Mad med mere

Forestil dig et køkken uden køleskab og fryser – det er næsten utænkeligt i dag, men sådan var det dengang. Og i dag snakker man om at vi skal være bedre til ikke at smide rester væk, der gik intet til spilde da vi var børn, mor kunne bruge hver en rest i en ny forklædning næste dag.  Hun havde  selvfølgelig også meget mere tid end husmoderen har i dag, for hun gik ikke på arbejde. Dengang var det mest almindeligt at kvinderne gik hjemme og passede børnene og tog sig af husarbejdet. Hun havde faktisk en uddannelse som damefrisør, og  den fik jeg at føle,  når jeg skulle være fin. Hun satte mig op  på køkkenbordet, så fandt hun krøllejernet frem og placerede det i gasblusset til opvarmning.  Så tog hun det ud og spyttede en anelse på de varme tænger, og hvis de sydede lidt var det klart til brug. Pandehåret skulle bukkes, sommetider kom hun til at brænde mig i panden, og jeg skreg som en stukken gris – eller jernet var så gloende  varmt at  hun brændte noget af pandehåret af, det lugtede ad H til , og jeg blev rigtig godt gal i skralden.

 Der blev jo lidt risengrød tilovers efter  julens Ris á la mande,  og så laver hun selvfølgelig  Klatkager til dessert – uhm med syltetøj til.  At spare er en dyd, alt brød er hjemmebagt og det dufter så dejligt, når det lige kommer frisk ud af ovnen, men nej ”vi skal først spise det gamle op først ”siger mor. Men det hænder at der bliver et par gnallinger tilovers, det steger hun på panden til  Arme riddere med kaneldrys . Og hvis det kommer til at ligge lidt længere og er helt tørt, putter hun det i en pose og gi´r det nogle gange med køkkenrullen, så  det bliver til rasp.

Nytårsaften får vi altid kogt torsk, og resterne herfra hælder hun i et ildfast fad med en gratindej smagt til med karry henover, og så er aftensmaden på bordet næste dag. Det er kun sjældent vi får steg, udover flæskestegen juleaften og en kalve- eller oksesteg til konfirmation eller en anden stor fest er det mest hakket kød vi spiser. Lige bortset fra den stegte kylling som tit lander på bordet  søndag middag. Som altid  med agurkesalat og kogte kartofler med persilledrys.  Ellers er det mest svinekød vi spiser, og  flæskefars kan  indgå i mange forskellige retter såsom Frikadeller,Boller i karry, Kødrand, Karbonader eller  Forloren hare.  Vi får varm mad hver  eneste dag året rundt, men når det skal være nemt får vi røde pølser med brød,sennep og ketchup – og så er der glæde i det lille hjem, det er noget vi børn kan lide. Hun kan finde på at servere en glasskål med gøn salat, men det er sjældent. Jeg tror hun har læst hvordan man gør i et ugeblad. Hun tager et hvidløg, halverer det og gnider skålen med det (ellers bliver det nok for stærkt!!).Salathovedet deles i hele blade, og der røres en dressing af fløde og citron.

Om sommeren får vi tit rødgrød til efterret, den bliver lavet på rabarber, ribs, solbær eller hindbær. Ingen af os børn kan lide stikkelsbærgrød, men tænk dig - den får hun os til at spise alligevel, for hun putter jo bare noget rød frugtfarve i, så tror vi det er almindelig rødgrød. Bygvandgrød er det værste, den hader jeg, og jeg SKAL spise den, siger far ” man spiser hvad der kommer på bordet” . Jeg er lige ved at kaste op og begynder at græde – ”nå, men så spiser du bare en lille smule Nette” , og det gør jeg så bogstaveligt talt – meget lidt. Jeg har en gang smidt den ud i toilettet, jeg kan desværre ikke huske hvordan jeg slap af med det, uden at de opdagede det.

Børnene laver aldrig mad, men vi hjælper lidt til i køkkenet med at dække bord, tørre af og gå ud med skraldespanden. Engang imellem får vi lov at få en æggesnaps, vi får en kop og en teske og så rører vi sukkeret ud i æggeblommen, man skal blive ved og blive ved med at røre – lige til den bliver tyk og næsten hvid og sukkeret ikke kan ses mere, og så skal den spises helt langsomt – for den skal nemlig nydes!

Tænk på at mor skal købe alt ind hver dag hos de lokale handlende, selvom vi også hjælper hende ved at gå byærinder. Vi skiftes til at gå hen til Købmand Mehl hver lørdag. Ja, sådan hedder han faktisk. Der er ekstra meget i købmandskurven om lørdagen, for der er jo lukket søndag. Forretningen ligger lige på hjørnet nede hvor Uffesvej starter, klokken ringer når døren går op. Der er en kaffemølle i vinduet og han står bag disken og ekspederer i sin hvide kittel med en blyant bag øret. Den bruger han til at skrive beløbene ned i en sort bog. Vi betaler nemlig kun en gang om måneden. Mel og gryn har han i skuffer i disken. Så tager han en pose og en ske og vejer den ønskede mængde af. Om lørdagen kommer der en pose gratis blandede bolcher i kurven.

                              Anders, Bjarne og Niels foran "købmandsforretningen" i kolonihaven.

 

 Gartneren ligger lige skråt overfor på Rosenvangsallé nede i kælderen. Han har grøn kittel på, og frugt og grønt står fremme i kasser. Det vi køber vejes af og lægges i brune papirsposer. Om sommeren er der mest frugt,, om vinteren kommer det fra de varme lande, og så er det dyrt. Jeg kan huska, da far kom hjem med den allerførste banan, og spiste af den, mens han forsøgte at ligne en abekat ved at klø sig som havde han lopper. Mor er vild med ærter, og hun kan spise en hel pose for sig selv i løbet af 0,5. Hun står over køkkenvasken og holder ikke op før de alle sammen er  spist.

På butikstorvet ved Skanderborgvej ligger Mejeriet som som ejes af Marie Hørlyck, hun er sød og så ren og pæn. Det skal man være i et mejeri. Vi køber smør, som bliver pakket ind i pergamentpapir. Is til isskabet køber vi i Aalborggade, de bruger en issyl, og så får vi en kæmpeklump  med hjem og lægger det i en gryde i skabet.  Her kan vi også købe flødeskum. Hos slagteren køber vi røde pølser, engang imellem napper vi lige en uden at den behøver at være varm. Hun køber også ind til madpakker, et stykke leverpostej, et bæger russisk salt og et lag spegepølse eller kødpølse. På den anden side af Skanderborgvej ligger skomager Jungersen – han er flink nok, selvom hans hår er fedtet og han har grimme tænder – men det er jo også en sørgelig historie med alle de børn han har, og at han tjener så lidt, at pengene slet ikke slår til. Han bærer læderforklæde og sætter sig på en speciel skammel med sit værktøj. Han kan forsåle og en masse andre ting med symaskinen, også ordne skoletasken, hvis remmen er gået i stykker.

Ved siden af benzinstationen er der en tricotageforretning, det er en dame der har den. Hun har alt i undertøj, sytråd , garn og strømper, men vi går mest derhen, når mors strømper skal til opmaskining. Lige overfor ligger boghandleren, her køber vi papirvarer og bøger. Der er en slags papir for vinduerne, det er gennemsigtigt og en mellemting mellem orange og brunt, det er vist for at bøgerne ikke skal falme på grund af lyset – altså en solbrilleeffekt.

 

 

Ind under jul

Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid osv.  Peters Jul kommer frem hvert eneste år, så den nu er ved at falde fra hinanden. Far læser højt og kan den nærmest udenad og når han kan, så skal jeg jo også kunne, så det kan jeg.  I skolen hygger vi os den sidste uge i næsten alle timer, vi får læst op, synger julesange og leger stilleleg. I starten af december holder de altid julebazar, fordi de samler penge ind til den nye kirke, som skal bygges ved siden af skolen. Vi har været på Rådhuspladsen og se det kæmpestore juletræ blive tændt,  og vi har været til juletræsfest med Erik og Henning,  mine 2 fætre - de bor i Hasle med onkel Marinus, som er købmand og tante Ellen, min mors lillesøster. Julemanden delte  godteposer ud,  indeni var der en appelsin, en lille æske rosiner, et stykke Pernillechokolade og lidt andet slik. Vi dansede rundt om et kæmpestort juletræ og så kom der en nisse fortalte historier, jeg kan huske den om Klumpe Dumpe, der faldt ned ad trapperne. Ude på trappen i opgangen er der i loftet på vores etage en lem, og her har far sat det store grødfad op med risengrød, smørklat, kanelsukker og en grydeske og det hele. Og lige før juleaften finder han igen skamlen frem og åbner lemmen,  og tager fadet ned, og minsanten – grøden er fuldstændig væk… så hvis vi har været i tvivl om der var nisser til, så er vi det ikke mere.

Far og mor var på Viby Torv hos spejderne  i går og har købt et højt og flot grantræ. Det er altid en rødgran, altså et rigtigt juletræ. Og ikke sådan en ædelgran som de har hos købmanden´s. Vi har også levende lys i og har selv lavet al julepynten, undtaget  stjernen, kugler, trommer , flag og lametta. Engang  havde vi  en fugl i tyndt  blankt sølv og en stiv hvid hale i måske nylon, men den gik desværre i stykker, det samme skete med trompeten, øv.  

 Og så slutter nedtællingen,  den sidste luge er åbnet,  kalenderlyset er brændt ned,  – så kommer den 24. december , årets højdepunkt, den dejligste tid som vi har glædet os til så længe. Der er en hektisk aktivitet i køkkenet, for vi skal i år holde jul hos os. Og ja, vi får en hvid jul. Så det kan ikke være bedre. Vi glæder os så det halve kunne være nok og kan næsten ikke vente til det bliver aften. Juletræet står klar inde i stuen, hvor er det flot!. Det står på et juletræstæppe  af hessian, far har måttet hugge og save stammen til for at få det til at passe ned i juletræsfoden. Det skal jo stå helt lige og må ikke kunne vælte. Træets grene sidder tæt, det kan vi bedst lide, og ved foden ligger  alle julegaverne. Der er så mange at de næsten ikke kan være der.  Det er forfærdeligt at vente - da jeg var lille fik vi altid en gave om eftermiddagen, engang fik jeg en æske med billedklodser, dyr fra bondegården,  de kunne samles på 6 forskellige måder, f.eks. hønsegården, kostalden osv. I dag ligger der i sommerhuset en lignende æske med klodser med Carl Larson motiver, dem lægger børnebørnene engang imellem.
 

Vi har det pæne tøj på , og nu er vi ved at være klar,  vi står henne ved stuevinduet og kigger ned på vejen, for at holde øje med dem, det er næsten mørkt udenfor og Uffesvej  er helt hvid af sne, det er et smukt syn. ”Jubiii, nu kommer de ”råber vi, og lidt efter ringer det på døren. Tante Ellen, onkel Marinus, Erik og Henning. Bedstefar kom i går, han tager rutebilen ind, og går hele vejen ud til os. Han går aldrig på fortovet, far siger, at det er fordi de ikke har fortove i Fårvang.  Han har det pæne sorte tøj på med hvid skjorte og en sort vest, og sidder altid i gyngestolen.

”Glædelig jul” siger vi til hinanden, mens de kommer ind. De slæber på en hel masse julegaver, som vi lægger ind i stuen.  Erik er på alder med mig og Henning  med Anders, og vi leger godt sammen. ” Så skal vi spise”, siger mor og vi sætter os til bords, der er dækket op inde i soveværelset med røde servietter, stearinlys og gran. Vi  får altid flæskesteg med hvide og brunede kartofler, rødkål og sovs.  Engang imellem vist også and. Men det bedste er ris à la mande, for der er puttet en hel mandel i, og det gælder om at få den og dermed mandelgaven, som er en stor marcipangris. Far og onkel Marinus laver altid sjov og siger, ”nu har jeg den” og så er det bare snyd og de har bare fundet en halv, eller også  gør de  kinden tyk med tungen og trækker en kapsel ud.  ”Skal vi ikke snart danse om juletræet” spørger Anders  utålmodigt, men de voksne har ikke så travlt, der skal først tages af bordet. 

Men så sker det bedste i hele verden. Lyset i stuen slukkes,  far tænder træets lys, og vi går hånd i hånd omkring træet.  Altid først salmerne Dejlig er den himmel blå og Et barn er født i Bethlehem. Vi kommer så nogenlunde igennem de vigtigste vers.  Så kommer sangene På loftet sidder nissen med sin julegrød  og til allersidst Højt for træets grønne top. Vi ændrer lidt og synger ”lad den lille Lise blot få sin julegave” og ”Anders har den gren så kær” Og så skal vi til det mest spændende – gaverne!

”Hov hvad er det? siger mor, det banker på døren, og ind kommer julemanden. Han har langt hvidt skæg og bærer en sæk på ryggen. ”Har vi nogle søde børn her?” spørger han  med dyb stemme, og da der svares ja, begynder han at dele gaver ud til os børn. Så er sækken tom, og så siger han at han jo har travlt med alle de andre børn han skal besøge, og skal videre med kanen og rensdyrene, der venter. Lidt efter kommer far ind i stuen,  ”hvor ærgerligt Georg, vi har ellers lige haft besøg af julemanden” siger mor. Vi havde slet ikke set at han var væk. Men et år opdagede Lise at julemanden havde fars ring på, og derefter kom der sært nok aldrig mere besøg af ham.

Det flyder med papir og bånd, og så er alle gaverne pakket ud. De voksne skal have kaffe og mor henter småkagerne og juleknas ind, mens vi leger med vores nye legetøj. Hele aftenen slutter med at vi tager fat i kø bag hinanden  med far forrest og løber rundt i hele lejligheden mens vi synger ”Nu er det jul igen ”slutter på wc´et, hvor han trækker i snoren.

Vi skiftes til at holde jul, så næste år skal vi være hos de andre.  De bor i en stor rødt hus i Hasle, de har en købmandsforretning på butikstorvet, så  der er så travlt op til jul, at tante Ellen hjælper til. Men så er det jo godt at de bare kan tage varerne ned af hylderne og ikke selv behøver at lave det hele selv. Det er en mere moderne jul med elektriske lys i træet. Slik, konfekt og  chokolade kommer fra butikken, men tante Ellen laver nogle fantastiske rutebiler. Hos dem får vi også hjemmelavet medisterpølse, hun har nemlig et pølsejern, og de smager faktisk rigtig godt.  Mor hjælper tante Ellen i køkkenet, og imens går vi op på 1. sal, hvor børneværelset er, inde i skunken har de alle deres Anders Andblade, så vi keder os aldrig. Et år fik jeg et dukketeater i julegave som samlesæt, med skrift over scenen ”Ej blot til lyst” og rødt fortæppe. Jeg  spiller sommetider teater med Erik. Jeg har et hæfte med Rødhætte og ulven, og også figurer til - vi sætter dem fast til en strikkepind med en tøjklemme, så de kan føres ind på scenen fra kulissen. Og så skiftes vi til at læse replikkerne.

Onkel Marinus bliver træt, det har været en hård uge op til jul, så han tager sig sommetider en lur efter gaverne er pakket op. Men en gang var han rigtig i hopla, og  da far og ham spurgte ”er der noget vi skal hjælpe med” og fik svaret ”ja I kan jo rydde op” begyndte de efter at have ryddet tallerkener, papir osv. væk at bære møblerne ned at trappen og ud i haven, og de nåede også til at være ved at rulle gulvtæppet sammen, da kom tante Ellen ind og råbte bestyrtet ”så stopper vi!, Ditte kom lige og se hvad de har lavet”. Vi børn var ved at dø af grin ad det hele, og var helt med på spøgen.  Men ellers holdes julen ligesom hjemme hos os -med de samme ritualer år efter år, og som det sikkert sker rundt omkring i de fleste danske hjem.