme.