Uffesvej

 

Vi har fået en lillesøster, hun er meget sød og pæn og ligner en rigtig dukkelise. Derfor synes vi alle sammen at hun skal hedde Lise. Hun sover inde hos mor og far, men hun bliver hurtigt stor, og så har vi for lidt plads, så nu skal vi flytte.

Vi flytter  ud til Uffesvej i Viby med alle møblerne i en stor flyttebil. Det er helt nyt, og vores blok er ikke helt færdig, vi skal bo i nr. 13. Der er en en hel masse gule blokke, der ligger på hver side af vejen, den er blind og ender i en rundkørsel. For enden er der en trappe op  til  Chr. X´s vej. Far har Lise på armen og vi går op ad trappen, den er anderledes, det hedder Terasso. Vi skal bo på 1. sal til højre.  Vi holder i hånden, for der er ikke kommet gelænder på endnu, så man skal være forsigtig.

Vi åbner hoveddøren, der er et kighul i, så man kan se hvem der kommer. Der er en lang gang  med et lille knæk til venstre med indbyggede skabe og dør ind til 2 værelser og længst henne  er stuen, for enden badeværelset og til højre først køkken og så soveværelse.

Der er meget lyst og bart, så det runger, der ligger lidt papir på gulvene med malerklatter på  og her lugter  meget nyt. Her er meget moderne, og mor er især glad for, at der er så mange indbyggede skabe både i gangen og i soveværelset. I stuen er der en fransk altan (det er sådan en man ikke kan gå ud på).

Vi går også ned for at se kælderen, inde til højre er cykelkælderen og  længere henne vaskekælderen med en kæmpestor gruekeddel og en træstang til at røre rundt med. For enden er der en masse pulterkamre, det er små rum med tremmer i træ, så man kan kigge ind og hængelås på  døren. Her kan man gemme alle mulige gamle sager.

 













Vi er meget glade for den nye lejlighed.  Alle møbler bliver båret op og sat på plads, det er et stort arbejde, men det bliver flot. Far har malet Anders og min etageseng i en flot  mørkerød farve, Anders har fået en  sjov Anders And natlampe. Jeg skal flytte ind på det andet værelse senere. Lise sover inde hos far og mor i en trækudseng.  Mor syr og syr, for vi skal have gardiner op for alle vinduer. Hun er lynhurtig på den gule Singer symaskine. ”Jeg har noget stof et eller andet sted til køkkenvindduet” siger hun. Hun åbner klædeskabet i soveværelset og haler noget næsten gennemsigtigt stof op af høkassen som står derinde. Nu er de færdige med løbegang og det hele,  gardinspiralen trækkes igennem  og far sætter dem op på tværs af vinduet , så man ikke kan kigge ind. Vi  har  en spisekrog med  et bord, mor har syet en rødternet dug med flæse, og der er 4 træklapstole. Far har sat 4 forskellige blomsteroverføringsbilleder på stoleryggen.  Der er et gasbord med gasapparater en ovn og et isskab, over gasbordet hænger et lille træhjerte, hvor der med sort skråskrift står ” Kaffe skal være hed som helvede, sort som natten, ren som en engel og sød som kærligheden”. Og ude på trappen er der en smart nedstyrtningsskakt, man åbner bare lågen, smider affaldet i og så ryger det i et rør lige ned i en skraldespand i kælderen.

Hvor bliver stuen flot. Far har tapetseret alle væggene,  Vi har fået et nyt vendetæppe, der dækker næsten hele gulvet, og kistesofaen, lænestolen  og gyngestolen er blevet betrukket i grøntstribet almuestof.  Malerierne med Mordet i Finnerup Lade og Chr. II på Sønderborg slot er kommet op at hænge, ligesådan det amerikanske ur og alle kobbersagerne.

 Nu skal vi slappe af, så vi tager lige en strøger ned igennem byen og videre til Paradisgade, for vi fortjener en is. Ismanden spørger om vi vil have den i assiet, men vi skal ud i bilen igen, så vi får altid i vaffel. Så kører vi en tur ned omkring havnen og hjem igen. Far parkerer nede på gaden, der holder ingen biler, vi er næsten de eneste der har bil, men han er jo repræsentant og skal bruge den til sin kollektion.

De eneste biler der kommer er faktisk mælkemanden, som hver dag kommer med mælkeflasker , som han stiller udenfor vores dør. Man skal bare sætte en seddel i den tomme flaske om aftenen, så sker det helt automatisk. Og så selvfølgelig skraldebilen med skraldemændene, som har en sjov hat på der går helt ned i nakken, så de kan bære skraldespandene  uden at få skrammer.

Annegrethe bor nede i stuen, hendes far har købt en sjov gammel Ford T med trinbrædt og håndsving. Lise kalder den for tøfkassen. Ved siden af bor Hr. og Fru Bjarnesen, det hedder de selvfølgelig ikke, men det er fordi deres dreng hedder Bjarne og Møller Nielsen til efternavn. Bjarnes far er bager på Segaltmøllen nede i Kongsvang, når de bager rugbrød kan man lugte det i hele kvarteret. Ved siden af os bor fru Terp, det er hende der har Tatol forretningen i Viby.  En gang da hun var i vaskekælderen iført sine gummistøvler, fik hun forfærdelig ondt i tæerne på den ene fod, så hun sparkede støvlen af og ud løb en lille mus, som havde bidt hende i tæerne så de blev helt blå.

Jeg er blevet meldt ind på Rosenvangsskolen, lidt træls for jeg var glad for at gå på Møllevangsskolen, men  nu har jeg ikke så langt til skole  og Rosenvangsallé er heller ikke så farlig. Jeg følges med far, vi banker på en grå dør ind til et klasseværelse og kommer ind. Min nye klasselærer hedder Knud Hansen, han har en islandsk sweater på, han er sorthåret, ikke så høj og tynd. Vi giver hånd, jeg nejer og  Hr. Hansen præsenterer mig for klassen. Jeg får Annebente til sidekammerat, hun er helt hvidhåret og sød, hun bor på Alfavej på den anden side af runddelen. Min nye regnelærer hedder Hr. Gade, og så er der en masse andre. Jeg bliver hurtigt glad for at gå i min nye klasse.