Juleforberedelser

 Så har far hentet  kassen med julestads fra kælderrummet. Vi har så mange ting at vi har et kælderrum i blokken ved siden af. Her står alt det vi vokser fra af sko og tøj og en stor kaneseng, som far og mor har haft siden de blev gift. Her sidder far tit og skriver rapporter fra kundebesøgene eller skriver taler og lejlighedssange til folks fester.

 Mor har pakket det hele fint ned i skotøjsæsker sidste år. Det er sjovt at se pynten igen, for der er altid en eller anden lille ting man har glemt at man havde. Og der kommer jo  hele tiden nyt til, i skolen laver vi nemlig også pynt i ,tegnetimerne, f.eks. guirlander i glanspapir og stjerner. Vi er alle sammen vilde med det lille hus mor har lavet af gamle postkort, som hun har syet sammen i kanterne med rødt broderegarn, taget kan åbnes i den ene side, så man kan lægge ting i. Hun laver også roser, hvor hun vikler grønt crèpepapir om ståltråd til stilk, og lægger det røde silkepapir dobbelt og ruller det sammen  til en lille rose eller rosenknop.  Hun kan lave altmuligt håndarbejde , nogle idéer får hun fra bladene hun holder, især Flittige Hænder  og Søndags BT har mange opskrifter, hun elsker også krydsord og konkurrencer. Engang vandt hun en konkurrence hos  Perletand tandpasta, og så fik jeg et ur for pengene.

Mor pynter selv adventskransen i gran, som hun køber og pynter med hvide stearinlys  og røde bånd, og så kommer den op at hænge under lysekronen. Vi har også et englespil i guld der står på sofabordet. Vi får altid en julekalender og vi skiftes til at lukke op.Hos boghandleren og Elbæk kan man købe ark man skal klippe ud og samle. Det kan være en damper, et slot eller en rutchebane. De kan godt være svære at samle, så far kan godt blive sur, når han sidder der med Danalim på fingrene og ikke kan hitte ud af det. Mor har broderet en pakkekalender til Lise, der er 24 gaver i, men hun er jo også den lille.

 Vi får lov at sætte kravlenisserne op på malerierne, hvor hesten får en nisse i munden og på bordet, på  Amagerhylden, på gangspejlet og på tallerkenrækken i køkkenet . Far laver hvert år julelandskab i vindueskarmen, han lægger et spejl  i midten som sø, en masse vat er sne og en kælkebakke med avispapir under, den lille hvide kirke får rødt cellofan i vinduerne, for så ser det hyggeligt ud, når man sætter stearinlys ind i den. Vi har en snemand og  nisser der er lavet af rødt uldgarn, der er en der holder et juletræ og en der kører på kælk. Vi får også nogle af fars piberensere, så kan vi selv lave dyr og nisser.

Det er hyggeligt at gå strøgtur i julen, der er juleudstillinger i alle forretninger. Sallings vinduer har brunt papir for vinduerne og foran er der stillet en slags trætrapper op, for når udstillingen åbner skal alle se den.

Alt bevæger sig i julemandens værksted, vinduer åbnes og en nisse kigger ud, nissebørnene danser rundt, nissemor rører i gryden og katten jager en mus. Og der kører et lokomotiv rundt med en masse vogne efter sig.

Så kommer vi til juleforberedelserne, og der er så mange at jeg nok glemmer nogle. Det vigtigste er jo gaverne, så vi skriver ønskesedler og  vi skal selv finde på gaver til far og mor. Med bedstefar er det jo det samme og det samme han får hvert år Blæksprutten og et par sokker. Vi behøver heller ikke pakke det fint ind, for han åbner det aldrig. Tit laver jeg selv noget til mor og far, i tegning lavede vi engang ting i Kavs (en slags gips), jeg lavede en flot broche, som jeg tegnede et abstrakt mønster på, og satte en sikkerhedsnål på bagsiden. Vi ved næsten altid hvad mor får af far, for det er en enten en underkjole eller en natkjole fra Asani mest i lyserød, med blonder og ren silke, den ligger i en fin æske med et vindue i, så man kan se den igennem låget. Vi har altid julepapir til at pakke gaverne ind, for mor stryger hvert år papir og bånd, så det kan bruges igen. Det må være kedeligt at være voksen, de får altid kun bløde pakker, det er måske derfor bedstefar ikke pakker op, for han ved jo hvad der er indeni. Jeg kommer i tanke om at vi ind imellem også skifter  hans sokker ud med Pyramide lommetørklæder. Dem får far også ind imellem, for han bruger  mange af dem, og skifter næsten hver dag, for han nyser rigtig meget og så højt, at hans atjuu kan høres i hele opgangen.

I skolen sparer vi op, vi har en sparebog Julens Glæde, som vi sætter mærker i, dem køber vi af læreren, og når den er fyldt, får vi pengene udbetalt. Der er mange fattige mennesker i byen, de ringer sommetider på døren, og spørger om vi vil købe julehæftet” I Julelampens Skær”. Og det gør vi sommetider. Der kommer så mange rendende ved døren, nogle gange er det sigøjnere, der vil sælge gulvtæpper, dem køber vi aldrig. Men jeg har fået 2 julegaver som de har købt af en bogsælger og det er Mit Skatkammer I og V. Det er mine yndlingsbøger, og jeg læser dem igen og igen.

”Goddag min frue, jeg ser min frue, at de har den lille på skødet, goddag deres nåde, goddag fru grevinde, ja jeg er just ved at visse hende, Ak ja, ak ja, man har nok at bestille med at visse og vugge og visse sin lille” Den laver vi sommetider som teater og siger på skift – jeg er just ved at  vaske og plaske og vaske sin lille, og smække og daske og  smække sin lille osv.  Den ender dog godt  ” hun  er skønt hun tit gi´r mig nok at bestille, min egen, min eneste, kæreste lille. De fleste Skatkammerets  rim og remser lærte jeg mig udenad.

Det bedste er at lave konfekt , de kalder det børnemarcipan og putter lidt flormelis i og æggehvide i marcipanen og mandelessens,  i hvert fald smager det godt og der ryger da også en del indenbords.Der findes grøn, rød, og gul frugtfarve, og det blandes i, så der er klumper i hver farve. Jeg kan godt lide at lave rugbrød med pålæg, så det bliver til 3 madder med æg, spegepølse og ost.  De voksne laver konfekt i det dyre marcipan med nødder og dadler og chokoladeovertræk, og det skal gemmes til juleaften.

Det skal småkagerne også, men vi får lov til at spise dem der  har fået  for meget i ovnen eller går i stykker. Det sjoveste er klejner og vanillekransene, men vi laver også jødekager, hvor man ruller dejen ud og stikker kagerne ud med et glas, og drysser kanelsukker ovenpå. Mor lægger dem i dåser  ude i kosteskabet i gangen og sætter klisterpapir på, så kan hun nemlig se om vi har været i dåsen. Så det tør vi ikke.