Bahamas fortsættelse

Maskinen kører fint, og Mario foreslår os at ansætte en lokal pige, som han kender godt, hun hedder April, og snart er hun ansat. Hun er både kvik og sød og vi kommer godt ud af det sammen.

Hun spurgte ved ansættelsen ”do I have to wear gloves”, fordi det var tandlægeprodukter, og derfor måske krævede særlig god hygiejne. Vi har det sjovt med kulturforskellene. Hun har det flotteste krøllede sorte hår, men en dag mødte hun op helt glathåret. ”Hvordan er det gået til?” spurgte jeg, og hun forklarede at alle Bahamians har sort krøllet hår, og derfor ønsker de jo det stik modsatte - altså et glat hår. Jeg har jo selv oplevet det med mit stride hår, som min frisør mor altid ondulerede med krøllejern eller papilotter for at få krøller på mit hoved. Vi står ved siden af hinanden og svejser røntgenrammerne, imens vi hører høj musik fra den lokale station, og hun kan ikke lade være med at danse i de højhælede sko. Jeg forsøger at tale hende fra de højhælede, da det ikke er god ergonomi, og kan skade hende, det tager lidt overtalelse, men snart danser hun barfodet. Om eftermiddagen bliver hun hentet af hendes kæreste, der er et stort brød, og som hver gang jeg har set ham konstant spiser kylling og drikker cola. ”Bahamians are big chicken eaters”, siger hun.
 

 

Drengene kommer til Jans fødselsdag den 20. november. Vi tager til Miami og henter dem i lufthavnen, de har gaver med fra firmaet et barometer, snaps og et par flotte badeshorts. Og så skal jeg og drengene sammen finde på en gave til Jan. Vi tager til Bayside, som er et charmerende shoppingcenter ved havnen, her parkerer vi Jan mens vi spadserer op ad Flaggler Street og får købt en god kikkert til ham. Nede i centret købte jeg et smart Mickey Mouse slips til ham, det bruger han faktisk stadigvæk nu 20 år senere. Miami er smuk i dag, solen skinner fra en skyfri himmel, og vi går på stranden og senere op og ned af Ocean Drive med de flotte huse i pastelfarver. Det er første gang jeg ser så mange mennesker løbe på rulleskøjter ned igennem byen og smarte åbne biler – en helt speciel 50´er stemning.

 

 

 

 

 

Vi har lejet en bil og kører lidt ned på Florida Keys og  ser delfiner, svømmer, soler, går på bar – ja nyder solen og livet. Så tager vi sammen hjem til Grand Bahama og vores hus. Da vi ankommer til huset, møder vi vores nabo Rusty, Drengene taler om, at der nok er slanger i det høje græs foran huset, men han ”beroliger” dem med ordene ”just them chicken snakes” . De er jo begge til vandsport, så  de nyder godt af kanalerne i både kajakker og vandcykler. En gang om ugen går jeg  til aerobics på det smukke Silver Reef, det er meget moderne med stepbænke og vi sveder tran, selvom vi er udendørs og får skygge under palmerne. Kim er tydeligt ret imponeret over stedet og standarden.  Tro det eller ej, jeg lærte faktisk at køre i venstre side derovre! Jan kører næsten altid med, og så løber han hjem igennem ”Native Village” langs stranden.  En kort ferie er slut og vi vinker farvel, og giver dem et tip om at de bare kan gå ind i lufthavnshotellet og tage elevatoren op til den åbne tagetage, hvor de kan slappe af, bade eller gå i condirum, mens de venter på flyafgang.
 

 

Inden vi selv lukker og slukker på Bahamas, tager vi til Chicago, hvor der er en stor dentalmesse. Vi bor os Logan og Gerry. Vi skal på en dentalmesse og skal mødes næste morgen med en repræsentant fra New York Generalkonsulat. ”Sådan kan du ikke se ud” siger Logan til Jan, du skal have en ordentlig jakke på, og så låner han Jan sin blå dobbeltradede blazer. Vi tager ud til messen, hvor vi har fået en aftale med den  amerikanske marketingchef Margaret Walch fra verdens største dentaldepot Henry Schein. Hun er imødekommende og venlig, men umiddelbart kommer der ikke noget ud af mødet.
 

Men kort efter vi kom hjem, ringede en amerikansk herre fra firmaet, og ville gerne have en prøveleverance på 4 forskellige  af vores røntgenrammer. Så kom der alligevel noget ud af Bahama eventyret, men nu blev produkterne bare produceret i Danmark og kort efter havde vi kunder i bl.a. England, Holland, Spanien, Tyskland, Frankrig og Israel.

 

Kort efter tog vi til Sao Paulo i Brasilien for at besøge et danskejet dentalfirma K.G. Sørensen i Alphaville. De inviterede os ud på frokost, og vi kunne drage hjem med de første gode ordrer på røntgenrammer. Det var første gang vi besøgte landet, det skulle jo,- som du ved, ikke blive den sidste, for lige på det tidspunkt havde Kim også fået kontakt til landet i form af en ung smuk brasiliansk pige på Den sidste café i Århus.