Vild mad i november

Vi har stillet uret tilbage til vintertid, det huskes, fordi vi lærte, at det er tid til at sommermøblerne stilles tilbage(i skuret), men det er nu min regel, at det er tid at sætte alle pelargonier og andre sarte planter ind i sommerhuset, for Jan sørger for at radiatorerne sættes på 5 grader, så de og vi andre ikke fryser.

Den tidlige frost gør, at vi alle skal have sikkert fodtøj på – også bilerne, så der er travlt for at få den sidste service – at få vinterdæk på. Så vi kan stå fast, for det er vigtigt at huske..., og det skal vi snart lære mere om på et kursus hos Svend Brinkman.

Vi har rigtig mange æbler i år, så de indgår i flere sammenhænge. Som her i den lidt oversete, men meget velsmagende ret æbleflæsk.

Æbleflæsk er pærelet.. det må gerne være "strivret flæsk" som steges sprødt på panden, og lægges til tørre. Så kommes et pænt stort rødløg i både på panden, og herefter æbler også i både - gerne med skræl. Det skal ikke steges helt i smadder, der må gerne være bid

i. Husk salt og pber - et drys timian er godt og spis det med rugbrød til. 

Vi fik for længe siden et fint apparat af Lise til at skære æbler, men jeg håndskærer dem også i tynde ringe og lægger dem til tørring på brændeovnen. De smager godt, og ser også søde ud samlet som her  i en lille krans.

For bare 300 kr. kom vi til Bøvlingbjerg for at besøge Hornvarefabrikken. Birte kørte med os sammen med en bus fuld af mest seniorer. Vi blev sørget godt for på alle måder med goodiebags på køreturen frem og tilbage. Fabrikken fra 1935 fremstiller hornvareprodukter  f.eks. smykker, skeer, salatsæt og meget mere. Per som var ”gammel i gårde” viste os processen for en ske fra det rå horn til det fineste smukke og nu blanke materiale.

Vi blev budt på lækre tapas med et godt glas lokaløl til, og så gik turen videre til næste stop ved Bovbjerg Fyr, der nu drives af en flok frivillige. Med stort engagement og humor hørte vi om fyrtårnenes historier, og mest interessant om opgaverne, der hørte sig til arbejdet med tårnet. Nu fungerer det som kultursted med en masse aktiviteter, café og butik.

Den 10. november blev vi inviteret til Mortensaften hos familien på Tietgens Plads. Vi fik en dejlig and med hel ”udtrækket”, imens vi snakkede om hvorfra traditionen stammer. Martin af Tours skulle vælges til biskop i år 371, og en af legenderne siger, at den ydmyge og fromme mand ikke ville være bisp, og derfor gemte sig imellem gæssene i gåsestien. Men de skræppede op – og det siges, at Martin, som vi her i norden kalder Morten, besluttede sig for at de skulle straffes for at have forrådt ham ved hvert år at blive slagtet og spist.

Jan havde bestilt en uges tur til Cypern med Wow Travel, men da vi kom ud fra lufthavnen, var der ingen afhentning til os, efter lang tids venten bestilte vi taxaer, og forsøger nu at få erstatning. Men ellers er der kun godt at sige om et ualmindeligt godt hotel beliggende ved havet. Det tyrkiske køkken lavede hver dag en buffet disket op med et hav af fine småretter og salater – og næsten vegetarisk , så jeg lovede mig selv at gøre kunsten efter derhjemme.

Jeg lånte en bog på biblioteket og læste om youghurtforbedring. Det er fint at få repeteret, at man jo skal huske at hælde youghurt i et kaffefilter, for så løber der vand fra i stride strømme, og så kan man igen produktforbedre med lidt creme fraiche. Så vi inviterede Nina og Arne som forsøgskaniner til det man i Tyrkiet kalder Meze - en slags tapas, på dansk småretter. Hos den lokale tyrker ved Grønnegade købt vi sorte oliven, granatæble, feta, spinat  og færdige Samosa. Jan lavede sin fantastiske hummus og jeg producerede:

Yugurtlu ispanak salatasi (spinatsalat i yoghurt)
Man steger de friske blade i olivenolie til væden er forsvundet, så tilsættes knust hvidløg, salt, peber og paprika. Når spinaten er kold blandes den med yoghurten og til allersidst smuldres fetaost over.
Yderligere pynt i det hele taget til de osmanniske retter er mynte, sorte oliven og granatæblekerner.
Og sådan lidt rustikt hele kviste timian og/eller bredbladet persille.

Sofie og Rasmus fejrede fælles fødselsdag i Beder. Det var dejligt at se, hvordan hun bor,og hold da op hvor et kagebord de havde lavet med de fineste hjemmebagte kager, suppleret med mor Annas boller. Skønt at mødes med hele familien og deres kærester og venner.

Nu er det snart jul, og vi har været hos Lystrupfamilien for at fejre 1. søndag i advent. De sørgede for julehygge med marcipan og æbleskiver, og vi lavede adventskranse. Men Anna og jeg forsøgte uden større held at lave stjerner af papirsstrimler, jeg har ellers altid kunnet lave dem - øv.