Mad med mere

Forestil dig et køkken uden køleskab og fryser – det er næsten utænkeligt i dag, men sådan var det dengang. Og i dag snakker man om at vi skal være bedre til ikke at smide rester væk, der gik intet til spilde da vi var børn, mor kunne bruge hver en rest i en ny forklædning næste dag.  Hun havde  selvfølgelig også meget mere tid end husmoderen har i dag, for hun gik ikke på arbejde. Dengang var det mest almindeligt at kvinderne gik hjemme og passede børnene og tog sig af husarbejdet. Hun havde faktisk en uddannelse som damefrisør, og  den fik jeg at føle,  når jeg skulle være fin. Hun satte mig op  på køkkenbordet, så fandt hun krøllejernet frem og placerede det i gasblusset til opvarmning.  Så tog hun det ud og spyttede en anelse på de varme tænger, og hvis de sydede lidt var det klart til brug. Pandehåret skulle bukkes, sommetider kom hun til at brænde mig i panden, og jeg skreg som en stukken gris – eller jernet var så gloende  varmt at  hun brændte noget af pandehåret af, det lugtede ad H til , og jeg blev rigtig godt gal i skralden.

 Der blev jo lidt risengrød tilovers efter  julens Ris á la mande,  og så laver hun selvfølgelig  Klatkager til dessert – uhm med syltetøj til.  At spare er en dyd, alt brød er hjemmebagt og det dufter så dejligt, når det lige kommer frisk ud af ovnen, men nej ”vi skal først spise det gamle op først ”siger mor. Men det hænder at der bliver et par gnallinger tilovers, det steger hun på panden til  Arme riddere med kaneldrys . Og hvis det kommer til at ligge lidt længere og er helt tørt, putter hun det i en pose og gi´r det nogle gange med køkkenrullen, så  det bliver til rasp.

Nytårsaften får vi altid kogt torsk, og resterne herfra hælder hun i et ildfast fad med en gratindej smagt til med karry henover, og så er aftensmaden på bordet næste dag. Det er kun sjældent vi får steg, udover flæskestegen juleaften og en kalve- eller oksesteg til konfirmation eller en anden stor fest er det mest hakket kød vi spiser. Lige bortset fra den stegte kylling som tit lander på bordet  søndag middag. Som altid  med agurkesalat og kogte kartofler med persilledrys.  Ellers er det mest svinekød vi spiser, og  flæskefars kan  indgå i mange forskellige retter såsom Frikadeller,Boller i karry, Kødrand, Karbonader eller  Forloren hare.  Vi får varm mad hver  eneste dag året rundt, men når det skal være nemt får vi røde pølser med brød,sennep og ketchup – og så er der glæde i det lille hjem, det er noget vi børn kan lide. Hun kan finde på at servere en glasskål med gøn salat, men det er sjældent. Jeg tror hun har læst hvordan man gør i et ugeblad. Hun tager et hvidløg, halverer det og gnider skålen med det (ellers bliver det nok for stærkt!!).Salathovedet deles i hele blade, og der røres en dressing af fløde og citron.

Om sommeren får vi tit rødgrød til efterret, den bliver lavet på rabarber, ribs, solbær eller hindbær. Ingen af os børn kan lide stikkelsbærgrød, men tænk dig - den får hun os til at spise alligevel, for hun putter jo bare noget rød frugtfarve i, så tror vi det er almindelig rødgrød. Bygvandgrød er det værste, den hader jeg, og jeg SKAL spise den, siger far ” man spiser hvad der kommer på bordet” . Jeg er lige ved at kaste op og begynder at græde – ”nå, men så spiser du bare en lille smule Nette” , og det gør jeg så bogstaveligt talt – meget lidt. Jeg har en gang smidt den ud i toilettet, jeg kan desværre ikke huske hvordan jeg slap af med det, uden at de opdagede det.

Børnene laver aldrig mad, men vi hjælper lidt til i køkkenet med at dække bord, tørre af og gå ud med skraldespanden. Engang imellem får vi lov at få en æggesnaps, vi får en kop og en teske og så rører vi sukkeret ud i æggeblommen, man skal blive ved og blive ved med at røre – lige til den bliver tyk og næsten hvid og sukkeret ikke kan ses mere, og så skal den spises helt langsomt – for den skal nemlig nydes!

Tænk på at mor skal købe alt ind hver dag hos de lokale handlende, selvom vi også hjælper hende ved at gå byærinder. Vi skiftes til at gå hen til Købmand Mehl hver lørdag. Ja, sådan hedder han faktisk. Der er ekstra meget i købmandskurven om lørdagen, for der er jo lukket søndag. Forretningen ligger lige på hjørnet nede hvor Uffesvej starter, klokken ringer når døren går op. Der er en kaffemølle i vinduet og han står bag disken og ekspederer i sin hvide kittel med en blyant bag øret. Den bruger han til at skrive beløbene ned i en sort bog. Vi betaler nemlig kun en gang om måneden. Mel og gryn har han i skuffer i disken. Så tager han en pose og en ske og vejer den ønskede mængde af. Om lørdagen kommer der en pose gratis blandede bolcher i kurven.

                              Anders, Bjarne og Niels foran "købmandsforretningen" i kolonihaven.

 

 Gartneren ligger lige skråt overfor på Rosenvangsallé nede i kælderen. Han har grøn kittel på, og frugt og grønt står fremme i kasser. Det vi køber vejes af og lægges i brune papirsposer. Om sommeren er der mest frugt,, om vinteren kommer det fra de varme lande, og så er det dyrt. Jeg kan huska, da far kom hjem med den allerførste banan, og spiste af den, mens han forsøgte at ligne en abekat ved at klø sig som havde han lopper. Mor er vild med ærter, og hun kan spise en hel pose for sig selv i løbet af 0,5. Hun står over køkkenvasken og holder ikke op før de alle sammen er  spist.

På butikstorvet ved Skanderborgvej ligger Mejeriet som som ejes af Marie Hørlyck, hun er sød og så ren og pæn. Det skal man være i et mejeri. Vi køber smør, som bliver pakket ind i pergamentpapir. Is til isskabet køber vi i Aalborggade, de bruger en issyl, og så får vi en kæmpeklump  med hjem og lægger det i en gryde i skabet.  Her kan vi også købe flødeskum. Hos slagteren køber vi røde pølser, engang imellem napper vi lige en uden at den behøver at være varm. Hun køber også ind til madpakker, et stykke leverpostej, et bæger russisk salt og et lag spegepølse eller kødpølse. På den anden side af Skanderborgvej ligger skomager Jungersen – han er flink nok, selvom hans hår er fedtet og han har grimme tænder – men det er jo også en sørgelig historie med alle de børn han har, og at han tjener så lidt, at pengene slet ikke slår til. Han bærer læderforklæde og sætter sig på en speciel skammel med sit værktøj. Han kan forsåle og en masse andre ting med symaskinen, også ordne skoletasken, hvis remmen er gået i stykker.

Ved siden af benzinstationen er der en tricotageforretning, det er en dame der har den. Hun har alt i undertøj, sytråd , garn og strømper, men vi går mest derhen, når mors strømper skal til opmaskining. Lige overfor ligger boghandleren, her køber vi papirvarer og bøger. Der er en slags papir for vinduerne, det er gennemsigtigt og en mellemting mellem orange og brunt, det er vist for at bøgerne ikke skal falme på grund af lyset – altså en solbrilleeffekt.

 

 

Ind under jul

Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid osv.  Peters Jul kommer frem hvert eneste år, så den nu er ved at falde fra hinanden. Far læser højt og kan den nærmest udenad og når han kan, så skal jeg jo også kunne, så det kan jeg.  I skolen hygger vi os den sidste uge i næsten alle timer, vi får læst op, synger julesange og leger stilleleg. I starten af december holder de altid julebazar, fordi de samler penge ind til den nye kirke, som skal bygges ved siden af skolen. Vi har været på Rådhuspladsen og se det kæmpestore juletræ blive tændt,  og vi har været til juletræsfest med Erik og Henning,  mine 2 fætre - de bor i Hasle med onkel Marinus, som er købmand og tante Ellen, min mors lillesøster. Julemanden delte  godteposer ud,  indeni var der en appelsin, en lille æske rosiner, et stykke Pernillechokolade og lidt andet slik. Vi dansede rundt om et kæmpestort juletræ og så kom der en nisse fortalte historier, jeg kan huske den om Klumpe Dumpe, der faldt ned ad trapperne. Ude på trappen i opgangen er der i loftet på vores etage en lem, og her har far sat det store grødfad op med risengrød, smørklat, kanelsukker og en grydeske og det hele. Og lige før juleaften finder han igen skamlen frem og åbner lemmen,  og tager fadet ned, og minsanten – grøden er fuldstændig væk… så hvis vi har været i tvivl om der var nisser til, så er vi det ikke mere.

Far og mor var på Viby Torv hos spejderne  i går og har købt et højt og flot grantræ. Det er altid en rødgran, altså et rigtigt juletræ. Og ikke sådan en ædelgran som de har hos købmanden´s. Vi har også levende lys i og har selv lavet al julepynten, undtaget  stjernen, kugler, trommer , flag og lametta. Engang  havde vi  en fugl i tyndt  blankt sølv og en stiv hvid hale i måske nylon, men den gik desværre i stykker, det samme skete med trompeten, øv.  

 Og så slutter nedtællingen,  den sidste luge er åbnet,  kalenderlyset er brændt ned,  – så kommer den 24. december , årets højdepunkt, den dejligste tid som vi har glædet os til så længe. Der er en hektisk aktivitet i køkkenet, for vi skal i år holde jul hos os. Og ja, vi får en hvid jul. Så det kan ikke være bedre. Vi glæder os så det halve kunne være nok og kan næsten ikke vente til det bliver aften. Juletræet står klar inde i stuen, hvor er det flot!. Det står på et juletræstæppe  af hessian, far har måttet hugge og save stammen til for at få det til at passe ned i juletræsfoden. Det skal jo stå helt lige og må ikke kunne vælte. Træets grene sidder tæt, det kan vi bedst lide, og ved foden ligger  alle julegaverne. Der er så mange at de næsten ikke kan være der.  Det er forfærdeligt at vente - da jeg var lille fik vi altid en gave om eftermiddagen, engang fik jeg en æske med billedklodser, dyr fra bondegården,  de kunne samles på 6 forskellige måder, f.eks. hønsegården, kostalden osv. I dag ligger der i sommerhuset en lignende æske med klodser med Carl Larson motiver, dem lægger børnebørnene engang imellem.
 

Vi har det pæne tøj på , og nu er vi ved at være klar,  vi står henne ved stuevinduet og kigger ned på vejen, for at holde øje med dem, det er næsten mørkt udenfor og Uffesvej  er helt hvid af sne, det er et smukt syn. ”Jubiii, nu kommer de ”råber vi, og lidt efter ringer det på døren. Tante Ellen, onkel Marinus, Erik og Henning. Bedstefar kom i går, han tager rutebilen ind, og går hele vejen ud til os. Han går aldrig på fortovet, far siger, at det er fordi de ikke har fortove i Fårvang.  Han har det pæne sorte tøj på med hvid skjorte og en sort vest, og sidder altid i gyngestolen.

”Glædelig jul” siger vi til hinanden, mens de kommer ind. De slæber på en hel masse julegaver, som vi lægger ind i stuen.  Erik er på alder med mig og Henning  med Anders, og vi leger godt sammen. ” Så skal vi spise”, siger mor og vi sætter os til bords, der er dækket op inde i soveværelset med røde servietter, stearinlys og gran. Vi  får altid flæskesteg med hvide og brunede kartofler, rødkål og sovs.  Engang imellem vist også and. Men det bedste er ris à la mande, for der er puttet en hel mandel i, og det gælder om at få den og dermed mandelgaven, som er en stor marcipangris. Far og onkel Marinus laver altid sjov og siger, ”nu har jeg den” og så er det bare snyd og de har bare fundet en halv, eller også  gør de  kinden tyk med tungen og trækker en kapsel ud.  ”Skal vi ikke snart danse om juletræet” spørger Anders  utålmodigt, men de voksne har ikke så travlt, der skal først tages af bordet. 

Men så sker det bedste i hele verden. Lyset i stuen slukkes,  far tænder træets lys, og vi går hånd i hånd omkring træet.  Altid først salmerne Dejlig er den himmel blå og Et barn er født i Bethlehem. Vi kommer så nogenlunde igennem de vigtigste vers.  Så kommer sangene På loftet sidder nissen med sin julegrød  og til allersidst Højt for træets grønne top. Vi ændrer lidt og synger ”lad den lille Lise blot få sin julegave” og ”Anders har den gren så kær” Og så skal vi til det mest spændende – gaverne!

”Hov hvad er det? siger mor, det banker på døren, og ind kommer julemanden. Han har langt hvidt skæg og bærer en sæk på ryggen. ”Har vi nogle søde børn her?” spørger han  med dyb stemme, og da der svares ja, begynder han at dele gaver ud til os børn. Så er sækken tom, og så siger han at han jo har travlt med alle de andre børn han skal besøge, og skal videre med kanen og rensdyrene, der venter. Lidt efter kommer far ind i stuen,  ”hvor ærgerligt Georg, vi har ellers lige haft besøg af julemanden” siger mor. Vi havde slet ikke set at han var væk. Men et år opdagede Lise at julemanden havde fars ring på, og derefter kom der sært nok aldrig mere besøg af ham.

Det flyder med papir og bånd, og så er alle gaverne pakket ud. De voksne skal have kaffe og mor henter småkagerne og juleknas ind, mens vi leger med vores nye legetøj. Hele aftenen slutter med at vi tager fat i kø bag hinanden  med far forrest og løber rundt i hele lejligheden mens vi synger ”Nu er det jul igen ”slutter på wc´et, hvor han trækker i snoren.

Vi skiftes til at holde jul, så næste år skal vi være hos de andre.  De bor i en stor rødt hus i Hasle, de har en købmandsforretning på butikstorvet, så  der er så travlt op til jul, at tante Ellen hjælper til. Men så er det jo godt at de bare kan tage varerne ned af hylderne og ikke selv behøver at lave det hele selv. Det er en mere moderne jul med elektriske lys i træet. Slik, konfekt og  chokolade kommer fra butikken, men tante Ellen laver nogle fantastiske rutebiler. Hos dem får vi også hjemmelavet medisterpølse, hun har nemlig et pølsejern, og de smager faktisk rigtig godt.  Mor hjælper tante Ellen i køkkenet, og imens går vi op på 1. sal, hvor børneværelset er, inde i skunken har de alle deres Anders Andblade, så vi keder os aldrig. Et år fik jeg et dukketeater i julegave som samlesæt, med skrift over scenen ”Ej blot til lyst” og rødt fortæppe. Jeg  spiller sommetider teater med Erik. Jeg har et hæfte med Rødhætte og ulven, og også figurer til - vi sætter dem fast til en strikkepind med en tøjklemme, så de kan føres ind på scenen fra kulissen. Og så skiftes vi til at læse replikkerne.

Onkel Marinus bliver træt, det har været en hård uge op til jul, så han tager sig sommetider en lur efter gaverne er pakket op. Men en gang var han rigtig i hopla, og  da far og ham spurgte ”er der noget vi skal hjælpe med” og fik svaret ”ja I kan jo rydde op” begyndte de efter at have ryddet tallerkener, papir osv. væk at bære møblerne ned at trappen og ud i haven, og de nåede også til at være ved at rulle gulvtæppet sammen, da kom tante Ellen ind og råbte bestyrtet ”så stopper vi!, Ditte kom lige og se hvad de har lavet”. Vi børn var ved at dø af grin ad det hele, og var helt med på spøgen.  Men ellers holdes julen ligesom hjemme hos os -med de samme ritualer år efter år, og som det sikkert sker rundt omkring i de fleste danske hjem.

 

 

 

 

 

 

 

Juleforberedelser

 Så har far hentet  kassen med julestads fra kælderrummet. Vi har så mange ting at vi har et kælderrum i blokken ved siden af. Her står alt det vi vokser fra af sko og tøj og en stor kaneseng, som far og mor har haft siden de blev gift. Her sidder far tit og skriver rapporter fra kundebesøgene eller skriver taler og lejlighedssange til folks fester.

 Mor har pakket det hele fint ned i skotøjsæsker sidste år. Det er sjovt at se pynten igen, for der er altid en eller anden lille ting man har glemt at man havde. Og der kommer jo  hele tiden nyt til, i skolen laver vi nemlig også pynt i ,tegnetimerne, f.eks. guirlander i glanspapir og stjerner. Vi er alle sammen vilde med det lille hus mor har lavet af gamle postkort, som hun har syet sammen i kanterne med rødt broderegarn, taget kan åbnes i den ene side, så man kan lægge ting i. Hun laver også roser, hvor hun vikler grønt crèpepapir om ståltråd til stilk, og lægger det røde silkepapir dobbelt og ruller det sammen  til en lille rose eller rosenknop.  Hun kan lave altmuligt håndarbejde , nogle idéer får hun fra bladene hun holder, især Flittige Hænder  og Søndags BT har mange opskrifter, hun elsker også krydsord og konkurrencer. Engang vandt hun en konkurrence hos  Perletand tandpasta, og så fik jeg et ur for pengene.

Mor pynter selv adventskransen i gran, som hun køber og pynter med hvide stearinlys  og røde bånd, og så kommer den op at hænge under lysekronen. Vi har også et englespil i guld der står på sofabordet. Vi får altid en julekalender og vi skiftes til at lukke op.Hos boghandleren og Elbæk kan man købe ark man skal klippe ud og samle. Det kan være en damper, et slot eller en rutchebane. De kan godt være svære at samle, så far kan godt blive sur, når han sidder der med Danalim på fingrene og ikke kan hitte ud af det. Mor har broderet en pakkekalender til Lise, der er 24 gaver i, men hun er jo også den lille.

 Vi får lov at sætte kravlenisserne op på malerierne, hvor hesten får en nisse i munden og på bordet, på  Amagerhylden, på gangspejlet og på tallerkenrækken i køkkenet . Far laver hvert år julelandskab i vindueskarmen, han lægger et spejl  i midten som sø, en masse vat er sne og en kælkebakke med avispapir under, den lille hvide kirke får rødt cellofan i vinduerne, for så ser det hyggeligt ud, når man sætter stearinlys ind i den. Vi har en snemand og  nisser der er lavet af rødt uldgarn, der er en der holder et juletræ og en der kører på kælk. Vi får også nogle af fars piberensere, så kan vi selv lave dyr og nisser.

Det er hyggeligt at gå strøgtur i julen, der er juleudstillinger i alle forretninger. Sallings vinduer har brunt papir for vinduerne og foran er der stillet en slags trætrapper op, for når udstillingen åbner skal alle se den.

Alt bevæger sig i julemandens værksted, vinduer åbnes og en nisse kigger ud, nissebørnene danser rundt, nissemor rører i gryden og katten jager en mus. Og der kører et lokomotiv rundt med en masse vogne efter sig.

Så kommer vi til juleforberedelserne, og der er så mange at jeg nok glemmer nogle. Det vigtigste er jo gaverne, så vi skriver ønskesedler og  vi skal selv finde på gaver til far og mor. Med bedstefar er det jo det samme og det samme han får hvert år Blæksprutten og et par sokker. Vi behøver heller ikke pakke det fint ind, for han åbner det aldrig. Tit laver jeg selv noget til mor og far, i tegning lavede vi engang ting i Kavs (en slags gips), jeg lavede en flot broche, som jeg tegnede et abstrakt mønster på, og satte en sikkerhedsnål på bagsiden. Vi ved næsten altid hvad mor får af far, for det er en enten en underkjole eller en natkjole fra Asani mest i lyserød, med blonder og ren silke, den ligger i en fin æske med et vindue i, så man kan se den igennem låget. Vi har altid julepapir til at pakke gaverne ind, for mor stryger hvert år papir og bånd, så det kan bruges igen. Det må være kedeligt at være voksen, de får altid kun bløde pakker, det er måske derfor bedstefar ikke pakker op, for han ved jo hvad der er indeni. Jeg kommer i tanke om at vi ind imellem også skifter  hans sokker ud med Pyramide lommetørklæder. Dem får far også ind imellem, for han bruger  mange af dem, og skifter næsten hver dag, for han nyser rigtig meget og så højt, at hans atjuu kan høres i hele opgangen.

I skolen sparer vi op, vi har en sparebog Julens Glæde, som vi sætter mærker i, dem køber vi af læreren, og når den er fyldt, får vi pengene udbetalt. Der er mange fattige mennesker i byen, de ringer sommetider på døren, og spørger om vi vil købe julehæftet” I Julelampens Skær”. Og det gør vi sommetider. Der kommer så mange rendende ved døren, nogle gange er det sigøjnere, der vil sælge gulvtæpper, dem køber vi aldrig. Men jeg har fået 2 julegaver som de har købt af en bogsælger og det er Mit Skatkammer I og V. Det er mine yndlingsbøger, og jeg læser dem igen og igen.

”Goddag min frue, jeg ser min frue, at de har den lille på skødet, goddag deres nåde, goddag fru grevinde, ja jeg er just ved at visse hende, Ak ja, ak ja, man har nok at bestille med at visse og vugge og visse sin lille” Den laver vi sommetider som teater og siger på skift – jeg er just ved at  vaske og plaske og vaske sin lille, og smække og daske og  smække sin lille osv.  Den ender dog godt  ” hun  er skønt hun tit gi´r mig nok at bestille, min egen, min eneste, kæreste lille. De fleste Skatkammerets  rim og remser lærte jeg mig udenad.

Det bedste er at lave konfekt , de kalder det børnemarcipan og putter lidt flormelis i og æggehvide i marcipanen og mandelessens,  i hvert fald smager det godt og der ryger da også en del indenbords.Der findes grøn, rød, og gul frugtfarve, og det blandes i, så der er klumper i hver farve. Jeg kan godt lide at lave rugbrød med pålæg, så det bliver til 3 madder med æg, spegepølse og ost.  De voksne laver konfekt i det dyre marcipan med nødder og dadler og chokoladeovertræk, og det skal gemmes til juleaften.

Det skal småkagerne også, men vi får lov til at spise dem der  har fået  for meget i ovnen eller går i stykker. Det sjoveste er klejner og vanillekransene, men vi laver også jødekager, hvor man ruller dejen ud og stikker kagerne ud med et glas, og drysser kanelsukker ovenpå. Mor lægger dem i dåser  ude i kosteskabet i gangen og sætter klisterpapir på, så kan hun nemlig se om vi har været i dåsen. Så det tør vi ikke.

 

 

 

 

 

 

Ture og ferier

Vi får fri fra skole kl. 13 om lørdagen,  og så glæder vi os fordi vi næsten altid skal på tur om søndagen. Om sommeren tager i til Rugård Strand på Djursland. Tit er det sammen med Henry og Elna Bach. De har en grønthandel i Åbyhøj, lige ved siden af isenkræmmer Robert  Bagge, hvor Anders senere kommer i lære. De har ingen børn, så de synes det er dejligt at være sammen med os.

 Bilen bliver pakket tidligt om morgenen med tæpper og mad, og så er det afsted. Far og Henry er begge glade for at synge, så de skråler hele tiden. Det er Jeppe Aakjærs sange  som Anders var i Anna kær og alle de andre danske sange, og når vi kører gennem skoven ned til Rugård går det helt galt, på bumpevejen hopper vi alle i sæderne og skråler så højt vi kan og far og Henry skal altid vippe med skuldrene samtidig. Vi kender Søren og Marie, et ældre søskendepar som bor i et lille hvidt husmandssted nede på strandengen. De har en hest, katte og høns. Vi stopper altid der og snakker  med dem, sommetider får vi en småkage og vi køber altid æg hos dem. 

 De har lidt fyrreplantage og her har vi lov at være, der  er sat en hvid sten op med PRIVAT. Campingbordet og de små klapstole bliver slået op og tæpperne bredes ud, og så skifter vi til badetøj.  Vi elsker at ligge og sole os og løbe omkring og lege. Lise har fundet en hel masse strandkål, det lægger hun i fine bunker, og så kan vi købe af det i hendes ”butik”.Sommetider har vi Bedstefar med eller  kusine Anne og fætter Klaus fra København, de kan godt lide at være i Jylland, som de siger på københavnsk. Vi bader også, men desværre er der mange sten, så det er en god idé at have badesko på. Der ligger et lille fiskerhus tæt ved vandet, der bor en mand derinde, han pilker torsk og han kan gå meget langt ud i sine waders.  Nogle gange fisker far og Henry Bach, men det er nu ikke så tit de fanger noget. ” Så er der frokost” råber mor, og så kommer madkassen frem, hun trækker bakkerne ud hvor mellemmadderne ligger. Det er mest  leverpostej, spegepølse og pålægschokolade.  Nogle gange får vi sodavand til - det er jo søndag.

I sommerferien er jeg næsten hvert år en uge i feriekoloni,  det er mest for de børn, der ikke skal på sommerferie andre steder, men jeg vil også gerne være med, for det er Hr. Hansen (min klasselærer) der er leder og det er i Weekendhytten ved Mossø, hvor der er så dejligt. Vi sover på sovesale og har natløb, og spiller en masse spil.

 En sommer lejer vi et telt, for vi skal til Italien. Folkevognen bliver proppet med ting, det er helt utroligt så meget der kan være, vi har alt med, campingbord, primus, tallerkener, krus,  soveposer, tøj, mad, for det er dyrt at gå ud at spise for 5 mennesker. Stakkels Anders med de lange ben, han har svært ved at sidde bagi, så han får love til mest at sidde på forsædet, for der er langt til Italien.

Her er flot, med bjerge og så varmt at far sidder i undertrøje og ligner en  hel italiener. Pludselig kører han ind til siden, for der står de og sælger frugt. Han køber en hel kasse ferskner meget billigt, for de er lige ved at være så overmodne at saften driver af dem, så han smider undertrøjen  og lader saften løbe ned af maven! Vi kører videre til Venedig og finder en campingplads på Lidoen. Teltet bliver slået op, vi smidder  tøj og sko, på med badetøjet og afsted ned til stranden, men sandet er så varmt at vi ikke kan gå på det med bare fødder, så vi går på håndklæder ned til vandet.

Næste dag skal vi se Venedig. Der er flot med alle kanalerne og Marcuspladsen. Der er en masse duer som vi fodrer, og vi bliver tørstige, så de voksne bliver enige om at vi skal sætte os på pladsen på en restaurant  og tage en sodavand. Men de får et chock, da de ser regningen - det  var en dyr sodavand! Men den blev selvfølgelig også fornemt serveret af en tjener i sort tøj og  på sølvbakke i høje glas med isklumper og sugerør.

 

Vi går rundt og kigger på forretninger og Lise får en ny dukke, fordi den bliver købt i Italien så kommer den til at hedde Bambina, det betyder barn  på italiensk. Hun bliver så glad for den, at det bliver hendes yndlingsdukke. Jeg får en stråhat med silkebånd og mor får en smart flettet stråtaske med sorte striber. Jeg kan ikke huske, hvad Anders fik.

 

Uffesvej

 

Vi har fået en lillesøster, hun er meget sød og pæn og ligner en rigtig dukkelise. Derfor synes vi alle sammen at hun skal hedde Lise. Hun sover inde hos mor og far, men hun bliver hurtigt stor, og så har vi for lidt plads, så nu skal vi flytte.

Vi flytter  ud til Uffesvej i Viby med alle møblerne i en stor flyttebil. Det er helt nyt, og vores blok er ikke helt færdig, vi skal bo i nr. 13. Der er en en hel masse gule blokke, der ligger på hver side af vejen, den er blind og ender i en rundkørsel. For enden er der en trappe op  til  Chr. X´s vej. Far har Lise på armen og vi går op ad trappen, den er anderledes, det hedder Terasso. Vi skal bo på 1. sal til højre.  Vi holder i hånden, for der er ikke kommet gelænder på endnu, så man skal være forsigtig.

Vi åbner hoveddøren, der er et kighul i, så man kan se hvem der kommer. Der er en lang gang  med et lille knæk til venstre med indbyggede skabe og dør ind til 2 værelser og længst henne  er stuen, for enden badeværelset og til højre først køkken og så soveværelse.

Der er meget lyst og bart, så det runger, der ligger lidt papir på gulvene med malerklatter på  og her lugter  meget nyt. Her er meget moderne, og mor er især glad for, at der er så mange indbyggede skabe både i gangen og i soveværelset. I stuen er der en fransk altan (det er sådan en man ikke kan gå ud på).

Vi går også ned for at se kælderen, inde til højre er cykelkælderen og  længere henne vaskekælderen med en kæmpestor gruekeddel og en træstang til at røre rundt med. For enden er der en masse pulterkamre, det er små rum med tremmer i træ, så man kan kigge ind og hængelås på  døren. Her kan man gemme alle mulige gamle sager.

 













Vi er meget glade for den nye lejlighed.  Alle møbler bliver båret op og sat på plads, det er et stort arbejde, men det bliver flot. Far har malet Anders og min etageseng i en flot  mørkerød farve, Anders har fået en  sjov Anders And natlampe. Jeg skal flytte ind på det andet værelse senere. Lise sover inde hos far og mor i en trækudseng.  Mor syr og syr, for vi skal have gardiner op for alle vinduer. Hun er lynhurtig på den gule Singer symaskine. ”Jeg har noget stof et eller andet sted til køkkenvindduet” siger hun. Hun åbner klædeskabet i soveværelset og haler noget næsten gennemsigtigt stof op af høkassen som står derinde. Nu er de færdige med løbegang og det hele,  gardinspiralen trækkes igennem  og far sætter dem op på tværs af vinduet , så man ikke kan kigge ind. Vi  har  en spisekrog med  et bord, mor har syet en rødternet dug med flæse, og der er 4 træklapstole. Far har sat 4 forskellige blomsteroverføringsbilleder på stoleryggen.  Der er et gasbord med gasapparater en ovn og et isskab, over gasbordet hænger et lille træhjerte, hvor der med sort skråskrift står ” Kaffe skal være hed som helvede, sort som natten, ren som en engel og sød som kærligheden”. Og ude på trappen er der en smart nedstyrtningsskakt, man åbner bare lågen, smider affaldet i og så ryger det i et rør lige ned i en skraldespand i kælderen.

Hvor bliver stuen flot. Far har tapetseret alle væggene,  Vi har fået et nyt vendetæppe, der dækker næsten hele gulvet, og kistesofaen, lænestolen  og gyngestolen er blevet betrukket i grøntstribet almuestof.  Malerierne med Mordet i Finnerup Lade og Chr. II på Sønderborg slot er kommet op at hænge, ligesådan det amerikanske ur og alle kobbersagerne.

 Nu skal vi slappe af, så vi tager lige en strøger ned igennem byen og videre til Paradisgade, for vi fortjener en is. Ismanden spørger om vi vil have den i assiet, men vi skal ud i bilen igen, så vi får altid i vaffel. Så kører vi en tur ned omkring havnen og hjem igen. Far parkerer nede på gaden, der holder ingen biler, vi er næsten de eneste der har bil, men han er jo repræsentant og skal bruge den til sin kollektion.

De eneste biler der kommer er faktisk mælkemanden, som hver dag kommer med mælkeflasker , som han stiller udenfor vores dør. Man skal bare sætte en seddel i den tomme flaske om aftenen, så sker det helt automatisk. Og så selvfølgelig skraldebilen med skraldemændene, som har en sjov hat på der går helt ned i nakken, så de kan bære skraldespandene  uden at få skrammer.

Annegrethe bor nede i stuen, hendes far har købt en sjov gammel Ford T med trinbrædt og håndsving. Lise kalder den for tøfkassen. Ved siden af bor Hr. og Fru Bjarnesen, det hedder de selvfølgelig ikke, men det er fordi deres dreng hedder Bjarne og Møller Nielsen til efternavn. Bjarnes far er bager på Segaltmøllen nede i Kongsvang, når de bager rugbrød kan man lugte det i hele kvarteret. Ved siden af os bor fru Terp, det er hende der har Tatol forretningen i Viby.  En gang da hun var i vaskekælderen iført sine gummistøvler, fik hun forfærdelig ondt i tæerne på den ene fod, så hun sparkede støvlen af og ud løb en lille mus, som havde bidt hende i tæerne så de blev helt blå.

Jeg er blevet meldt ind på Rosenvangsskolen, lidt træls for jeg var glad for at gå på Møllevangsskolen, men  nu har jeg ikke så langt til skole  og Rosenvangsallé er heller ikke så farlig. Jeg følges med far, vi banker på en grå dør ind til et klasseværelse og kommer ind. Min nye klasselærer hedder Knud Hansen, han har en islandsk sweater på, han er sorthåret, ikke så høj og tynd. Vi giver hånd, jeg nejer og  Hr. Hansen præsenterer mig for klassen. Jeg får Annebente til sidekammerat, hun er helt hvidhåret og sød, hun bor på Alfavej på den anden side af runddelen. Min nye regnelærer hedder Hr. Gade, og så er der en masse andre. Jeg bliver hurtigt glad for at gå i min nye klasse.

Leg og fritid på Silkeborgvej

Jeg har altid været lidt af en ”dansemus”, så det lå ligefor at gå til ballet. Jeg starter Fru Egdø´s  Balletskole som 3 årig på Babyholdet i en hel ny og spændende  verden på Kochs Skole i gymnastiksalen. Fru Egdø er uddannet balletdanserinde og er altid klædt i en sort kjole og med et sort slag om skuldrene. Når vi kommer ind i salen skal vi gå op til bordet, hvor hun sidder. Vi skal sige goddag og neje, og så får vi et stempel i vores kort.

Man træner i sin sorte balletkjole i silke og de flade balletsko. Og jeg får et par fine lyserøde tåspidssko, de mindste man kan få i størrelse 0. Hr Kraul spiller på klaver til og Minna er assistent. Vi står først ved ribberne hvor vi har stangskole med de 5 positioner og Pliéer. Det er vigtigt at vi står rigtigt med fødderne, benene må ikke være overstrakte  og armen, der er ude i siden, skal ikke være for strakt. Fru Egdø viser og vi følger efter. ”Så står vi i 1. position, med hælene  samlede og fødder og tæer peger ud til siden. Hold kroppen rank, sænk skuldrene og før armene med fingerspidserne mod  hinanden  langsomt  op foran kroppen , op over hovedet, ud til siden, den ene  arm tager fat i ribben og den anden bliver i skulderhøjde.  Forestil jer at I holder om en stor badebold, som I løfter over hovedet, så er albuen let bøjet. ”Pyha, hun bliver ved og ved med det samme og samme. Vi SKAL lære det.

Endelig- ”Så må I gerne komme ud på gulvet og danne 3 rækker”.  Det første er at lære at neje. Et skridt til siden, krydse bagved og  neje, mens vi holder kjolen ud til siden. Og ikke noget med at stritte med numsen, det er kun knæene der skal bøjes.Så skal vi lave Assamblé og forskellige trin. Vi skal også øve til de danse vi skal optræde med til opvisningen. Og hele timen slutter med at vi stiller os op i en række ved Hr. Kraul og springer (1-2 og spring med og det ene ben bagud i Arabesque) ned gennem i det andet hjørne. Det er mit allerbedste.

Ude i omklædningrummet er fru Worm, hun er en stor tyk dame med en hat med slør, og hun syr vores kostumer. Der bliver taget mål til den hvide tyll balletkjole og kostumer til opvisningen. Hun kan lave alt i crèpepapir og stof. Til opvisningen skal vi skal have lyserøde rokokkokjoler på og en stor kyse, og hun har lavet en fin lille buket violer i lilla crèpepapir, og stænglerne er ståltråd viklet om med grønt crèpepapir. Dem der skal være drenge skal bare have bukser på og en jakke.

 

Alle hendes hold  skal  optræde til opvisningen. Vi skal først danse i de sorte kjoler, og så kommer dansen med rokokkokjolerne. Jeg er meget nervøs, for jeg står i 1. række. Men alt går fint og alle klapper helt vildt af os. Og når alle hold er færdige og vi er samlet på scenen til tableau, kommer Fru Egdø ind  og får en buket blomster. Bagefter går vi ned i salen til vores far og mor, og så skal vi finde vores bord, hvor alle buketterne ligger. Jeg får en rigtig rokokkobuket med lyserøde pariserroser, forglemmigejer med grønt samlet i en hvid blondeagtig papirserviet .

 Jeg er meget ude at optræde, nogle gange skal jeg komme ind til Fru Egdø, hun bor i en meget fornem lejlighed på kystvejen,  så kører vi til Randers, der har hendes søn en danseskole, og der skal jeg og 2 andre elever optræde ved afdansningsballet.  Jeg optræder også i Cirkus Schumann, de har noget med Pingklubben  og Tante Karen, og så danser jeg og  en anden pige ”Lisbeth og Jokum ” fra En søndag på Amager.  Fru Egdø kalder mig sommetider ”min lille primadonna” .Det sjoveste jeg har været med til  er teaterstykket ”Drengen der ikke kunne lyve”. Det er  instrueret  af Ove Sprogø. Vi skal være Kong Nepumuk´s soldater og skal synge en sang.

 Jeg går på hold med Birgit Lystager (senere sangerinde og kend med ”Smilende Sussi”. Jeg bliver ved med at gå til ballet og får først en 5 års sølvmedalje og en 10 års guldmedalie. Det sidste jeg laver er ulven i ”Drømmebilleder” . Så får jeg andre interesser og ”baletter” ikke mere (som Bamse ville sige til Kylling).

 Min bedste gave er  Villa Nettebo. Det er et dukkehus, som bedstefar har lavet i træ, og som far har gjort færdig. Der ligger et rigtigt hus ovre på den anden side af gaden, som han har efterlignet . Det er lavet af røde mursten (altså som murstenstapet) og så et skilt med Nettebo. Der er en rigtig altan, med en dør, så man kan gå derud. Der er stue, soveværelse, køkken og toilet.  I stuen er der rigtige træmøbler og en pejs og i soveværelset toiletbord og senge. I køkkenet kan køkkenskabene rigtigt lukkes op og der er både wc og håndvask på toilettet. Jeg har forskellige dukker , så jeg kan lege far, mor og børn. Og mor har syet tøj og sengetøj.

 

Fårvang

Mor blev født den 26. marts 1917 i Fårvang. Hun er den første af de to piger som bedstemor og bedstefar fik. Den anden er Tante Ellen. Resten er drenge  Onkel Jens, Johannes (Jones) og Einer).  Vi tager tit på besøg  i Fårvang. Jeg kan ikke rigtig huske bedstemor, kun fra billeder. Og så har jeg et lille fint brev i lyseblåt papir med Tommeliden på., som hun har skrevet:

”Kære lille Nette

Hjertelig tillykke med din Fødselsdag. Du kan tro Bedstemor vilde gerne have været til Fødselsgilde (dåb?)hos dig, men det blev jo ikke denne gang, men vi kommer jo nok snart til Aarhus, det glæder vi os til. Jeg har været oppe et par timer i dag, det er første gang,og det er gaaet helt godt. Saa gaar der jo nok en tid igen. Jeg kan ikke holde ud at skrive mere denne gang.

Nu mange Hilsen fra Bedstemor. Bedstefar skriver nok selv et Par Ord til dig. Hils Mor rigtig mange gange. Her er et lille Barn til dig at sove ved og lidt tilbehør”.

 
Det er altid sjovt når vi er på besøg i Fårvang. Vi leger med alle vores  kusiner og fætre. Birgit og Else der bor ovre ved savværket  med Onkel Einer og Tante Kirsten. De elsker at gøre mig fin, og  ætter en flot krans af blomster på mit hoved ,og så giver de mig en kage, som de siger er af rugbrød , jeg tror ikke på det, for den smager sødt, men de siger det passer.

 

Det værste jeg ved er, når jeg skal på wc. Så skal jeg gå ud på gårdspladsen og ind på Dasset, som er et slags træskur med en tønde. Man skal løfte låget, så kan man tisse eller lave pølser ned i spanden. Det er ulækkert, og der ligger en hel masse lort dernede, og der er også altid en masse fluer, og det lugter grimt. Papiret hænger i en snor på væggen. Så jeg skynder mig altid, fordi jeg ikke kan lide at være der. Nej, så er det bedre, når solen skinner og Anders og jeg får lov at bade i zink badekarret, som de stiller ud i gården.

Når bedstefar er ude i værkstedet går vi over til ham. Der lugter dejligt af høvlspåner og lak, jeg kan også godt lide lugten af kit, det er noget han bruger, når han laver vinduer, han giver os noget i hånden det er lidt ligesom gummi, og man kan trille det til kugler.  Han arbejder  ved høvlebænken og sætter  træstykkerne fast, når han skal hamre, save eller slå.  Han har også lavet min vugge, pottestol og smarte havemøbler, som dem de har på Amerika damperne med brede armlæn og helt i træ (de kalder dem dækstole).Han er snedker og reparerer møbler for folk og kirken. En dag da han gik på kirkegården ,så han at graveren havde et højt læs på trillebøren. Og under det lå 2 flotte døre i træ. Der var en figur af en mand med en nøgle og en anden med en sav. Det viste sig, at præsten havde brugt selve skabet til altervin. Det skab har vi fået.

 Han er meget flink, men en gang blev han rigtig gal, og der var en gang  Anders var ovre på værkstedet og kom til at skære sig i fingeren med et stemmejern, han skældte så meget  ud, at Anders blev ked af det og kom til at græde , men heldigvis gik han over til far og mor, som trøstede ham. Han skar sig så dybt, at han har ar efter det den dag i dag. Så det var altså ikke fordi han var en pivskid.

 Når det er søndag går vi hen til bageren, for vi skal have flødeskumskager. Der er meget at vælge imellem, Walesstænger, Gåsebryster, og Medaljer, og så er der tørkager, der kan jeg bedst lide franske vafler. Mor laver kaffe til de voksne, og vi får kakao med flødeskum. Vi sidder i stuen omkring bordet med en fin dug af blonde og spiser kage med en lille gaffel. Stolene er dumme at sidde på, man kan ikke nå gulvet, og er hele tiden ved at falde ned, fordi sædet er så højt på grund af fjedre og gynger lidt, når bare man flytter sig det mindste, men er ellers pænt og minder om fløjl.  Jeg kan se mig selv i spejlet på skænken, hvor det finde kaffestel står på blondeservietter.

 Alle mine onkler bor ved siden af og har noget med træ at gøre, de har også nogle der hjælper til. Når jeg er på ferie bor jeg mest hos Tante Nanna og Onkel Jones, for så kan jeg lege med Edith. Vi sover  oppe på loftet. Her er koldt om vinteren, men så får jeg en varmedunk, som de lægger ned i fodenden . Dynen er så tung, at jeg ikke kan rokke den. Om morgen går jeg med Nis eller Thyge ned til mælkemanden, der ringer med en klokke når han kommer kørende i hestevognen. Vi henter den blå spand i køkkenet, og så  springer han ned fra vognen og tapper  frisk mælk fra en mælkejunge. Hesten pruster, så der står damp ud af næsteborene. Kusken har et langt forklæde på , kæmpestore vanter og en kasket og øreklapper på grund af kulden. Han har også en pisk. Inde i køkkenet er Tante Nanna ved at tænde op i komfuret, hun løfter ringe op med en sort jernstang, hullet  skal passe til vandkedlen. Når man åbner lugen med en grydelap kan man se ind til ilden.  Folkene er allerede kommet ind, de sidder og venter på at kaffen skal blive færdig. De snakker og tager en rugbrød og smører med margarine og kommer sukker på. Tante Nana spørger, skal du også have en sukkermad Nettepige, eller vil du hellere have en fedtemad? Men jeg vil helst have en sukkermad. Hun hælder det øverste af mælken over i en kande, for det er rigtig fløde, som man kan bruge til kaffe.

I skole

Jeg lægger pennalhuset ned i min splinternye skoletaske. Den er i ægte læder  med skulderrem og forlomme. Pennalhuset er også i også i læder men det er knaldrødt. Begge dele lugter godt og nyt. Indeni  elastikkerne ligger der 2 gule Viking blyanter, et penneskaft, et viskelæder , en lineal i træ og en ”guld” blyantspidser, der er også en lomme til skoleskema. Jeg har også fået en madkasse, men den skal jeg ikke havde med. Alt er nyt, også den ternede spencer med flotte læg, og den hvide skjortebluse. Mor har lavet fletninger i mit hår og sat sløjfer i. Man skal være fin, når man skal i skole første dag. Det er i dag mandag den 13. august 1951.

 

 

Vi venter nede på gaden, så kommer Birthe og hendes mor, og så følges vi alle sammen ad op ad Ringgaden,  helt op til den store nye skole, som hedder Møllevangsskolen. Vi går ind i skolegården, og finder der hvor der står et skilt med 1.g – far har gjort grin med, at Nette er så klog at hun skal gå i 1.g. Det er det man kalder den første klasse i gymnasiet. Der er en masse andre børn, det er mine nye klassekammerater. Birthe og jeg sætter os ved siden af hinanden inde i klasseværelset. Mor og de andre forældre, de fleste har deres mor med, sidder helt bagved på almindelige stole. Vi er 29 i klassen. Hun er  meget sød Frk. Helms, hende skal vi have til dansk, og hun er også vores klasselærer. Til regning får vi Hr. Schultz. Så fortæller hun lidt om skolen, vi får et skoleskema, en seddel  til forældrene og en danskbog. Og så går vi hjem igen.
 

 Jeg kan godt lide at gå i skole, jeg kan bedst lide dansk og gymnastik.  Det er dejligt at være ude på boldbanen og spille rundbold, det elsker jeg. Når vi har vikar må vi godt gå derop og lege. Så leger vi fangeleg. Forleden dag lå Bamse og jeg oppe ved hegnet og gemte os, han er den sødeste af drengene og har nogle pæne brune øjne. I skolegården kan jeg godt lide at hoppe i mand og også lege sanglege. Min yndlings er ”I haven der har jeg et pæretræ” Jeg kan også godt lide at spille med hønseringe, og nu er jeg også begyndt at samle på S´ er og C´er. De er flotte og gennemsigtige , og jeg har snart så mange at jeg kan få dem over hovedet. Frikvarterene er alt for korte. Det er træls, når vi lige leger så godt, at det så ringer ind.  Jeg er ikke så god til regning, så far hjælper mig tit med  regnestykkerne. Forleden var hele klassen hjemme ved Hr. Schultz,  vi fik sodavand og wienerbrød.

 Birthe og jeg følges altid til og fra skole, og vi passer godt på over gaden. Når vi har fri leger vi videre hjemme i gården, eller  på trappen. Vi leger tit med påklædningsdukker. Jeg har Store og Lille Marie. De har noget flot tøj, hvor tøjet er rød og hvidternet som kiksedåsen. Men jeg kan også godt lide at tegne, og selv lave kjoler til dukkerne. Man skal bare have noget lidt tykt papir, ellers går ombukkene nemt i stykker. Min yndlingskjole er ligesom den fra Askepot, den hvor hun danser med prinsen på kongeslottet.

 

 

 

Min første erindring

Jeg står oppe på en træpind ude på toilettet og ser på min lillebror, som mor er ved at skifte. Det er et gammeldags puslebord med udspændt, hvidt lærred og nogle små lommer i siden, hvor jeg står. Der ligger vaskeklude, og en strødåse med noget hvidt pudder. Lillebror ligger helt nøgen på et hvidt tæppe med striber. Mor vasker ham foroven med den ene klud og forneden med den anden. Hun er en ung mor og pæn med det mørke hår, der går ned i panden som spidsen på et hjerte. Hun lægger bleen i en trekant, og spidserne ind under Anders og lukker med en sikkerhedsnål. ”Så er Anders klar”, siger hun, så kan han komme ud at sove lidt nede i gården.

 

Der går meget tid med at passe Anders, men heldigvis har jeg også meget at give mig til. Jeg har nemlig fået en ny gummidukke. Jeg har en i forven, men den nye er helt sort og er neger. De er begge to babydukker og kan tisse. Dem tager jeg med ned i gården, hvor jeg bader dem, ligesom mor gjorde, og lægger dem i den røde dukkevogt. Det er sommer og solen skinner, og det er dejligt, og cementen er varm. Jeg tager en tur på gyngen. Så kommer der nogle legekammerater og spørger, om jeg vil med over på den anden side af gaden.

Vi bor på Silkeborgvej 160 i de røde ejendomme, i en lejlighed på 1. sal. Jeg må kun gå med ”over på den anden side af gaden” når mor siger ja. Der er jo ikke så meget trafik, kun lidt cykler, nogle få biler og en enkelt trambus (det kaldte man en bus dengang). Vi kan godt lide at gå derover, fordi der er så meget at se på og finde. Der er meget grønt, og der er mange blomster, som vi plukker, og tager med hjem til mor. Jeg tager også noget af alt det grønne. Det lugter dejligt, og minder om persille. Så kan vi lege gartner nede foran garagerne. Vi finder også sommetider ægte kridt. Ude på vejen bag garagerne er asfalten lidt nubret, og så kan man lave en hel bunke pudder, når man ridser kridtet i lang tid.

Det kan også ske, at Birthe ovre fra den anden blok, på den anden side af gården, kommer over og spørger, om Nette kommer ned at lege. Så bytter vi glansbilleder. Vi lægger de flotte billeder i et gammelt kladdehæfte, hvor siderne er bukket ind, så glansbillederne kan lægges i. Vi trækker fra hinanden. Nogle gange er jeg heldig og får et rigtig flot ét med glimmer på. Jeg samler på dem fra gamle dage, og der må gerne være blomster på. Også dem med f.eks. en due, der har et brev i munden, og så er der også sommetider et hjerte.

Når jeg er sulten, råber jeg op til køkkenvinduet: ”Mor, det er Nette der kalder nede i gården, kast lige en sukkermad ned”. Så kommer den ned godt pakket ind i madpapir. Når der kommer gårdsangere eller lirekassemænd, kaster hun en toøre ned i madpapir. De synger, så det runger i hele gården:

 Måne min ven du ler til mig,

spreder lidt sol over sti og vej.

Du som står unge hjerter nær,
skin på min hjertens kær.

 Mor får ordnet så mange ting, mens Anders sover. Hun gør klar til, at far kommer hjem. Han er handelsrejsende og kører rundt med kæmpestore kufferter fyldt med knapper og smykker. De er sat op på noget sort fløjl, og mor og jeg får nogle af dem, der er tilovers. Det er fredag, så han kommer hjem til aftensmad. Vi skal have paneret flæsk med brasede kartofler, og rabarbergrød til efterret.

 Vi kigger ned på gaden; nu må han da snart være der. Og så parkerer han bilen dernede, og er på vej op ad trapperne. Mor og jeg står klar i døren. ”Georg, du er da lidt sent på den”, siger mor, mens hun giver ham et kys. Jeg får en svingtur af ham, og så skal vi spise. Hov, jeg har helt glemt at fortælle,  at mor hedder Edith, men bliver altid kaldt Ditte.

 

Efter aftensmaden leger jeg lidt, og så skal jeg snart i seng og have læst godnathistorie. Mor kommer altid efter far og og synger ”Den lille Ole med paraplyen” eller ”Nu lukker sig mit øje”.