Hjemme igen

Nu var min orlov snart ovre, og jeg meddelte skolen, at jeg ikke kom tilbage, selvom der var mulighed for en inspektørstilling på servicefag . De sidste år på skolen havde lært mig meget om fundraising, og så havde jeg også fået en uddannelse som konsulent. Så på den måde vurderede jeg, at det kunne være spændende at hjælpe Jan med at udvikle firmaet i nye retninger.

Men vi havde ikke noget sted at bo, nu da drengene for alvor havde slået sig ned på Tietgens Plads. Så vi boede en kort tid på 1. sal hos flinke mennesker på Postvej 1 i lyskrydset i Foldby.

”Man kan sige meget om Foldby, men det skal man ikke” udtrykte Thomas, da han havde lånt lejligheden en weekend for at læse til eksamen. Men en dag, da Jan sad hos revisoren, sagde Tage Bundgaard ”jeg tror jeg har et sted, der er lige noget for jer”. Det var et par bøsser, som boede midt ude i Frisenborg Skov, de skulle til Mosambique og starte et kunstmuseum, og ville gerne have huset beboet.

 Et smukt Friis og Moltkeagtigt træhus- smukt beliggede på en stor grund, med søer og en å, som snoede sig igennem terænnet. Vi forelskede os på stedet i ”ødegården” og flyttede ind. Vi boede der knap et år, og  havde altså også vinter hvor vi havde problemer med at komme frem på grund af store snemængder. Men sommeren var vidunderlig, og vi havde mange gæster i de primitive, men smukke omgivelser. Der var ingen el, men Jan købte en generator, så han måtte ud i sneen og starte den igen, når vi så video i soveværelset- for der opholdt vi os om aftenen, her kunne hurtigt blive varmt med brændeovnen. Vi tog bad i firmaet, for der løb kun en synåletynd stråle i køkkenvandhanen. Nina Aspen sagde engang vi stod og vaskede op ”hvorfor lukker du ikke mere op for vandet?”. Der var også mus, så jeg gik aldrig på gulvet uden hjemmesko, efter jeg havde prøvet en mus der løb hen over fødderne. Drengene cyklede ud til os, og de hoppede svedige i åen og fik bad og vasket hår.

 Så blev det min tur til at runde de 50, og vi holdt en dejlig stor fest på Pøt Mølle for os begge to den 10.9.1994.

Vi havde lejet en bus, som hentede gæsterne i Århus og kørte til skovhuset, hvor vi havde arrangeret fordrink og snack i en pavillon. Derefter kørte vi alle sammen til Pøt Mølle, hvor festen skulle fejres. Og der var rigtig mange indslag med taler og sange og efter middagen spillede orkestret FUT op til dans. Fut betyder Foldby Unge Tonekunstnere, og her spillede Andreas, som udover at være biolog med ”den rullende naturskole” også var bogholder i firmaet.