Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg ammede Kim, men så
prøvede han sutteflasken, og blev meget glad for den. I dag synes jeg, det er lidt ærgerligt, at vi
dengang ikke syntes det var ”in” med sådan en gammeldags ”Barnets Bog”. Som andre generationer tog vi
tit afstand fra det vores forældre havde gjort. Men jeg ser til min glæde at
den gamle tradition heldigvis er taget op igen. Det er da også sjovt for
børnene som voksne at se billeder og optegnelser fra deres tidlige barndom. Men
desværre for Kim og Thomas, det var ikke ”comme il faut”.
Hvor har Jan kørt mange ture med børnene for at få dem til
at sove, de blev gerne båret ud i en lift og sat på bagsædet, og så kunne han i
bakspejlet se, om de var faldet i søvn. Endelig lykkedes det, han kom listende
ind ad døren, og jeg havde slukket alt lys i huset, men idet han blev langt ned
i sin lille blå seng, vågnede han op og begyndte at græde.
Så måtte jeg i gang med et andet ældgammelt middel –
vuggeviser. De var et fast ritual i mange familier, og jeg havde en lang række
af dem, som jeg sang i en bestemt
rækkefølge. De ældste har jeg arvet fra vores mor, som altid var den der sang
for Lise, Anders og mig. Hvis der skulle fortælles godnathistorier var det far,
og nogle gange når vi var sammen med Erik og Henning skulle de gerne være
uhyggelige og handle om spøgelser. De startede altid ”det var en mørk og
stormfuld nat…”
Lise passede sommetider Kim, når vi skulle i byen. Hun
skriver i en mail: ”Husker Hesselballe -og jeg synes I havde det så hyggeligt og
smart. I havde, tror jeg, en rød skydedør ud til toilettet, mener også at huske
at det var Niels, der lavede den, eller kom med idéen. En aften, jeg passede
Kim, blev jeg frygtelig bange, det bankede på ruden igen og igen. Jeg var alene
ude på bøhlandet; måske med en morder i nærheden. Ringede grådkvalt til vores
far, der fik mig talt til ro. Det viste sig senere, at det var en gren, der i
vinden blæste mod ruden. Jeg har jo heller ikke været ret gammel, måske 14 år.
Husker også at jeg aldrig fik penge for at passe børnene; I fandt på sjove
gaver, den bedste og eneste jeg husker , var en længe ønsket sættekasse”.Denne sang kender jeg ikke forfatteren på, måske har jeg selv fundet på den?
Når det bli´r aften så skal alle sove,
læg dig under dynen det er nog´t så rart,
Nu er du træt og du skal sove,
drømme om noget der er dejligt,
læg dig nu ned og sov godnat godnat.
Nu lukker sig mit øje Tekst: P. Foersom, 1813 Musik: Tysk folkemelodi
Nu lukker sig mit øje,Gud Fader i det høje,
I varetægt mig tag!
Fra synd og sorg og fare
Guds engel mig bevare,
Som ledet har Kims´ lille fod i dag ( er blevet erstattet med
Thomas,Lucas, Julia, Jakob, Nikolaj og Mathilde)
Ole Lukøje Tekst : Otto Leisner Musik: Ingrid Almqvist
Himlen sit lys har tændt,Lillebrors dag er endt,
Kinden er hed og hans øje mat:
”Mor, tror du , jeg får besøg i nat?
Jeg syn´s jeg har været så sød i dag,
Det er ikke så let, må du tro!
Hvis du ser Ole Lukøje på din vej,
Så sig, han skal huske på mig.
Tror du ham med paraplyen kommer her?
Lille mor, hvis du si´r ja, så er du kær.
Mine hænder har jeg vasket, og min aftenbøn er bedt,
Og det tror jeg ganske sikkert, han har set.
Hvis jeg nu får lov at drømme, hvad jeg vil,
Vil jeg vær´ den største kæmpe, der er til,
Så de andre bli´r så bange, at de gemmer sig for mig.
Det bli´r så morsomt, ja den drøm den ønsker jeg.
Har du glemt der er gået en dag?
Far og mor har for længst sagt godnat,
Og så var det jo du sku´ ta´ fat.
Det er dig der har drømmene med, det ved jeg godt.
Og du sværmer for Torneroses slot,
Det er her du ska´ vær´ har du hørt hvad jeg sagde,
Ole Lukøje hvor bli´r du af?
Til den gamle månemand, der bor i stjernevrimlen.
Futte-futte-futtog, kører gennem natten,
Til den gamle månemand, med ild og røg i hatten.
Futte-futte-futtog, vender nok tilbage,
Fra den gamle månemand,
Med sodavand og kage.
han kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han genner skælmsk i sin lille seng.
Og har om dagen du artig været,
og kærligt fader og moder æret,da kan så glad du til sengen gå,
og drømme sødt om Guds engle små.
Elefantens Vuggevise
Sørens far har penge
Jeg ved en lærkerede
Om den sidste har jeg læst, at det er den sang flest
danskere kan udenad, der er 5 vers. Kan du dem udenad – eller er de gået i
Glemmebogen?)
Nogle gange kan man blive nødt til at tage dem igen og igen,
men på et eller andet tidspunkt lykkes det at få barnet til at sove. Hvis det
er muligt kan man også selv lægge sig ned, og jeg har da også præsteret at
falde i søvn på gulvet. Men ellers er
det med at liste sig forsigtigt ud og sørge for at få døren åbnet stille og
uden at der trænger for meget lys ind, for ellers risikerer man at barnet
vågner, og så er det ”bare forfra”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar