Legionærsyge

Følgende er uddrag  fra min dagbog påsken 1990. Vi tog Kim og hans kammerat Jens med til Frankrig for at kigge på et nyt dansk lejlighedsprojekt.

13.4. Vi er på vej hjem fra Cannes. Jan har meget ondt i ryggen, men turen er jo også lang. Vi kører, eller rettere Kim og Jens kører med os på bagsædet den lange tur på ca. 2200 km på 21 timer. Garry Moore med "Still got the blues" lyder flere gange over højttaleren. Ved den dansk-tyske grænse begynder Jan at fryse og må have et tæppe over sig og en Panodil til at tage smerterne.

14.4. Vi er hjemme kl. 6 om morgenen. Vi er trætte og Jan er varm og har ondt – vi sover til ved 12-tiden. Vagtlægen bliver tilkaldt og dukker op ca. 2 timer senere. Han undersøger Jan og stiller diagnosen – influenza - han kan ikke høre noget på lungerne, så det er ikke lungebetændelse. Vi bliver bedt om at holde øje med temnperaturen, som nu er over 39 grader.

15.4. 2. påskedag – temperaturen stadig høj, men vi beslutter os for at se tiden an – nu må den da snart falde!

16.4. tirsdag – og hverdag. Jan var syg i nat,  så tidligt om morgenen beslutter vi at ringe til vores læge Jan Rømer. Han får beskrevet situationen, og han siger at det ikke er unormalt at en grim influenza kan tage flere dage med høj temperatur – så vi afventer. Om natten har Jan lange vågne perioder p.g.a. feberen, han ryster, men afviser at vi skal ringe efter natlæge.

17.4. Jan ringer kl. 8 til Jan Rømer og siger, at nu må han ikke tro at han er hypokonder, fordi han ringer igen. Men er urolig over temperaturen, som nu ligger lige under 41. Lægen nævner, at det ikke er ualmindeligt at termometre fejlviser, men foreslår at hans afføring bliver undersøgt, da han har mistanke om, at det måske kunne være tyfus. Jan beder om et nyt termometer. Jeg er jo på arbejde, så han får sekretæren til at bestille et på et apotek. 20 minutter senere kommer der en taxa – men det nye termometer viser 41, og hun siger at han vil få besøg af lægen indenfor 2 timer. Men 10 min. senere ringer hun og fortæller, at der er bestilt indlæggelse på Marselisborg. Allerede ved 18-tiden får han penicillin intravenøst og glycose, og der bliver sat en seng ind på stuen til mig.

18.4. Temperaturen har bidt sig fast – blodtrykket ligger på 200/90 og pulsen er 110, og han er meget træt og uklar.

19.4. Stadig ingen ændring – penicillinet har tilsyneladende ingen virkning, og man mistænker nu bakterien legionella som årsag. Jan får nu også ilt og saltvand og calium i drop. Da Kim og Martin kommer sidst på eftermiddagen finder de ham liggende på gulvet tilsølet i blod fra venen i hånden(drop) og fra næse og mund. Kim får noget af et chock ved at finde far i den tilstand, og alt går meget hurtigt, fordi man lige har fået et lille barn ind med menigitis. Samme dag får han besøg af rigtig mange gæster, så ved aftenstuegangen beder 2 læger os om at undgå besøg. Kim og jeg er meget bekymrede over tilstanden og er bange for hvad der kan ske med ham, vi går ned på Marinaen og drikker en øl. Vi skiftes til at sidde ved ham og får også hjælp hertil af venner og familie.

20.4. Jan får nu et andet antibiotika Roxythromycin 2 gange dgl. Man suger atter sekret fra struben – temp. ca. 40 og puls 120, blodtryk 110/90. Der er ikke fundet pneumokokker, alt tyder på en atypisk lungebetændelse.

21.4. Temperatur er 39 – puls 90, men stadig noget bims og træt. Nu mistænkes svampen actinomyces. Stadig intet svar om det er legionella – for lidt ilt i blodet.

 

22.4. Temp 38,5 – han er træt og spiser næsten ikke – han skal drikke meget.

23.4. Nu er temperaturen steget igen – over 39. Lægerne siger, at det ikke er unormalt, at den kan svinge lidt. Om natten da han skal tisse, rykker han igen droppet ud og bløder.

24.4. Temperaturen er nu på 38.2, og det går klart bedre. Får besøg af prof. Esmann, der i de 30 år han har arbejdet her ikke har set så underlig en betændelse – i hvert fald ikke hos så forholdsvis en ung mand. Han taler om 3-6 mdr. før Jan er helt rask, men sygeplejersken fortæller, at antibiotikakuren er på 14 dage, og derefter kan man evt. fortsætte behandlingen hjemme.

25.4. På KH igen til røntgen af lunger og tænder. Jan har det godt og temperaturen er kun 37, og han får lov til at sætte sig ud i solen. Der kommer besked fra Seruminstituttet, at de har fundet legionella bakterien – så behandlingen har altså været rigtig.

27.4. Professor Esmann var med på stuegangen. Der skal skrives rapport, og sygdommen skal meldes til sundhedsministeriet, da sygdommen anses for at kunne smitte.

28.4. Jan har det godt, men er noget rastløs, og tiden begynder at føles lang. Han spiser godt – især meget frugt, og når jeg besøger ham i frokostpausen har jeg en is med.  De siger han kan regne med at blive udskrevet i næste uge.