Renata og Kim

Det var svært for Kim at have en kæreste så langt væk som Rio de Janeiro. Dengang kunne man ikke Skype, og det var kun få mennesker, der havde mobil. Så de måtte nøjes med sparsomme telefonsamtaler og brevveksling. Renata skulle færdiggøre sine studier på universitetet til audiologopæd, og Kim var færdig som fysioterapeut og arbejdede fra 95-96 hos Gigtforeningen med vandgymnastik og Århus Sekvenstræning med styrketræning,  og herefter frem til år 2000 hos DSB med arbejdspladsvurdering.

Kim blev kærligt modtaget af Renatas mor Sandra og søstrene Veronica og Debora. De tog også  på besøg i Angra til Sandras kæreste Fabiano og til Renatas bedsteforældres lille by, hvor Sandras familie stammer fra.

Vi var ofte med Renata på ture, hun ville gerne lære Danmark at kende, og var især glad for at besøge Skagen, og sådan gik der vel lidt over et år. Men så tog hun chancen efter endt uddannelse at tage til Danmark  – hun fik et 3 måneders visum, og så måtte det briste eller bære. Og heldigvis – det bar.. og hun flyttede ind på Tietgens Plads. Hun blev hurtigt en del af familien og tog med os i sommerhuset i Trend og på langrendsski i Harzen. Flot klaret, for hun frøs … især den første vinter var slem, hun måtte sommetider klæde sig i tre lag tøj for at holde varmen. Men hun blev glad for landet, og jeg husker, at hun det første efterår var fuld af beundring for efterårets farver. Tænk at blade kunne være så smukke, når de viste sig i røde og gyldne smukke farver. Hjemme i Brasilien hang de grønne blade på træerne året rundt.

 Renata lærte sig hurtigt at tale dansk, og jeg kan huske at jeg sommetider skulle rette hendes skriftlige arbejde. Hun VILLE have at det skulle være korrekt – og det blev det – og hurtigt! Det var straks lidt sværere med udtalen af bogstavet ”R” , for det udtales på brasiliansk som et ”H”, og det kunne give anledning til sjove misforståelser, når hun i telefonen f.eks. skulle forklare, at Kim var ude på ”hulleskøjter”.

Den 16. marts 1996 blev de viet på rådhuset i den smukke bryllupssal  malet af Albert Naur med blomster,faktisk er alle de vilde fra den danske flora er repræsenteret.  Så fik de ringe på og kom glædestrålende ud til de ventende gæster. Derefter kørte vi hjem på Tietgens Plads. Her var lejligheden møbleret om, så der var plads til de mange gæster, jeg tror vi var en 20 stykker. Og de blev fejret efter alle kunstens regler med en dejlig bryllupsfest  i lejligheden med mad, taler og sange. Renata savnede ikke noget kirkebryllup, for som hun sagde, at  hun som 15 årig havde  haft sin store fest med hvid fin kjole, gaver og et hav af gæster.