A&H med succes

Op igennem 00`erne udviklede vi os mere og mere for at opfylde kundernes stigende krav på unikke produkter . Vi besluttede, at vi skulle gøre det vi var gode til - nemlig hele tiden at finde på nye materialer, bearbejdninger, forædlinger og accessories, altså dimser og dingenoter til lukning af mapper. Så vi tog på messer for at hente inspiration – ja ingen tvivl om,  at A&H var ”first mover”. Og så må man jo orientere gamle som mulige nye kunder om det, så vi gjorde os også gode til markedsføring.

Papirgrossister som Papyrus og tyske Gmund lagde lagde mærke til os, og vi indførte de  meget populære workshops. Vi inviterede kunderne til at besøge os, og her fik de en præsentation af papir af Janne fra Papyrus, derefter fulgte en rundgang i produktionen med Jan og sluttelig i vores showroom, hvor jeg fortalte om de sjoveste og nyeste produkter og deres tilblivelse. Som når Ecco skulle lancere en ny sandal i læder og med en korksål, jamen så skulle disse materialer selvfølgelig indgå i salgsmappen. Derfor var det så vigtigt at have kendskab til alle mulige og ”umulige” materialer og løsninger. Det lykkedes os at finde kork, som vi kunne klæbe op på en sort mappe, og logoet blev trykt i gummi, og for at nå det ønskede restultat,  måtte de en tur forbi et trykkeri som trykte T-shirts med den slags tryk.

Kurserne gav de kreative på bureauerne og modefirmaerne blod på tanden. Jeg kan huske,at vi blev omtalt som en ”slikbutik” af mangfoldighed. De udfordrede os gang på gang: ”kan man også trykke på brugte presenninger ?” lød det fra Mette fra Jack&Jones. Ja da, og det var godt, at Jan vidste, at vi nok kunne finde dem hos Thyge Stabel i Viby. Som sagt så gjort, og så blev der rullet en flot gammel Coca Cola presenning ud på gulvet - Jette gik i gang med at vaske presenningen med en gulvskrubbe, hvorefter Klaus fandt de flotteste udskæringer, derefter røg de til trykning, så isætning af mekanismer og lukning med trykknapper. Kun fantasien satte grænser og altid i samarbejde med kunden. Selvfølgelig kom Niels Ejlersen selv med sort læder til sine ringbind, der skulle indeholde forskellige sofa modeller. Og i salgsmappen til Lego indgik der jo en lille rød legoklods i forbindelse med elastiklukningen.

Vi tog jo også på kundebesøg i hele landet, og deltog på relevante udstillinger og messer. I starten af 00´erne var det Grafisk Forum i København. Vi havde selvfølgelig også konkurrenter som f.eks. EST, men de lavede næsten udelukkende produkter i pap, og,  syntes jeg, en mere tung stil. Jan og jeg var jo godt klar over, at vi ikke kunne holde til det tempo i al evighed, så vi talte ind imellem om mulighederne for et generationsskifte. Kim var ikke interesseret, han ville gerne arbejde med arbejdsmiljø, men Thomas ville måske?. Så han og en kammerat Ulrik blev bestyrelsesmedlemmer, men besluttede sig for at holde efter et par år, fordi de var på vej i andre jobs.

I 2002 havde havde vi møde med Due Plast og drøftede forskellig samarbejds-/fusions muligheder, men det var ikke så nemt, heller ikke med vores underleverandør Schrøder Grafisk lykkedes det.

Krisen begyndte at kradse, og vi spekulerede på, hvad vi nu skulle gøre. Vi begyndte at bruge Grafisk Finish, der som navnet siger, færdiggjorde produkter bl.a. i form af kachering, lakering og prægning. Direktør for firmaet var Karl, og han var meget entreprenant og forsøgte gentagne gange at fortælle os, at A&H med vores gode brand ville få glæde af at flytte sammen med dem. De var lige flyttet ind i store lokaler på Vejlbjervej, og her kunne der fint være plads til os. Måske kan du forstå, at det var svært for os at se os selv som en del af et større firma, når vi nu altid havde været os selv, og derfor var vant til at gøre tingene på vores egen måde. Efter mere end 40 år i branchen opnår man, og heldigvis for det, en særlig kultur, og måske var det i virkeligheden også det, der var med til at give os vores særpræg, og derfor havde været med til at give os mange og i ligeså mange år loyale kunder - lige præcis det, de ønskede af et tæt samarbejde og en fælles produktudvikling.

Men vi blev alligevel enige om, at Jan og jeg ikke kunne fortsætte til evig tid, og vi gik derfor ind i processen. Vi havde adskillige møder med revisor, advokat og ikke mindst Karl, og nu blev Schrøder Grafisk også involveret, og vi var nu tre partnere. Vi sagde ja til fusionen, og kort tid efter flyttede vi med hele pivtøjet ud til Risskov, og vi fik solgt Læsøvej forholdsvis hurtigt i betragtning af, at der var krisetid.

Produktionen fik sin egen bygning på Arresøvej med lager og frokoststue, faktisk et ret rart sted. Salg og administration flyttede ind på 1. sal på Vejlbjergvej. Så på den måde fortsatte vi hverdagen omend med forandringer. Der var selvfølgelig produktionsmæssige fordele i det tætte parnerskab, men det var en helt anden kultur, vi kom ind i.

Vi var begge noget trætte af de nye forhold, så vi begyndte at længes efter igen at kunne bestemme farten, så den 4. marts 2011 holdt vi hos Allingham & Hansen, men vi kontaktede flere af vores gode kunder, som i de næste par år stadig købte hos os - nu igennem Kartouche. I en periode fik vi produceret hos  hos en af vores tidligere konkurrenter i Havndal,  All Creative. Som Jan udtrykte det -" en slags metadonkur”. Det var faktisk ikke så dårlig en idé stadig at have med kunder at gøre og være i business som en slags overgang til pensionisttilværelsen. Og så havde vi den store glæde, at vores trofaste personale kontaktede os, og spurgte om de måtte komme på besøg i sommerhuset -  det var en dejlig oplevelse.

Man siger at "ting ta´r tid", og det har vi begge måttet sande. Du skal huske på, at vi begge har været fuldtids på arbejdsmarkedet siden vores teenagetid. Og i skrivende stund - mere end 4 år efter vi sluttede, tager vi os stadig ind imellem i, at det føles en anelse syndigt på hverdage at kunne tage i sommerhuset,men vi er ved at lære det, og nyder at have tid til en masse rejser og mere samvær med familie og venner.