Jeg har altid været lidt af en ”dansemus”, så det lå ligefor
at gå til ballet. Jeg starter Fru Egdø´s
Balletskole som 3 årig på Babyholdet i en hel ny og spændende verden på Kochs Skole i gymnastiksalen. Fru
Egdø er uddannet balletdanserinde og er altid klædt i en sort kjole og med et
sort slag om skuldrene. Når vi kommer ind i salen skal vi gå op til bordet,
hvor hun sidder. Vi skal sige goddag og neje, og så får vi et stempel i vores
kort.
Ude i omklædningrummet er fru Worm, hun er en stor tyk dame med en hat med slør, og hun syr vores kostumer. Der bliver taget mål til den hvide tyll balletkjole og kostumer til opvisningen. Hun kan lave alt i crèpepapir og stof. Til opvisningen skal vi skal have lyserøde rokokkokjoler på og en stor kyse, og hun har lavet en fin lille buket violer i lilla crèpepapir, og stænglerne er ståltråd viklet om med grønt crèpepapir. Dem der skal være drenge skal bare have bukser på og en jakke.
Jeg er meget ude at optræde, nogle gange skal jeg komme ind
til Fru Egdø, hun bor i en meget fornem lejlighed på kystvejen, så kører vi til Randers, der har hendes søn
en danseskole, og der skal jeg og 2 andre elever optræde ved afdansningsballet. Jeg optræder også i Cirkus Schumann, de har
noget med Pingklubben og Tante Karen, og
så danser jeg og en anden pige ”Lisbeth
og Jokum ” fra En søndag på Amager. Fru
Egdø kalder mig sommetider ”min lille primadonna” .Det sjoveste jeg har været
med til er teaterstykket ”Drengen der
ikke kunne lyve”. Det er instrueret af Ove Sprogø. Vi skal være Kong Nepumuk´s
soldater og skal synge en sang.
Min bedste gave er
Villa Nettebo. Det er et dukkehus, som bedstefar har lavet i træ, og som
far har gjort færdig. Der ligger et rigtigt hus ovre på den anden side af
gaden, som han har efterlignet . Det er lavet af røde mursten (altså som
murstenstapet) og så et skilt med Nettebo. Der er en rigtig altan, med en dør,
så man kan gå derud. Der er stue, soveværelse, køkken og toilet. I stuen er der rigtige træmøbler og en pejs
og i soveværelset toiletbord og senge. I køkkenet kan køkkenskabene rigtigt
lukkes op og der er både wc og håndvask på toilettet. Jeg har forskellige
dukker , så jeg kan lege far, mor og børn. Og mor har syet tøj og sengetøj.
Man træner i sin sorte balletkjole i silke og de flade
balletsko. Og jeg får et par fine lyserøde tåspidssko, de mindste man kan få i
størrelse 0. Hr Kraul spiller på klaver til og Minna er assistent. Vi står
først ved ribberne hvor vi har stangskole med de 5 positioner og Pliéer. Det er
vigtigt at vi står rigtigt med fødderne, benene må ikke være overstrakte og armen, der er ude i siden, skal ikke være
for strakt. Fru Egdø viser og vi følger efter. ”Så står vi i 1. position, med
hælene samlede og fødder og tæer peger
ud til siden. Hold kroppen rank, sænk skuldrene og før armene med
fingerspidserne mod hinanden langsomt
op foran kroppen , op over hovedet, ud til siden, den ene arm tager fat i ribben og den anden bliver i
skulderhøjde. Forestil jer at I holder
om en stor badebold, som I løfter over hovedet, så er albuen let bøjet. ”Pyha,
hun bliver ved og ved med det samme og samme. Vi SKAL lære det.
Endelig- ”Så må I gerne komme ud på gulvet og danne 3
rækker”. Det første er at lære at neje.
Et skridt til siden, krydse bagved og
neje, mens vi holder kjolen ud til siden. Og ikke noget med at stritte
med numsen, det er kun knæene der skal bøjes.Så skal vi lave Assamblé og
forskellige trin. Vi skal også øve til de danse vi skal optræde med til
opvisningen. Og hele timen slutter med at vi stiller os op i en række ved Hr.
Kraul og springer (1-2 og spring med og det ene ben bagud i Arabesque) ned
gennem i det andet hjørne. Det er mit allerbedste.
Ude i omklædningrummet er fru Worm, hun er en stor tyk dame med en hat med slør, og hun syr vores kostumer. Der bliver taget mål til den hvide tyll balletkjole og kostumer til opvisningen. Hun kan lave alt i crèpepapir og stof. Til opvisningen skal vi skal have lyserøde rokokkokjoler på og en stor kyse, og hun har lavet en fin lille buket violer i lilla crèpepapir, og stænglerne er ståltråd viklet om med grønt crèpepapir. Dem der skal være drenge skal bare have bukser på og en jakke.
Alle hendes hold
skal optræde til opvisningen. Vi
skal først danse i de sorte kjoler, og så kommer dansen med rokokkokjolerne.
Jeg er meget nervøs, for jeg står i 1. række. Men alt går fint og alle klapper
helt vildt af os. Og når alle hold er færdige og vi er samlet på scenen til
tableau, kommer Fru Egdø ind og får en
buket blomster. Bagefter går vi ned i salen til vores far og mor, og så skal vi
finde vores bord, hvor alle buketterne ligger. Jeg får en rigtig rokokkobuket
med lyserøde pariserroser, forglemmigejer med grønt samlet i en hvid blondeagtig
papirserviet .
Jeg går på hold med
Birgit Lystager (senere sangerinde og kend med ”Smilende Sussi”. Jeg bliver ved
med at gå til ballet og får først en 5 års sølvmedalje og en 10 års
guldmedalie. Det sidste jeg laver er ulven i ”Drømmebilleder” . Så får jeg
andre interesser og ”baletter” ikke mere (som Bamse ville sige til Kylling).
Kære Anette,
SvarSletDejligt at kunne lære lidt om din livshistorie... De smukke billeder er med til at give liv til teksterne.
God idé med en glemmebog!