Gymnasietid

Så kom det store spørgsmål – skulle Kim gå direkte fra 9. klasse og i gymnasiet, eller skulle han vente og  tage 10. klasse med?  Dengang var der ikke rigtig andre alternativer, som  kort efter skulle dukke op i form af efterskoler - de opstod i en lind strøm med mange spændende temaer som  idræt – musik  - samfundsfag  m.m.  Men det blev  Kirkemand & Co. som vurderede at Kim ikke var gymnasieegnet, så han fortsatte i 10. klasse. Det blev han ældre og mere moden af, men havde ikke noget nævneværdigt  fagligt udbytte af det ekstra år. 

Så vidt jeg husker, var vi slet ikke i tvivl om at han skulle på Marselisborg Gymnasium og på matematisk linie.  Det lå i bekvem afstand, og rektor Marianne Abrahamsen havde et godt ry. Så i 1983 startede han i 1. g. Vi husker, at han havde en god gymnasietid og fik mange nye kammerater bl.a. Jens. Der skete meget, der blev holdt fester, og der blev arrangeret mange ture i forbindelse med projekter . Kim fortæller ” Vi var afsted ca. 3 uger og skulle lave en komparativ analyse af det jugoslaviske selvforvaltningsstystem under ledelse af Tito og det albanske kommunistiske system under ledelse af Enver Hodja.  Tirana var en gammel by fra 1800 tallet, og tænk der var ingen blinklys”.

Da eksamen nærmede sig, måtte Kim erkende, at det kneb med det franske, men så var det godt at kende Jette Relsbo, som kunne manuducere Camilla og ham. Så kom den store dag , og han bestod eksamen, fik huen på, og der var translokation.  Vi fik besøg af Vibeke, Martin og Majken og den lille Julie, som vi ikke før havde set. Det var rigtig hyggeligt, for alle tre fætre havde det så dejligt sammen.

Den veloverståede eksamen blev fejret ved, at  de kørte rundt i bøgeløvspyntede vogne til os forældre. Vi havde allieret os med Ole og Bolette, og havde rettet an med jordbær, snacks og vin og øl. De ankom i høj stemning og slidte stemmer men søde og glade, så det var en god oplevelse.  Den efterfølgende weekend lavede vi studentergilde med grillede kyllingelår, salat og flutes  i haven i det skønneste sommervejr for hele familien og venner.

Tre år efter  var det same procedure for Thomas – også Marselisborg Gymnasium og matematisk linie. Han befandt sig også godt i miljøet og fik mange gode kammerater bl.a. Nikolaj og Henrik.  Jeg kan huske, at der dengang  en gang om året var ”operation dagsværk”. Der skulle samles penge ind til forskellige godgørende formål. Eleverne erstattede skoledagen med en arbejdsdag –  de skulle selv finde på noget, der gav penge, så nogle skovlede sne, andre tog småjobs på fabrik,eller som Henrik og Thomas stillede sig op med guitar og underholdt med sang og spil. Jeg kan ikke lige huske hvor meget de tjente ved det.

 De festede også godt igennem i hans generation, jeg husker at det engang var i vores hus,  for vi var hjemme, men opholdt os ovenpå, men pludselig lød der et råb ”der er ild i Citroenen!”.Vi ved ikke hvordan det skete, men vi fik i tide slukket branden.  Så kom der kørende en stor gul gummiged op forbi huset med Thomas´ gamle klassekammerat Torben ved rattet, han havde ”stjålet” den nede ved Teknologisk Institut.

Thomas og Nikolaj havde også problemer med det franske. Men denne gang var det mig, der skulle hjælpe. Vi var i mellemtiden flyttet til Tietgens Plads, så vi lavede en fransk middag for begge i lejligheden, og øvelsen bestod i, at vi kun måtte tale fransk. Vi serverede Boeuf  Bourguinon, og havde vist en sjov fransk aften. Den følgende dag bestod de eksamen - begge med 2 flotte 11-taller. Næste dag fik jeg en buket  i Tricolore farver – Valmue, Marguerit og Kornblomst og et lille kort  Chère Madame – Merci  underskrevet af Nikolaj,sødt…

Så kom huen på, og de friskbagte studenter  kunne høres skråle højt helt  henne fra  starten af Tietgens Plads, så vi styrtede ned ad trapperne lige tidsnok til at se Thomas stå  og vinke  med huen oppe på kanten af vognen i sin rød/hvid stribede trøje. Vi holdt Thomas´ studenterfest for familie og venner nede i gåden den 25.6.89.

Kort efter fortsatte Thomas på guidekursus hos Spies, med det er jo en helt anden historie.