Barnemad

Så blev man selv husmor, for selvom jeg har arbejdet i hele mit voksenliv, betragter jeg faktisk mig selv som ”en af slagsen”.  Til især min mors fortrydelse nægtede jeg pure at komme på husholdningsskole, og jeg husker ikke at jeg fik nogen oplæring derhjemme.

Dog indvilgede jeg på at gå på Marthakursus, men det jeg husker bedst derfra er, hvordan man vrider en karklud og at bade og lægge ble på et barn med en dukke som model.

Men heldigvis var der hjælp at hente i fjernsynsprogrammer som Conrad og Axel og selvfølgelig hos Frk. Jensen. Jan var også interesseret i madlavning, så ved fælles hjælp kom der jo mad på bordet hver dag.

Mad skal være sundt, men drengene var altså ikke til grøntsager udover gulerod og agurk og slet ikke i kogt tilstand, så vi måtte være kreative og gemme dem i pastasovs, frikadeller og boller i karry. De spiste altid af vores brune stentøjsskåle, og når der var kartofler, moste de dem med mælk og smør til ”en mark”, som de kaldte det. Det var unægtelig et noget smalt program vi kunne præstere i starten.

Lise husker fra sin barndom, at når der var salat til maden, fik hun ofte en rå gulerod. Hun fortæller "når vores far havde været i Randers havde han altid fedtegrever med hjem, det og de panerede flæsk var mine livretter. Senere blev min livret og ønskemiddag til fødselsdag hamburgerryg med stuvede ærter og gulerødder". Sjovt siger Thomas i dag, at han ikke bryder sig særlig meget om den ret. Måske har han fået den for meget som barn. Nina og Arns søn Ulrik har det på samme måde med madtærter, dem nægter han ligefrem at spise i dag. Ja - man skal passe på hvad man udsætter sine børn for!

Men på mystisk vis voksede de sig store og sunde, og jo ældre de blev, jo mere interesserede de sig for mad – og især den søde af slagsen. Frk. Jensen slår selv op på side 197 med Chokoladekage, som Kim bagte til klassens time og anden festivitas.

At kalde det chokoladekage er noget af en tilsnigelse, idet der kun var kakao i. I dag bager vi selvfølgelig med rigtig chokolade og helst over 70%. Som her i Lucas`opskrift på chokoladekage- brownie:

Alle børn elsker at bage, og vores børnebørn har været meget aktive, som her hvor der trilles pebernødder til jul

Vi hygger os og snakker, og i de fleste tilfælde går det godt, dog ikke da Jakob og jeg skulle lave fastelavnsboller, det var som om smørcremen indeni forsvandt under bagningen og gjorde dem til  lidt almindelige boller - "men vi kan da bare kalde dem sommerboller"sagde Jakob.

Tit og ofte har det været i sommerhuset vi har bagt, og Julia og Nikolaj gik i gang med vanillemuffins efter hendes opskrift:

Mens vi boede på H.C. Ørstedsvej åbnede der noget ganske nyt i Viby - den første ”Kentucky Fried Chicken”. Det var lige noget for drengene  "fast food eller take away". Ja de engelske ord kom vrimlede ind i sproget dengang – og er blevet der siden ! Vi fandt en opskrift som lignede ovennævnte meget, og Thomas bestilte den altid til sine fødselsdage.



Chicken in the basket
Dej: 3dl mel, ½ tsk salt, 1 æg, 1 ½ tsk bagepulver, 2dl mælk, ¼ tsk peber
Del kyllingen i 7/8 dele og forsteg stykkerne i smør/olie i gryde under låg ca. 20 min – tilsæt salt/peber og lidt vand.
Rør dejen sammen og dyp de tørrede kyllingestykker i. Friter i 5-7 min.  Uden forstegning vil det være 15-20 min. Server med:

Coleslaw

Revne/fintsnittede gulerødder,  løg og tyndstrimlet hvidkål. Som dressing kan bruges mayo, yogurt eller skyr, krydret med citronsaft, salt,peber, chilli og hos os spidskommen og sweet chillisauce.

Så kom lørdagskyllingen til - smart og nemt. Efter nogen tid blev den dømt ude, så gik der nogen tid, og nu er kylling igen salonfähig, især hvis den er økologisk, eller har spist majs og er fra Frankrig.

Farmormad

Ja, for jeg kan jo aldrig komme til at lave mormormad, når jeg kun har sønner. Jeg ved ikke hvorfor, men er det ligesom det lyder hyggeligere og bedre med mormormad? Måske er der et eller andet kønsrolleagtigt med, at fædre før i tiden ikke kom så meget i køkkenet som mødre, bortset fra, når der skulle trækkes flasker op, eller snapsen skulle en tur i fryseren så den blev iskold – sådan var det i hvert fald i mit barndomshjem. Ikke at de ikke interesserede sig for mad,for det var helt sikkert min fars skyld, at vi så tit fik stegte sild og andre ting fra havet, det var ikke noget vi børn kun lide. Men jeg husker nu, at han senere og efter mors død godt kunne slå et slag i bolledejen og diske op med en gang aftensmad.

Og nu har fædrene fri adgang til de hellige haller, og det er da også tankevækkende, at det i dag overvejende er mænd, der toner frem på skærmen i en en endeløs række af madprogrammer.Så de gode gamle dage med Kirsten Hyttemeier med skåneærmer er en saga blot.

Begrebet signalerer også en god portion af god tid og tilstedevær. Bare tænk på simremad og ovnretter, altså noget man skal titte til og smage på, og som sender en velsignet duft ud i køkkenet. For ikke længe siden fik vi udnævnt stegt flæsk og persillesovs som nationalret. Så kan den beskedne og billige ret da ikke nå højere status. Hvorfor egentlig den ståhej, for det kan da ikke være på grund af sundhed eller hvad? Man ser også, at når de gamle varme retter skal legaliseres, så er det ikke længere nok med syltede agurker eller rødbeder som tilbehør, nej for de skal enten serveres med ”et tvist eller piftes op” på forskellig vis. Og her er det kun fantasien der sætter grænser.

”Hvad skal vi ha´ i aften?” siger vi, og der er ingen der er i tvivl om, at det betyder, hvad skal vi have at spise? Der er mange muligheder - hos os afhænger det tit af, hvad der nu er i køleskabet eller fryseren, eller hvor meget tid der er til rådighed. Jeg har aldrig kunnet finde ud af at lave madplaner, og kan godt lide at improvisere og bikse noget sammen. Det er i sandhed også nemmere for to personer end for storfamilier. Men især om vinteren tyer vi tit til det vi kalder ”gryderetter”. 

Stegt flæsk med persillesovs

Ca. 600g svinebryst i skiver med svær, kartofler, hvedemel, mælk, smør, persille, salt og peber.
Flæsket lægges på rist i ovnen ved 200gr, nedenunder sættes en bradepande med sølvpapir til fedtet.Efter 40 minutter vendes flæsket.

Lav en bechamelsovs. Smelt et par skefulde smør eller olie og hæld et par skefulde hvedemel i, pisk mælk i til en passende konsistens. For mere smag kan man udskifte eller supplere mælk med lidt hønsebouillon. Færdiggøres med salt, peber og hakket persille. Server med kogte kartofler, agurkesalat eller rødbeder og evt. ristet rugbrød. Men her kommer for en sikkerheds skyld vores nationalret:

Skipperlabskovs kom oprindelig fra Jans familie. Og så var det far Frank der stod med en kogeplade i grovkøkkenet, for det fine franske køkken skulle skånes, Yrsa var ør over det, og når der blev stegt, – og det skete sjældent, lagde hun papir på for at beskytte.

500g skært oksekød f.eks. tykkam, 3 pillede og skårne løg, 1 kg skrællede skårne kartofler, vand evt. bouillon, 3 laurbærblade, 6 hele peberkorn, et par tsk. salt tilsættes til allersidst.

Skær kødet i store tern, dæk det med vand og kog til det næsten er mørt. Kom løg, kartofler og krydderier i gryden og kog det svagt til kartoflerne er møre og begynder at koge ud, og mos dem lidt, så de jævner saucen. Kog til kødet er mørt ca. 1,5 time, tilsæt evt. mere vand.  Smag til med salt og server med klippet purløg, syltede rødbeder, smørterninger og rugbrød.  Engelsk sovs smager godt til. Og så et godt glas øl.

Til hverdag var det mest spareretter såsom farsretter, der kom på bordet – hakkebøf, frikadeller, karbonader, medister og forloren hare. Og hvis jeg blev spurgt om min yndlingsret, så kom svaret uden tøven: paneret flæsk. Noget af en fedtbombe, som jeg i dag vil betakke mig for. I mine første år husker jeg, at måltidet bestod af 2 retter. Til forret søbemad: risengrød, øllebrød, kærnemælksuppe, sagosuppe. Men søndag fik vi dessert: budding, fromage eller rødgrød.Denne sidste kunne laves af alle slags røde bær, og når mor lavede den af stikkelsbær, puttede hun rød frugtfarve i, ellers ville vi ikke spise den.

I 50´erne blev det mere almindeligt med dåsemad – ærter og gulerødder og frugt som overskårne ferskner og pærer. Lige til at smække på tallerkenen  og til deserten med lidt råcreme, nemt for mor, men nok ikke det sundeste. Men så tog vi jo bare vores vitaminpiller.  Pulvermad var også et hit. Peters sommerdrik, et rødt eller gult pulver, og så bare i et glas vand. Eventyrbudding viser en prinsesse, der stolt bærer en bævende gul budding. Det fortsatte med supper og saucer, lige indtil Dybfrosten kom på banen.

Det var kun til jul, og til konfirmationer og andre fester at der kom steg på bordet, selvom det med tiden skete oftere og oftere, at vi fik en helstegt kylling med agurkesalat og mors grønne hjertesalat, hvor hun havde gnedet skålen med lidt hvidløg, og så lidt fløde og citron i, men vi børn spiste kun kartofler og aldrig salat.