Lise, Jan og Kasper boede allerøverst oppe på Tietgens Plads
9 i en dejlig lejlighed med udsigt udover pladsen. Kreativt og kunstnerisk
indrettet med genbrugsfund og kønne slidte gamle sager, men med Jans kunst og
Lises kreativitet, dannede det en meget charmerende ramme om den lille familie.
Jans far Ib Norman døde alt for tidligt i 1987 og efterlod familien
i stor sorg. Men heldigvis havde den yngste søn Bo i en alder af bare 18 år
overtaget forretningen i kælderetagen et par år forinden, og flyttet den hen på
hjørnet ved Hans Broges Gade. Vi kendte godt den oprindelige Norman´s Hobby og havde besøgt forretningen. Jeg erindrer en
fest, - måske et jubilæum, hvor vi var inviteret sammen med andre celebriteter
f.eks. direktør Kjærsgaard fra Den Gamle By. Det var jo et paradis for både
store og små drenge - en sand Alladins hule
fyldt til bristepunktet med rariteter i alle krinkelkroge og med
spændende miniaturetog og biler, og alt tænkeligt,
der hørte sig til bygning af modeljernbaner og dertil hørende tog og
landskaber.
Vi syntes godt om ejendommen, og det kan da godt tænkes, at
vi havde flirtet lidt med tanken om at flytte tættere på byen, nu da drengene
var ved at være færdige med gymnasiet og på vej videre med livet med nye
kammerater, interesser og fortsatte uddannelse.
Lise og jeg sås sommetider på H.C. Ørstedsvej, hun cyklede forbi, når hun var på vagt i tissehuset ved Filtenborg Plads. Lenes mor stod for huset, og hun ansatte Lene og Lise som tissekoner, så kunne de tjene lidt penge, når de havde fri fra seminariet. Det var hyggeligt, når hun kom på besøg hos os, og snakken gik om stort og småt henover the og hindbærsnitter.
Jan Norman kom også forbi os engang imellem. Vi havde jo
hver vores liv, men vi rådførte os ind imellem med ham og Lise under ombygningen på H.C. Ørstedsvej, så de blev
inddraget i f.eks. indretning af kælder og have. Ved sådanne lejligheder blev
theen skiftet ud med øl eller vin i rigelige mængder. Og kort efter Ibs død kom Jan således forbi os i
den særlige anledning og med det formål, at vi skulle købe ejendommen. Det
lykkedes ham at ”overtale” os, men der skulle lidt snak og alkohol til, for som
han fortæller ” det skulle lige vendes i
vores hoveder”.
Vi snakkede med
drengene om det og som sagt så
gjort - vi købte ejendommen Tietgens
Plads 9. Der blev snart en lejlighed fri
til os på 1. sal og derudover også én i stueetagen, som drengene kunne bo i. Og
snart glædede vi os alle sammen til de
nye muligheder med en gammel velholdt ejendom på Frederiksbjerg,som tilmed lå meget
centralt i forhold til by og strand og skov. Som Lise så tit sagde ”vi har
faktisk kun 5 minutter til byen og til vandet”.
Så det var vist alt i
alt meget godt timet. Jeg arbejdede nu
på Servicefagene i Sct. Paulsgade, og
havde kun 5 minutter til skole. Lises
Jan havde sit værksted i kælderen, og vi fik et stort lyst kælderværelse, som
vi brugte til kontor og gæsteværelse.
Kælderen rummede både toilet, bad og vaskekælder, og der hvor der før havde
været butik, satte vi et bordtennisbord, samtidig med at vi etablerede et
thekøkken. Store opslagstavler, plakater, vævede løbere, gråmalede gulve og
hvide vægge – det så bare rigtig godt ud.
Derefter gik vi i
gang med de udendørs arealer. Vi fik en
flagstang monteret på facaden, og en træbænk blev hængt op på muren ,og i gården blev
skuret malet hvidt med græsk blå døre, efter Lise og Jans forslag. Vi havde
taget det store havebord og bænke med fra huset, så der blev en stor fin spiseplads op ad det
brombærklædte hegn. Fra begge bagtrapper var der direkte nedgang til haven af
trapper, som vi malede hvide, og nedgangene fik
nye altankasser med Pelagonier og Margueritter.
Kort efter gik Sven og Jan igang med at sætte drivhus op - det lykkedes med møje og besvær. Lise fortæller " da den første tomat skule spises var det helt rituelt, jeg tror den lev delt i mange små bidder - da brast vores tomatbods drøm på torvet". Blandt flere navne var "to sure tanter" for vi ville også handle med f.eks.oliven og syltede agurker.
Kort efter gik Sven og Jan igang med at sætte drivhus op - det lykkedes med møje og besvær. Lise fortæller " da den første tomat skule spises var det helt rituelt, jeg tror den lev delt i mange små bidder - da brast vores tomatbods drøm på torvet". Blandt flere navne var "to sure tanter" for vi ville også handle med f.eks.oliven og syltede agurker.
Efterhånden som tiden gik, blev der flere og flere af
familie og venner som flyttede ind i nr.
9. I stuen blev fætter Martin nabo til drengene. På 1. sal t.v. boede vi og hr.
og fru Simonsen. Ovenover os boede Frederik ,og ved siden af flyttede Sven ind.
På 3. sal boede Lise, Jan og Kasper og
ved siden af frk. Knudsen. Når vi kom fra
arbejde samledes vi tit i gården og hyggede os med snak, vin og grill, og om
sommeren gik vi tit over på pladsen og spillede Petanque. Jeg tror det var min 45 års fødselsdag, vi fejrede med et stort telt i gården, så vi
kunne samle hele familien og vennerne .Det var dengang, det var moderne at
afsynge ”Pomp and Circumstances” med tilpasset dansk tekst, mens man svingede
lystigt med de danske papirflag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar