Juleforberedelser

 Så har far hentet  kassen med julestads fra kælderrummet. Vi har så mange ting at vi har et kælderrum i blokken ved siden af. Her står alt det vi vokser fra af sko og tøj og en stor kaneseng, som far og mor har haft siden de blev gift. Her sidder far tit og skriver rapporter fra kundebesøgene eller skriver taler og lejlighedssange til folks fester.

 Mor har pakket det hele fint ned i skotøjsæsker sidste år. Det er sjovt at se pynten igen, for der er altid en eller anden lille ting man har glemt at man havde. Og der kommer jo  hele tiden nyt til, i skolen laver vi nemlig også pynt i ,tegnetimerne, f.eks. guirlander i glanspapir og stjerner. Vi er alle sammen vilde med det lille hus mor har lavet af gamle postkort, som hun har syet sammen i kanterne med rødt broderegarn, taget kan åbnes i den ene side, så man kan lægge ting i. Hun laver også roser, hvor hun vikler grønt crèpepapir om ståltråd til stilk, og lægger det røde silkepapir dobbelt og ruller det sammen  til en lille rose eller rosenknop.  Hun kan lave altmuligt håndarbejde , nogle idéer får hun fra bladene hun holder, især Flittige Hænder  og Søndags BT har mange opskrifter, hun elsker også krydsord og konkurrencer. Engang vandt hun en konkurrence hos  Perletand tandpasta, og så fik jeg et ur for pengene.

Mor pynter selv adventskransen i gran, som hun køber og pynter med hvide stearinlys  og røde bånd, og så kommer den op at hænge under lysekronen. Vi har også et englespil i guld der står på sofabordet. Vi får altid en julekalender og vi skiftes til at lukke op.Hos boghandleren og Elbæk kan man købe ark man skal klippe ud og samle. Det kan være en damper, et slot eller en rutchebane. De kan godt være svære at samle, så far kan godt blive sur, når han sidder der med Danalim på fingrene og ikke kan hitte ud af det. Mor har broderet en pakkekalender til Lise, der er 24 gaver i, men hun er jo også den lille.

 Vi får lov at sætte kravlenisserne op på malerierne, hvor hesten får en nisse i munden og på bordet, på  Amagerhylden, på gangspejlet og på tallerkenrækken i køkkenet . Far laver hvert år julelandskab i vindueskarmen, han lægger et spejl  i midten som sø, en masse vat er sne og en kælkebakke med avispapir under, den lille hvide kirke får rødt cellofan i vinduerne, for så ser det hyggeligt ud, når man sætter stearinlys ind i den. Vi har en snemand og  nisser der er lavet af rødt uldgarn, der er en der holder et juletræ og en der kører på kælk. Vi får også nogle af fars piberensere, så kan vi selv lave dyr og nisser.

Det er hyggeligt at gå strøgtur i julen, der er juleudstillinger i alle forretninger. Sallings vinduer har brunt papir for vinduerne og foran er der stillet en slags trætrapper op, for når udstillingen åbner skal alle se den.

Alt bevæger sig i julemandens værksted, vinduer åbnes og en nisse kigger ud, nissebørnene danser rundt, nissemor rører i gryden og katten jager en mus. Og der kører et lokomotiv rundt med en masse vogne efter sig.

Så kommer vi til juleforberedelserne, og der er så mange at jeg nok glemmer nogle. Det vigtigste er jo gaverne, så vi skriver ønskesedler og  vi skal selv finde på gaver til far og mor. Med bedstefar er det jo det samme og det samme han får hvert år Blæksprutten og et par sokker. Vi behøver heller ikke pakke det fint ind, for han åbner det aldrig. Tit laver jeg selv noget til mor og far, i tegning lavede vi engang ting i Kavs (en slags gips), jeg lavede en flot broche, som jeg tegnede et abstrakt mønster på, og satte en sikkerhedsnål på bagsiden. Vi ved næsten altid hvad mor får af far, for det er en enten en underkjole eller en natkjole fra Asani mest i lyserød, med blonder og ren silke, den ligger i en fin æske med et vindue i, så man kan se den igennem låget. Vi har altid julepapir til at pakke gaverne ind, for mor stryger hvert år papir og bånd, så det kan bruges igen. Det må være kedeligt at være voksen, de får altid kun bløde pakker, det er måske derfor bedstefar ikke pakker op, for han ved jo hvad der er indeni. Jeg kommer i tanke om at vi ind imellem også skifter  hans sokker ud med Pyramide lommetørklæder. Dem får far også ind imellem, for han bruger  mange af dem, og skifter næsten hver dag, for han nyser rigtig meget og så højt, at hans atjuu kan høres i hele opgangen.

I skolen sparer vi op, vi har en sparebog Julens Glæde, som vi sætter mærker i, dem køber vi af læreren, og når den er fyldt, får vi pengene udbetalt. Der er mange fattige mennesker i byen, de ringer sommetider på døren, og spørger om vi vil købe julehæftet” I Julelampens Skær”. Og det gør vi sommetider. Der kommer så mange rendende ved døren, nogle gange er det sigøjnere, der vil sælge gulvtæpper, dem køber vi aldrig. Men jeg har fået 2 julegaver som de har købt af en bogsælger og det er Mit Skatkammer I og V. Det er mine yndlingsbøger, og jeg læser dem igen og igen.

”Goddag min frue, jeg ser min frue, at de har den lille på skødet, goddag deres nåde, goddag fru grevinde, ja jeg er just ved at visse hende, Ak ja, ak ja, man har nok at bestille med at visse og vugge og visse sin lille” Den laver vi sommetider som teater og siger på skift – jeg er just ved at  vaske og plaske og vaske sin lille, og smække og daske og  smække sin lille osv.  Den ender dog godt  ” hun  er skønt hun tit gi´r mig nok at bestille, min egen, min eneste, kæreste lille. De fleste Skatkammerets  rim og remser lærte jeg mig udenad.

Det bedste er at lave konfekt , de kalder det børnemarcipan og putter lidt flormelis i og æggehvide i marcipanen og mandelessens,  i hvert fald smager det godt og der ryger da også en del indenbords.Der findes grøn, rød, og gul frugtfarve, og det blandes i, så der er klumper i hver farve. Jeg kan godt lide at lave rugbrød med pålæg, så det bliver til 3 madder med æg, spegepølse og ost.  De voksne laver konfekt i det dyre marcipan med nødder og dadler og chokoladeovertræk, og det skal gemmes til juleaften.

Det skal småkagerne også, men vi får lov til at spise dem der  har fået  for meget i ovnen eller går i stykker. Det sjoveste er klejner og vanillekransene, men vi laver også jødekager, hvor man ruller dejen ud og stikker kagerne ud med et glas, og drysser kanelsukker ovenpå. Mor lægger dem i dåser  ude i kosteskabet i gangen og sætter klisterpapir på, så kan hun nemlig se om vi har været i dåsen. Så det tør vi ikke.

 

 

 

 

 

 

Ture og ferier

Vi får fri fra skole kl. 13 om lørdagen,  og så glæder vi os fordi vi næsten altid skal på tur om søndagen. Om sommeren tager i til Rugård Strand på Djursland. Tit er det sammen med Henry og Elna Bach. De har en grønthandel i Åbyhøj, lige ved siden af isenkræmmer Robert  Bagge, hvor Anders senere kommer i lære. De har ingen børn, så de synes det er dejligt at være sammen med os.

 Bilen bliver pakket tidligt om morgenen med tæpper og mad, og så er det afsted. Far og Henry er begge glade for at synge, så de skråler hele tiden. Det er Jeppe Aakjærs sange  som Anders var i Anna kær og alle de andre danske sange, og når vi kører gennem skoven ned til Rugård går det helt galt, på bumpevejen hopper vi alle i sæderne og skråler så højt vi kan og far og Henry skal altid vippe med skuldrene samtidig. Vi kender Søren og Marie, et ældre søskendepar som bor i et lille hvidt husmandssted nede på strandengen. De har en hest, katte og høns. Vi stopper altid der og snakker  med dem, sommetider får vi en småkage og vi køber altid æg hos dem. 

 De har lidt fyrreplantage og her har vi lov at være, der  er sat en hvid sten op med PRIVAT. Campingbordet og de små klapstole bliver slået op og tæpperne bredes ud, og så skifter vi til badetøj.  Vi elsker at ligge og sole os og løbe omkring og lege. Lise har fundet en hel masse strandkål, det lægger hun i fine bunker, og så kan vi købe af det i hendes ”butik”.Sommetider har vi Bedstefar med eller  kusine Anne og fætter Klaus fra København, de kan godt lide at være i Jylland, som de siger på københavnsk. Vi bader også, men desværre er der mange sten, så det er en god idé at have badesko på. Der ligger et lille fiskerhus tæt ved vandet, der bor en mand derinde, han pilker torsk og han kan gå meget langt ud i sine waders.  Nogle gange fisker far og Henry Bach, men det er nu ikke så tit de fanger noget. ” Så er der frokost” råber mor, og så kommer madkassen frem, hun trækker bakkerne ud hvor mellemmadderne ligger. Det er mest  leverpostej, spegepølse og pålægschokolade.  Nogle gange får vi sodavand til - det er jo søndag.

I sommerferien er jeg næsten hvert år en uge i feriekoloni,  det er mest for de børn, der ikke skal på sommerferie andre steder, men jeg vil også gerne være med, for det er Hr. Hansen (min klasselærer) der er leder og det er i Weekendhytten ved Mossø, hvor der er så dejligt. Vi sover på sovesale og har natløb, og spiller en masse spil.

 En sommer lejer vi et telt, for vi skal til Italien. Folkevognen bliver proppet med ting, det er helt utroligt så meget der kan være, vi har alt med, campingbord, primus, tallerkener, krus,  soveposer, tøj, mad, for det er dyrt at gå ud at spise for 5 mennesker. Stakkels Anders med de lange ben, han har svært ved at sidde bagi, så han får love til mest at sidde på forsædet, for der er langt til Italien.

Her er flot, med bjerge og så varmt at far sidder i undertrøje og ligner en  hel italiener. Pludselig kører han ind til siden, for der står de og sælger frugt. Han køber en hel kasse ferskner meget billigt, for de er lige ved at være så overmodne at saften driver af dem, så han smider undertrøjen  og lader saften løbe ned af maven! Vi kører videre til Venedig og finder en campingplads på Lidoen. Teltet bliver slået op, vi smidder  tøj og sko, på med badetøjet og afsted ned til stranden, men sandet er så varmt at vi ikke kan gå på det med bare fødder, så vi går på håndklæder ned til vandet.

Næste dag skal vi se Venedig. Der er flot med alle kanalerne og Marcuspladsen. Der er en masse duer som vi fodrer, og vi bliver tørstige, så de voksne bliver enige om at vi skal sætte os på pladsen på en restaurant  og tage en sodavand. Men de får et chock, da de ser regningen - det  var en dyr sodavand! Men den blev selvfølgelig også fornemt serveret af en tjener i sort tøj og  på sølvbakke i høje glas med isklumper og sugerør.

 

Vi går rundt og kigger på forretninger og Lise får en ny dukke, fordi den bliver købt i Italien så kommer den til at hedde Bambina, det betyder barn  på italiensk. Hun bliver så glad for den, at det bliver hendes yndlingsdukke. Jeg får en stråhat med silkebånd og mor får en smart flettet stråtaske med sorte striber. Jeg kan ikke huske, hvad Anders fik.

 

Uffesvej

 

Vi har fået en lillesøster, hun er meget sød og pæn og ligner en rigtig dukkelise. Derfor synes vi alle sammen at hun skal hedde Lise. Hun sover inde hos mor og far, men hun bliver hurtigt stor, og så har vi for lidt plads, så nu skal vi flytte.

Vi flytter  ud til Uffesvej i Viby med alle møblerne i en stor flyttebil. Det er helt nyt, og vores blok er ikke helt færdig, vi skal bo i nr. 13. Der er en en hel masse gule blokke, der ligger på hver side af vejen, den er blind og ender i en rundkørsel. For enden er der en trappe op  til  Chr. X´s vej. Far har Lise på armen og vi går op ad trappen, den er anderledes, det hedder Terasso. Vi skal bo på 1. sal til højre.  Vi holder i hånden, for der er ikke kommet gelænder på endnu, så man skal være forsigtig.

Vi åbner hoveddøren, der er et kighul i, så man kan se hvem der kommer. Der er en lang gang  med et lille knæk til venstre med indbyggede skabe og dør ind til 2 værelser og længst henne  er stuen, for enden badeværelset og til højre først køkken og så soveværelse.

Der er meget lyst og bart, så det runger, der ligger lidt papir på gulvene med malerklatter på  og her lugter  meget nyt. Her er meget moderne, og mor er især glad for, at der er så mange indbyggede skabe både i gangen og i soveværelset. I stuen er der en fransk altan (det er sådan en man ikke kan gå ud på).

Vi går også ned for at se kælderen, inde til højre er cykelkælderen og  længere henne vaskekælderen med en kæmpestor gruekeddel og en træstang til at røre rundt med. For enden er der en masse pulterkamre, det er små rum med tremmer i træ, så man kan kigge ind og hængelås på  døren. Her kan man gemme alle mulige gamle sager.

 













Vi er meget glade for den nye lejlighed.  Alle møbler bliver båret op og sat på plads, det er et stort arbejde, men det bliver flot. Far har malet Anders og min etageseng i en flot  mørkerød farve, Anders har fået en  sjov Anders And natlampe. Jeg skal flytte ind på det andet værelse senere. Lise sover inde hos far og mor i en trækudseng.  Mor syr og syr, for vi skal have gardiner op for alle vinduer. Hun er lynhurtig på den gule Singer symaskine. ”Jeg har noget stof et eller andet sted til køkkenvindduet” siger hun. Hun åbner klædeskabet i soveværelset og haler noget næsten gennemsigtigt stof op af høkassen som står derinde. Nu er de færdige med løbegang og det hele,  gardinspiralen trækkes igennem  og far sætter dem op på tværs af vinduet , så man ikke kan kigge ind. Vi  har  en spisekrog med  et bord, mor har syet en rødternet dug med flæse, og der er 4 træklapstole. Far har sat 4 forskellige blomsteroverføringsbilleder på stoleryggen.  Der er et gasbord med gasapparater en ovn og et isskab, over gasbordet hænger et lille træhjerte, hvor der med sort skråskrift står ” Kaffe skal være hed som helvede, sort som natten, ren som en engel og sød som kærligheden”. Og ude på trappen er der en smart nedstyrtningsskakt, man åbner bare lågen, smider affaldet i og så ryger det i et rør lige ned i en skraldespand i kælderen.

Hvor bliver stuen flot. Far har tapetseret alle væggene,  Vi har fået et nyt vendetæppe, der dækker næsten hele gulvet, og kistesofaen, lænestolen  og gyngestolen er blevet betrukket i grøntstribet almuestof.  Malerierne med Mordet i Finnerup Lade og Chr. II på Sønderborg slot er kommet op at hænge, ligesådan det amerikanske ur og alle kobbersagerne.

 Nu skal vi slappe af, så vi tager lige en strøger ned igennem byen og videre til Paradisgade, for vi fortjener en is. Ismanden spørger om vi vil have den i assiet, men vi skal ud i bilen igen, så vi får altid i vaffel. Så kører vi en tur ned omkring havnen og hjem igen. Far parkerer nede på gaden, der holder ingen biler, vi er næsten de eneste der har bil, men han er jo repræsentant og skal bruge den til sin kollektion.

De eneste biler der kommer er faktisk mælkemanden, som hver dag kommer med mælkeflasker , som han stiller udenfor vores dør. Man skal bare sætte en seddel i den tomme flaske om aftenen, så sker det helt automatisk. Og så selvfølgelig skraldebilen med skraldemændene, som har en sjov hat på der går helt ned i nakken, så de kan bære skraldespandene  uden at få skrammer.

Annegrethe bor nede i stuen, hendes far har købt en sjov gammel Ford T med trinbrædt og håndsving. Lise kalder den for tøfkassen. Ved siden af bor Hr. og Fru Bjarnesen, det hedder de selvfølgelig ikke, men det er fordi deres dreng hedder Bjarne og Møller Nielsen til efternavn. Bjarnes far er bager på Segaltmøllen nede i Kongsvang, når de bager rugbrød kan man lugte det i hele kvarteret. Ved siden af os bor fru Terp, det er hende der har Tatol forretningen i Viby.  En gang da hun var i vaskekælderen iført sine gummistøvler, fik hun forfærdelig ondt i tæerne på den ene fod, så hun sparkede støvlen af og ud løb en lille mus, som havde bidt hende i tæerne så de blev helt blå.

Jeg er blevet meldt ind på Rosenvangsskolen, lidt træls for jeg var glad for at gå på Møllevangsskolen, men  nu har jeg ikke så langt til skole  og Rosenvangsallé er heller ikke så farlig. Jeg følges med far, vi banker på en grå dør ind til et klasseværelse og kommer ind. Min nye klasselærer hedder Knud Hansen, han har en islandsk sweater på, han er sorthåret, ikke så høj og tynd. Vi giver hånd, jeg nejer og  Hr. Hansen præsenterer mig for klassen. Jeg får Annebente til sidekammerat, hun er helt hvidhåret og sød, hun bor på Alfavej på den anden side af runddelen. Min nye regnelærer hedder Hr. Gade, og så er der en masse andre. Jeg bliver hurtigt glad for at gå i min nye klasse.

Leg og fritid på Silkeborgvej

Jeg har altid været lidt af en ”dansemus”, så det lå ligefor at gå til ballet. Jeg starter Fru Egdø´s  Balletskole som 3 årig på Babyholdet i en hel ny og spændende  verden på Kochs Skole i gymnastiksalen. Fru Egdø er uddannet balletdanserinde og er altid klædt i en sort kjole og med et sort slag om skuldrene. Når vi kommer ind i salen skal vi gå op til bordet, hvor hun sidder. Vi skal sige goddag og neje, og så får vi et stempel i vores kort.

Man træner i sin sorte balletkjole i silke og de flade balletsko. Og jeg får et par fine lyserøde tåspidssko, de mindste man kan få i størrelse 0. Hr Kraul spiller på klaver til og Minna er assistent. Vi står først ved ribberne hvor vi har stangskole med de 5 positioner og Pliéer. Det er vigtigt at vi står rigtigt med fødderne, benene må ikke være overstrakte  og armen, der er ude i siden, skal ikke være for strakt. Fru Egdø viser og vi følger efter. ”Så står vi i 1. position, med hælene  samlede og fødder og tæer peger ud til siden. Hold kroppen rank, sænk skuldrene og før armene med fingerspidserne mod  hinanden  langsomt  op foran kroppen , op over hovedet, ud til siden, den ene  arm tager fat i ribben og den anden bliver i skulderhøjde.  Forestil jer at I holder om en stor badebold, som I løfter over hovedet, så er albuen let bøjet. ”Pyha, hun bliver ved og ved med det samme og samme. Vi SKAL lære det.

Endelig- ”Så må I gerne komme ud på gulvet og danne 3 rækker”.  Det første er at lære at neje. Et skridt til siden, krydse bagved og  neje, mens vi holder kjolen ud til siden. Og ikke noget med at stritte med numsen, det er kun knæene der skal bøjes.Så skal vi lave Assamblé og forskellige trin. Vi skal også øve til de danse vi skal optræde med til opvisningen. Og hele timen slutter med at vi stiller os op i en række ved Hr. Kraul og springer (1-2 og spring med og det ene ben bagud i Arabesque) ned gennem i det andet hjørne. Det er mit allerbedste.

Ude i omklædningrummet er fru Worm, hun er en stor tyk dame med en hat med slør, og hun syr vores kostumer. Der bliver taget mål til den hvide tyll balletkjole og kostumer til opvisningen. Hun kan lave alt i crèpepapir og stof. Til opvisningen skal vi skal have lyserøde rokokkokjoler på og en stor kyse, og hun har lavet en fin lille buket violer i lilla crèpepapir, og stænglerne er ståltråd viklet om med grønt crèpepapir. Dem der skal være drenge skal bare have bukser på og en jakke.

 

Alle hendes hold  skal  optræde til opvisningen. Vi skal først danse i de sorte kjoler, og så kommer dansen med rokokkokjolerne. Jeg er meget nervøs, for jeg står i 1. række. Men alt går fint og alle klapper helt vildt af os. Og når alle hold er færdige og vi er samlet på scenen til tableau, kommer Fru Egdø ind  og får en buket blomster. Bagefter går vi ned i salen til vores far og mor, og så skal vi finde vores bord, hvor alle buketterne ligger. Jeg får en rigtig rokokkobuket med lyserøde pariserroser, forglemmigejer med grønt samlet i en hvid blondeagtig papirserviet .

 Jeg er meget ude at optræde, nogle gange skal jeg komme ind til Fru Egdø, hun bor i en meget fornem lejlighed på kystvejen,  så kører vi til Randers, der har hendes søn en danseskole, og der skal jeg og 2 andre elever optræde ved afdansningsballet.  Jeg optræder også i Cirkus Schumann, de har noget med Pingklubben  og Tante Karen, og så danser jeg og  en anden pige ”Lisbeth og Jokum ” fra En søndag på Amager.  Fru Egdø kalder mig sommetider ”min lille primadonna” .Det sjoveste jeg har været med til  er teaterstykket ”Drengen der ikke kunne lyve”. Det er  instrueret  af Ove Sprogø. Vi skal være Kong Nepumuk´s soldater og skal synge en sang.

 Jeg går på hold med Birgit Lystager (senere sangerinde og kend med ”Smilende Sussi”. Jeg bliver ved med at gå til ballet og får først en 5 års sølvmedalje og en 10 års guldmedalie. Det sidste jeg laver er ulven i ”Drømmebilleder” . Så får jeg andre interesser og ”baletter” ikke mere (som Bamse ville sige til Kylling).

 Min bedste gave er  Villa Nettebo. Det er et dukkehus, som bedstefar har lavet i træ, og som far har gjort færdig. Der ligger et rigtigt hus ovre på den anden side af gaden, som han har efterlignet . Det er lavet af røde mursten (altså som murstenstapet) og så et skilt med Nettebo. Der er en rigtig altan, med en dør, så man kan gå derud. Der er stue, soveværelse, køkken og toilet.  I stuen er der rigtige træmøbler og en pejs og i soveværelset toiletbord og senge. I køkkenet kan køkkenskabene rigtigt lukkes op og der er både wc og håndvask på toilettet. Jeg har forskellige dukker , så jeg kan lege far, mor og børn. Og mor har syet tøj og sengetøj.

 

Fårvang

Mor blev født den 26. marts 1917 i Fårvang. Hun er den første af de to piger som bedstemor og bedstefar fik. Den anden er Tante Ellen. Resten er drenge  Onkel Jens, Johannes (Jones) og Einer).  Vi tager tit på besøg  i Fårvang. Jeg kan ikke rigtig huske bedstemor, kun fra billeder. Og så har jeg et lille fint brev i lyseblåt papir med Tommeliden på., som hun har skrevet:

”Kære lille Nette

Hjertelig tillykke med din Fødselsdag. Du kan tro Bedstemor vilde gerne have været til Fødselsgilde (dåb?)hos dig, men det blev jo ikke denne gang, men vi kommer jo nok snart til Aarhus, det glæder vi os til. Jeg har været oppe et par timer i dag, det er første gang,og det er gaaet helt godt. Saa gaar der jo nok en tid igen. Jeg kan ikke holde ud at skrive mere denne gang.

Nu mange Hilsen fra Bedstemor. Bedstefar skriver nok selv et Par Ord til dig. Hils Mor rigtig mange gange. Her er et lille Barn til dig at sove ved og lidt tilbehør”.

 
Det er altid sjovt når vi er på besøg i Fårvang. Vi leger med alle vores  kusiner og fætre. Birgit og Else der bor ovre ved savværket  med Onkel Einer og Tante Kirsten. De elsker at gøre mig fin, og  ætter en flot krans af blomster på mit hoved ,og så giver de mig en kage, som de siger er af rugbrød , jeg tror ikke på det, for den smager sødt, men de siger det passer.

 

Det værste jeg ved er, når jeg skal på wc. Så skal jeg gå ud på gårdspladsen og ind på Dasset, som er et slags træskur med en tønde. Man skal løfte låget, så kan man tisse eller lave pølser ned i spanden. Det er ulækkert, og der ligger en hel masse lort dernede, og der er også altid en masse fluer, og det lugter grimt. Papiret hænger i en snor på væggen. Så jeg skynder mig altid, fordi jeg ikke kan lide at være der. Nej, så er det bedre, når solen skinner og Anders og jeg får lov at bade i zink badekarret, som de stiller ud i gården.

Når bedstefar er ude i værkstedet går vi over til ham. Der lugter dejligt af høvlspåner og lak, jeg kan også godt lide lugten af kit, det er noget han bruger, når han laver vinduer, han giver os noget i hånden det er lidt ligesom gummi, og man kan trille det til kugler.  Han arbejder  ved høvlebænken og sætter  træstykkerne fast, når han skal hamre, save eller slå.  Han har også lavet min vugge, pottestol og smarte havemøbler, som dem de har på Amerika damperne med brede armlæn og helt i træ (de kalder dem dækstole).Han er snedker og reparerer møbler for folk og kirken. En dag da han gik på kirkegården ,så han at graveren havde et højt læs på trillebøren. Og under det lå 2 flotte døre i træ. Der var en figur af en mand med en nøgle og en anden med en sav. Det viste sig, at præsten havde brugt selve skabet til altervin. Det skab har vi fået.

 Han er meget flink, men en gang blev han rigtig gal, og der var en gang  Anders var ovre på værkstedet og kom til at skære sig i fingeren med et stemmejern, han skældte så meget  ud, at Anders blev ked af det og kom til at græde , men heldigvis gik han over til far og mor, som trøstede ham. Han skar sig så dybt, at han har ar efter det den dag i dag. Så det var altså ikke fordi han var en pivskid.

 Når det er søndag går vi hen til bageren, for vi skal have flødeskumskager. Der er meget at vælge imellem, Walesstænger, Gåsebryster, og Medaljer, og så er der tørkager, der kan jeg bedst lide franske vafler. Mor laver kaffe til de voksne, og vi får kakao med flødeskum. Vi sidder i stuen omkring bordet med en fin dug af blonde og spiser kage med en lille gaffel. Stolene er dumme at sidde på, man kan ikke nå gulvet, og er hele tiden ved at falde ned, fordi sædet er så højt på grund af fjedre og gynger lidt, når bare man flytter sig det mindste, men er ellers pænt og minder om fløjl.  Jeg kan se mig selv i spejlet på skænken, hvor det finde kaffestel står på blondeservietter.

 Alle mine onkler bor ved siden af og har noget med træ at gøre, de har også nogle der hjælper til. Når jeg er på ferie bor jeg mest hos Tante Nanna og Onkel Jones, for så kan jeg lege med Edith. Vi sover  oppe på loftet. Her er koldt om vinteren, men så får jeg en varmedunk, som de lægger ned i fodenden . Dynen er så tung, at jeg ikke kan rokke den. Om morgen går jeg med Nis eller Thyge ned til mælkemanden, der ringer med en klokke når han kommer kørende i hestevognen. Vi henter den blå spand i køkkenet, og så  springer han ned fra vognen og tapper  frisk mælk fra en mælkejunge. Hesten pruster, så der står damp ud af næsteborene. Kusken har et langt forklæde på , kæmpestore vanter og en kasket og øreklapper på grund af kulden. Han har også en pisk. Inde i køkkenet er Tante Nanna ved at tænde op i komfuret, hun løfter ringe op med en sort jernstang, hullet  skal passe til vandkedlen. Når man åbner lugen med en grydelap kan man se ind til ilden.  Folkene er allerede kommet ind, de sidder og venter på at kaffen skal blive færdig. De snakker og tager en rugbrød og smører med margarine og kommer sukker på. Tante Nana spørger, skal du også have en sukkermad Nettepige, eller vil du hellere have en fedtemad? Men jeg vil helst have en sukkermad. Hun hælder det øverste af mælken over i en kande, for det er rigtig fløde, som man kan bruge til kaffe.

I skole

Jeg lægger pennalhuset ned i min splinternye skoletaske. Den er i ægte læder  med skulderrem og forlomme. Pennalhuset er også i også i læder men det er knaldrødt. Begge dele lugter godt og nyt. Indeni  elastikkerne ligger der 2 gule Viking blyanter, et penneskaft, et viskelæder , en lineal i træ og en ”guld” blyantspidser, der er også en lomme til skoleskema. Jeg har også fået en madkasse, men den skal jeg ikke havde med. Alt er nyt, også den ternede spencer med flotte læg, og den hvide skjortebluse. Mor har lavet fletninger i mit hår og sat sløjfer i. Man skal være fin, når man skal i skole første dag. Det er i dag mandag den 13. august 1951.

 

 

Vi venter nede på gaden, så kommer Birthe og hendes mor, og så følges vi alle sammen ad op ad Ringgaden,  helt op til den store nye skole, som hedder Møllevangsskolen. Vi går ind i skolegården, og finder der hvor der står et skilt med 1.g – far har gjort grin med, at Nette er så klog at hun skal gå i 1.g. Det er det man kalder den første klasse i gymnasiet. Der er en masse andre børn, det er mine nye klassekammerater. Birthe og jeg sætter os ved siden af hinanden inde i klasseværelset. Mor og de andre forældre, de fleste har deres mor med, sidder helt bagved på almindelige stole. Vi er 29 i klassen. Hun er  meget sød Frk. Helms, hende skal vi have til dansk, og hun er også vores klasselærer. Til regning får vi Hr. Schultz. Så fortæller hun lidt om skolen, vi får et skoleskema, en seddel  til forældrene og en danskbog. Og så går vi hjem igen.
 

 Jeg kan godt lide at gå i skole, jeg kan bedst lide dansk og gymnastik.  Det er dejligt at være ude på boldbanen og spille rundbold, det elsker jeg. Når vi har vikar må vi godt gå derop og lege. Så leger vi fangeleg. Forleden dag lå Bamse og jeg oppe ved hegnet og gemte os, han er den sødeste af drengene og har nogle pæne brune øjne. I skolegården kan jeg godt lide at hoppe i mand og også lege sanglege. Min yndlings er ”I haven der har jeg et pæretræ” Jeg kan også godt lide at spille med hønseringe, og nu er jeg også begyndt at samle på S´ er og C´er. De er flotte og gennemsigtige , og jeg har snart så mange at jeg kan få dem over hovedet. Frikvarterene er alt for korte. Det er træls, når vi lige leger så godt, at det så ringer ind.  Jeg er ikke så god til regning, så far hjælper mig tit med  regnestykkerne. Forleden var hele klassen hjemme ved Hr. Schultz,  vi fik sodavand og wienerbrød.

 Birthe og jeg følges altid til og fra skole, og vi passer godt på over gaden. Når vi har fri leger vi videre hjemme i gården, eller  på trappen. Vi leger tit med påklædningsdukker. Jeg har Store og Lille Marie. De har noget flot tøj, hvor tøjet er rød og hvidternet som kiksedåsen. Men jeg kan også godt lide at tegne, og selv lave kjoler til dukkerne. Man skal bare have noget lidt tykt papir, ellers går ombukkene nemt i stykker. Min yndlingskjole er ligesom den fra Askepot, den hvor hun danser med prinsen på kongeslottet.

 

 

 

Min første erindring

Jeg står oppe på en træpind ude på toilettet og ser på min lillebror, som mor er ved at skifte. Det er et gammeldags puslebord med udspændt, hvidt lærred og nogle små lommer i siden, hvor jeg står. Der ligger vaskeklude, og en strødåse med noget hvidt pudder. Lillebror ligger helt nøgen på et hvidt tæppe med striber. Mor vasker ham foroven med den ene klud og forneden med den anden. Hun er en ung mor og pæn med det mørke hår, der går ned i panden som spidsen på et hjerte. Hun lægger bleen i en trekant, og spidserne ind under Anders og lukker med en sikkerhedsnål. ”Så er Anders klar”, siger hun, så kan han komme ud at sove lidt nede i gården.

 

Der går meget tid med at passe Anders, men heldigvis har jeg også meget at give mig til. Jeg har nemlig fået en ny gummidukke. Jeg har en i forven, men den nye er helt sort og er neger. De er begge to babydukker og kan tisse. Dem tager jeg med ned i gården, hvor jeg bader dem, ligesom mor gjorde, og lægger dem i den røde dukkevogt. Det er sommer og solen skinner, og det er dejligt, og cementen er varm. Jeg tager en tur på gyngen. Så kommer der nogle legekammerater og spørger, om jeg vil med over på den anden side af gaden.

Vi bor på Silkeborgvej 160 i de røde ejendomme, i en lejlighed på 1. sal. Jeg må kun gå med ”over på den anden side af gaden” når mor siger ja. Der er jo ikke så meget trafik, kun lidt cykler, nogle få biler og en enkelt trambus (det kaldte man en bus dengang). Vi kan godt lide at gå derover, fordi der er så meget at se på og finde. Der er meget grønt, og der er mange blomster, som vi plukker, og tager med hjem til mor. Jeg tager også noget af alt det grønne. Det lugter dejligt, og minder om persille. Så kan vi lege gartner nede foran garagerne. Vi finder også sommetider ægte kridt. Ude på vejen bag garagerne er asfalten lidt nubret, og så kan man lave en hel bunke pudder, når man ridser kridtet i lang tid.

Det kan også ske, at Birthe ovre fra den anden blok, på den anden side af gården, kommer over og spørger, om Nette kommer ned at lege. Så bytter vi glansbilleder. Vi lægger de flotte billeder i et gammelt kladdehæfte, hvor siderne er bukket ind, så glansbillederne kan lægges i. Vi trækker fra hinanden. Nogle gange er jeg heldig og får et rigtig flot ét med glimmer på. Jeg samler på dem fra gamle dage, og der må gerne være blomster på. Også dem med f.eks. en due, der har et brev i munden, og så er der også sommetider et hjerte.

Når jeg er sulten, råber jeg op til køkkenvinduet: ”Mor, det er Nette der kalder nede i gården, kast lige en sukkermad ned”. Så kommer den ned godt pakket ind i madpapir. Når der kommer gårdsangere eller lirekassemænd, kaster hun en toøre ned i madpapir. De synger, så det runger i hele gården:

 Måne min ven du ler til mig,

spreder lidt sol over sti og vej.

Du som står unge hjerter nær,
skin på min hjertens kær.

 Mor får ordnet så mange ting, mens Anders sover. Hun gør klar til, at far kommer hjem. Han er handelsrejsende og kører rundt med kæmpestore kufferter fyldt med knapper og smykker. De er sat op på noget sort fløjl, og mor og jeg får nogle af dem, der er tilovers. Det er fredag, så han kommer hjem til aftensmad. Vi skal have paneret flæsk med brasede kartofler, og rabarbergrød til efterret.

 Vi kigger ned på gaden; nu må han da snart være der. Og så parkerer han bilen dernede, og er på vej op ad trapperne. Mor og jeg står klar i døren. ”Georg, du er da lidt sent på den”, siger mor, mens hun giver ham et kys. Jeg får en svingtur af ham, og så skal vi spise. Hov, jeg har helt glemt at fortælle,  at mor hedder Edith, men bliver altid kaldt Ditte.

 

Efter aftensmaden leger jeg lidt, og så skal jeg snart i seng og have læst godnathistorie. Mor kommer altid efter far og og synger ”Den lille Ole med paraplyen” eller ”Nu lukker sig mit øje”.