Fårvang

Mor blev født den 26. marts 1917 i Fårvang. Hun er den første af de to piger som bedstemor og bedstefar fik. Den anden er Tante Ellen. Resten er drenge  Onkel Jens, Johannes (Jones) og Einer).  Vi tager tit på besøg  i Fårvang. Jeg kan ikke rigtig huske bedstemor, kun fra billeder. Og så har jeg et lille fint brev i lyseblåt papir med Tommeliden på., som hun har skrevet:

”Kære lille Nette

Hjertelig tillykke med din Fødselsdag. Du kan tro Bedstemor vilde gerne have været til Fødselsgilde (dåb?)hos dig, men det blev jo ikke denne gang, men vi kommer jo nok snart til Aarhus, det glæder vi os til. Jeg har været oppe et par timer i dag, det er første gang,og det er gaaet helt godt. Saa gaar der jo nok en tid igen. Jeg kan ikke holde ud at skrive mere denne gang.

Nu mange Hilsen fra Bedstemor. Bedstefar skriver nok selv et Par Ord til dig. Hils Mor rigtig mange gange. Her er et lille Barn til dig at sove ved og lidt tilbehør”.

 
Det er altid sjovt når vi er på besøg i Fårvang. Vi leger med alle vores  kusiner og fætre. Birgit og Else der bor ovre ved savværket  med Onkel Einer og Tante Kirsten. De elsker at gøre mig fin, og  ætter en flot krans af blomster på mit hoved ,og så giver de mig en kage, som de siger er af rugbrød , jeg tror ikke på det, for den smager sødt, men de siger det passer.

 

Det værste jeg ved er, når jeg skal på wc. Så skal jeg gå ud på gårdspladsen og ind på Dasset, som er et slags træskur med en tønde. Man skal løfte låget, så kan man tisse eller lave pølser ned i spanden. Det er ulækkert, og der ligger en hel masse lort dernede, og der er også altid en masse fluer, og det lugter grimt. Papiret hænger i en snor på væggen. Så jeg skynder mig altid, fordi jeg ikke kan lide at være der. Nej, så er det bedre, når solen skinner og Anders og jeg får lov at bade i zink badekarret, som de stiller ud i gården.

Når bedstefar er ude i værkstedet går vi over til ham. Der lugter dejligt af høvlspåner og lak, jeg kan også godt lide lugten af kit, det er noget han bruger, når han laver vinduer, han giver os noget i hånden det er lidt ligesom gummi, og man kan trille det til kugler.  Han arbejder  ved høvlebænken og sætter  træstykkerne fast, når han skal hamre, save eller slå.  Han har også lavet min vugge, pottestol og smarte havemøbler, som dem de har på Amerika damperne med brede armlæn og helt i træ (de kalder dem dækstole).Han er snedker og reparerer møbler for folk og kirken. En dag da han gik på kirkegården ,så han at graveren havde et højt læs på trillebøren. Og under det lå 2 flotte døre i træ. Der var en figur af en mand med en nøgle og en anden med en sav. Det viste sig, at præsten havde brugt selve skabet til altervin. Det skab har vi fået.

 Han er meget flink, men en gang blev han rigtig gal, og der var en gang  Anders var ovre på værkstedet og kom til at skære sig i fingeren med et stemmejern, han skældte så meget  ud, at Anders blev ked af det og kom til at græde , men heldigvis gik han over til far og mor, som trøstede ham. Han skar sig så dybt, at han har ar efter det den dag i dag. Så det var altså ikke fordi han var en pivskid.

 Når det er søndag går vi hen til bageren, for vi skal have flødeskumskager. Der er meget at vælge imellem, Walesstænger, Gåsebryster, og Medaljer, og så er der tørkager, der kan jeg bedst lide franske vafler. Mor laver kaffe til de voksne, og vi får kakao med flødeskum. Vi sidder i stuen omkring bordet med en fin dug af blonde og spiser kage med en lille gaffel. Stolene er dumme at sidde på, man kan ikke nå gulvet, og er hele tiden ved at falde ned, fordi sædet er så højt på grund af fjedre og gynger lidt, når bare man flytter sig det mindste, men er ellers pænt og minder om fløjl.  Jeg kan se mig selv i spejlet på skænken, hvor det finde kaffestel står på blondeservietter.

 Alle mine onkler bor ved siden af og har noget med træ at gøre, de har også nogle der hjælper til. Når jeg er på ferie bor jeg mest hos Tante Nanna og Onkel Jones, for så kan jeg lege med Edith. Vi sover  oppe på loftet. Her er koldt om vinteren, men så får jeg en varmedunk, som de lægger ned i fodenden . Dynen er så tung, at jeg ikke kan rokke den. Om morgen går jeg med Nis eller Thyge ned til mælkemanden, der ringer med en klokke når han kommer kørende i hestevognen. Vi henter den blå spand i køkkenet, og så  springer han ned fra vognen og tapper  frisk mælk fra en mælkejunge. Hesten pruster, så der står damp ud af næsteborene. Kusken har et langt forklæde på , kæmpestore vanter og en kasket og øreklapper på grund af kulden. Han har også en pisk. Inde i køkkenet er Tante Nanna ved at tænde op i komfuret, hun løfter ringe op med en sort jernstang, hullet  skal passe til vandkedlen. Når man åbner lugen med en grydelap kan man se ind til ilden.  Folkene er allerede kommet ind, de sidder og venter på at kaffen skal blive færdig. De snakker og tager en rugbrød og smører med margarine og kommer sukker på. Tante Nana spørger, skal du også have en sukkermad Nettepige, eller vil du hellere have en fedtemad? Men jeg vil helst have en sukkermad. Hun hælder det øverste af mælken over i en kande, for det er rigtig fløde, som man kan bruge til kaffe.