Maskinen kører fint, og Mario
foreslår os at ansætte en lokal pige, som han kender godt, hun hedder April, og
snart er hun ansat. Hun er både kvik og sød og vi kommer godt ud af det sammen.
Hun spurgte ved ansættelsen ”do I
have to wear gloves”, fordi det var tandlægeprodukter, og derfor måske krævede
særlig god hygiejne. Vi har det sjovt med kulturforskellene. Hun har det
flotteste krøllede sorte hår, men en dag mødte hun op helt glathåret. ”Hvordan
er det gået til?” spurgte jeg, og hun forklarede at alle Bahamians har sort
krøllet hår, og derfor ønsker de jo det stik modsatte - altså et glat hår. Jeg
har jo selv oplevet det med mit stride hår, som min frisør mor altid ondulerede
med krøllejern eller papilotter for at få krøller på mit hoved. Vi står ved
siden af hinanden og svejser røntgenrammerne, imens vi hører høj musik fra den
lokale station, og hun kan ikke lade være med at danse i de højhælede sko. Jeg
forsøger at tale hende fra de højhælede, da det ikke er god ergonomi, og kan skade
hende, det tager lidt overtalelse, men snart danser hun barfodet. Om
eftermiddagen bliver hun hentet af hendes kæreste, der er et stort brød, og som
hver gang jeg har set ham konstant spiser kylling og drikker cola. ”Bahamians
are big chicken eaters”, siger hun.
Drengene kommer til Jans fødselsdag
den 20. november. Vi tager til Miami og henter dem i lufthavnen, de har gaver
med fra firmaet et barometer, snaps og et par flotte badeshorts. Og så skal jeg
og drengene sammen finde på en gave til Jan. Vi tager til Bayside, som er et
charmerende shoppingcenter ved havnen, her parkerer vi Jan mens vi spadserer op
ad Flaggler Street og får købt en god kikkert til ham. Nede i centret købte jeg
et smart Mickey Mouse slips til ham, det bruger han faktisk stadigvæk nu 20 år
senere. Miami er smuk i dag, solen skinner fra en skyfri himmel, og vi går på
stranden og senere op og ned af Ocean Drive med de flotte huse i pastelfarver.
Det er første gang jeg ser så mange mennesker løbe på rulleskøjter ned igennem
byen og smarte åbne biler – en helt speciel 50´er stemning.
Vi har lejet en bil og kører lidt ned
på Florida Keys og ser delfiner,
svømmer, soler, går på bar – ja nyder solen og livet. Så tager vi sammen hjem
til Grand Bahama og vores hus. Da vi ankommer til huset, møder vi vores nabo
Rusty, Drengene taler om, at der nok er slanger i det høje græs foran huset,
men han ”beroliger” dem med ordene ”just them chicken snakes” . De er jo begge
til vandsport, så de nyder godt af
kanalerne i både kajakker og vandcykler. En gang om ugen går jeg til aerobics på det smukke Silver Reef, det
er meget moderne med stepbænke og vi sveder tran, selvom vi er udendørs og får
skygge under palmerne. Kim er tydeligt ret imponeret over stedet og standarden. Tro det eller ej, jeg lærte faktisk at køre i
venstre side derovre! Jan kører næsten altid med, og så løber han hjem igennem
”Native Village” langs stranden. En kort
ferie er slut og vi vinker farvel, og giver dem et tip om at de bare kan gå ind
i lufthavnshotellet og tage elevatoren op til den åbne tagetage, hvor de kan
slappe af, bade eller gå i condirum, mens de venter på flyafgang.
Inden vi selv lukker og slukker på
Bahamas, tager vi til Chicago, hvor der er en stor dentalmesse. Vi bor os Logan
og Gerry. Vi skal på en dentalmesse og skal mødes næste morgen med en
repræsentant fra New York Generalkonsulat. ”Sådan kan du ikke se ud” siger
Logan til Jan, du skal have en ordentlig jakke på, og så låner han Jan sin blå
dobbeltradede blazer. Vi tager ud til messen, hvor vi har fået en aftale med
den amerikanske marketingchef Margaret
Walch fra verdens største dentaldepot Henry Schein. Hun er imødekommende og
venlig, men umiddelbart kommer der ikke noget ud af mødet.
Men kort efter vi kom hjem, ringede
en amerikansk herre fra firmaet, og ville gerne have en prøveleverance på 4
forskellige af vores røntgenrammer. Så
kom der alligevel noget ud af Bahama eventyret, men nu blev produkterne bare
produceret i Danmark og kort efter havde vi kunder i bl.a. England, Holland,
Spanien, Tyskland, Frankrig og Israel.
Kort efter tog vi til Sao Paulo i
Brasilien for at besøge et danskejet dentalfirma K.G. Sørensen i Alphaville. De
inviterede os ud på frokost, og vi kunne drage hjem med de første gode ordrer
på røntgenrammer. Det var første gang vi besøgte landet, det skulle jo,- som du ved, ikke blive den sidste, for lige
på det tidspunkt havde Kim også fået kontakt til landet i form af en ung smuk
brasiliansk pige på Den sidste café i Århus.
