Brev til Jan om mors sygdom

 

Jan arbejder som praktikant på et savværk i Striberg i Sverige

Århus d. 14/5-65

Kære Jan

Puh ha, det har sandelig været et par hektiske dage. Mor blev jo opereret i går,og far havde fået besked om at ringe til hospitalet kl. ca. 3. På det tidspunkt var der ikke noget nyt, ring igen om en time. Kl. 4 ikke noget. Kl. 5 heller ikke og kl. 6 stadig ikke. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg aldrig før i mit liv har været så nervøs, hver gang far ringede, tog det en forfærdelig lang tid, før han kom til at tale med opvågningsafdelingen, og jeg troede både det det ene og det andet. For lægerne havde jo sagt på forhånd, at det var at stille livet på højkant. Og far tog sig da også nogle timelange spadsereture inde i stuen. Men ingen af os turde jo sige, hvad vi frygtede, for ikke at gøre Lise bange. Men endelig kl. 7, da far ringede igen, var hun bragt til opvågningsstuen, efter en ca. 9 timer lang operation, og far fik lov til at komme derop med det samme, og han fik da også talt med prof. Søndergård selv. Han lød til at være meget tilfreds med operationen, men Hr. Gysting, sagde han, vi må forberede Dem på, at vi må lukke hende op igen, for hun har for meget blod i lungerne, det skal fjernes. Far blev jo noget betænkelig ved det, og spurgte hvornår det så skulle være. Ja, det haster såmænd ikke, sagde Søndergård, hvis hun får besvær med det i nat, så opererer vi hende i nat. Nå, pas nu lidt på, husk på du har en operation i morgen, som kan risikerere at vare 12 timer, sagde en af de andre læger.

Nå, men tilbage til mor selv, hun lå i en alm. seng, men hun vatr altså frosset ned, og midt i struben havde hun et hul med en slange på tykkelse med den på en støvsuger, det var respiratoren, som hun skal ligge med i ca. 14 dage, hun havde også noget i næsen, sagde far, og hun var omgivet af 5 læger og 3 sygeplejersker, som foreløbig blev ved hende. Far skulle selvfølglig hilse fra os herhjemme, og det kunne mor godt forstå, og far spurgte, om hun havde smerter, og hun rystede på hovedet. Far måtte jo kun være der i ca. 2 min., men han fik lov til at ringe med jævne mellemrum og spørge til hende.

Da far kom hjem fik han jo travlt med at ringe til hele familien, som jo alle ventede spændt på resultatet. Og far, som jo godt kunne trænge lidt til at slappe af efter en så nervepirrende dag, blev ærlig talt lidt ked af det, da Bedstefar ud på aftenen viste sig, det kan jo godt være anstrengende at råbe så højt. Kl. 11 (åh jeg glemmer helt at bruge 13-14-15 osv, men du forstår godt tidspunkterne alligevel, ikke?) ringede far igen, ja hun er lige bragt til operationsstuen igen, åh stakkels, stakkels mor, det er da også synd, at hun skal så umenneskeligt meget igennem, nu skulle hun åbnes igen, og først kl. 2 kunne man melde, at den 2. operation var vel overstået. Du kan nok tænke dig, at det var et sært rystende espeløv, der gik til sengs den dag. Men nu skulle det værste jo også være overstået, men lægerne siger altså, at far ikke skal blive bange, hvis hun pludselig bliver ringere her lørdag-søndag, for der kommer krisen altså. Men den skal hun nok klare. Hun er jo stærk, siger alle lægerne. Men det varer lang, lang tid før hun er helt ok igen, kan du nok tænke dig. Men jeg synes hun har taget det hele helt fantastisk, hun var i godt humør lige til det sidste. Men nu skal det siges, at hun ikke vidste, at det var den store operation, hvor de åbner selve hjertet, og mange andre ting om slangen og nedfrysningen vidste hun heller ikke rigtigt, men det var der jo heller ingen grund til at fortælle hende, det havde jo bare gjort hende endnu mere nervøs.

Far er oppe ved hende nu, kl. er 17.45, nå ja, jeg har lige været væk et øjeblik, telefonen ringede, jeg ryster helt endnu, men det var værre i går, da min tante ringede, men far var helt fra den. Ja, det var Niels, der ringede, han var ovre hos Karsten, om jeg kom derover i aften? , det gør jeg sikkert et smut.

Nej, hvor har jeg skrevet, og alt sammen om sygdom, men det er jo også det der optager mig mest i øjeblikket. Jeg kan ikke få mig selv til at tænke ret meget på eksamen, jeg havde tysk fagligt i går, det var noget værre møg. Stilen var altfor svær, synes jeg. Men jeg har fået at vide, at jeg har fået mg+ i maskinskrivning, det er da godt.

Jeg kiggede op til dine forældre her i eftermiddags. Jytte og Michael og ham Niels var der også, de kørte ud til Frisenborg Slot, som jo er åbent i dag. Ja, på en måde er det jo et meget godt tidspunkt, du er væk på, jeg har jo nok at forlede mine tanker med, men på den anden side har jeg mange gange været ked af det, og du er så god til at gøre mig god og glad igen.

Jeg vil altså se dig igen, inden jeg rejser til Wien. Det er sjovt, de tidspunkter, hvor jeg savner dig mest, er når jeg skriver til dig, og når jeg læser dine breve, der tænker jeg kun på dig imens.

Kærlig hilsen

Din Anette

Jeg skal hilse fra hele familien

De glade 60´ere

Ja, sådan blev de kaldt i eftertiden. For os der levede i dem, så de nok noget mere nuancerede ud. Men som Kirkegård siger ”man skal leve livet forlæns og forstå det baglæns”, så var der meget at glæde sig over, når jeg ser det her noget på afstand. Rock´n´roll musikken først og fremmest med the Beatles, der med deres musik blev verdensberømte og idoler for vores ungdom. I årtiet startede mange bevægelser bl.a.en hel række frigørelser indenfor sex, boformer og euroforiske stoffer f.eks. hash. Og så havde vi da også lige et ungdomsoprør sidst i 60´erne. Men vi kan nu ikke prale af at været sådan særlig engegerede i det, for vi var alle optaget af kærlighed og redebygning.

Grete og Niels blev gravide med Hasse, og så skulle de jo giftes. Mor syede en smuk hvid brudekjole til Grete og sammen flyttede den lille familie i lejlighed på Kaj Munksvej. Hasse var det første barn i vennekredsen og han var elsket af os alle. Vi holdt tit fester i deres lejlighed, jeg husker en leg, hvor man sidder i rundkreds og så bliver en ølflaske lagt i midten og skal snurres rundt, og den flaskehalsen drejer på skal smide et stykke tøj. Pludselig blev lyset slukket mens vi sad der helt eller halvt nøgne. Vi havde nok ødelagt nattesøvnen hos de andre i ejendommen med høje hvin og latter når den sidste trevl røg af, for slet ikke at tale om den lyd det giver når en flaske drejes rundt igen og igen på et bart trægulv. Sjovt var det at de fleste piger var tilbøjelige til at smide trusserne før BH´en – hvorfor??

Nå, men som sagt fyldte musikken, som også blev kaldt pigtrådsmusik meget – det var vigtigt at finde ud af, om man var til Beatles eller Stones. Jeg var helt sikkert til Beatles. Jan har fortalt, at han og vennerne så dem optræde i en club på Reperbahn i Hamborg. De var jo gode at danse til, og det gjorde vi hver weekend til den lyse morgen.Niels og jeg var helt sikkert de bedste, og vi nød at danse. Jeg kunne også godt lide det lidt mere stille musik som Donovan og af folkemuksik var min yndling Joan Baez.

Fra USA kom jazzgymnastikken til Danmark. Jeg meldte mig ind hos Flatau, hvor jeg gik sammen med Vibbe, Ninas storesøster. Men jeg skiftede til  Grete Nedergaard, fordi Leif fortalte at hans halvsøster Grete  var superdygtig. Her gik jeg i rigtig mange år, senere også til fødselsforberedelse, og der blev taget billeder af mig, som hun brugte i hendes markedsføring. I mange år hængte jeg som poster over lokalerne på 1. sal på hjørnet af Nørregade og Norsgade. Jeg assisterede i undervisningen, og fik i stedet for penge smarte gymnastikdragter og tricots.

Jeg nævnte lige alle de nye bølger der kendetegnede 60´erne,og det får mig til at mindes, at  det også var på det tidspunkt, der kom skred i tiltaleformerne. Jan og jeg og vennerne var inviteret til Leifs fødselsdag i  Hr. og Fru Fabiansens hjem. Jeg får Hr. Fabiansen til bordherre. Du skal lige vide, at man dengang altid sagde Hr., Fru og Frk. til voksne. Jeg selv blev selv altid kaldt Frk. Gysting. Hvis man begyndte at kende folk bedre, kunne man ændre De til du ved at” drikke dus”. Det gør man ved at tage sit glas i højre hånd og lave armkrog med ham/hende man nu skal ”dusse”. Hr. Fabiansen siger så til mig ”nu synes jeg, at vi kender hinanden så godt, skal vi ikke være ”dus?” jeg smiler og siger ja, og vi skulle bare skåle på det. Men måske kan du forestille dig, at jeg jo følte mig som meget yngre end ham, og derfor havde svært ved det. Jeg kom da også hele middagen igennem, ved at omskrive alle sætninger, så jeg undgik De/du. Det hele var mere formelt dengang, og ens stilling og arbejde betød meget. Jeg har engang hørt hans kone ringe til en eller anden og præsentere sig som Fru landsretssagfører Fabiansen, lidt sært i dag for det var jo hendes mand der havde det job.

                              

I 1965 blev Else og Christian gift, for han havde fået job som sælger for Møller & Hjorth, som hans far Erling Hjorth ejede. Han skulle sælge rengøringsartikler i Sønderjylland, og så flyttede de til det der senere blev til Kunsthåndværkergården, lidt nord for Haderslev. Else fik job ved Hjemmeværnet og Claus blev født. Og vi fik endnu et sted at holde fester. Året forinden var Elses søster Birte og Otto blevet gift og havde fået deres første datter Jette. Vi begyndte at komme mere sammen med dem, og havde en rigtig dejlig tur til Bornholm.

Også Jan var noget ved musikken, han spillede i Red River Skiffle Group med bl.a. Logan og Karsten. Som sangerinde havde de først Jans gamle kæreste Jette og senere trådte Else ind.

Efter HH læste jeg videre til tresproglig korrespondent med engelsk, tysk og fransk. Det foregik dengang i BP huset på Europaplads, for Handelshøjskolen på Ringgaden var endnu ikke færdigbygget. Jan blev udlært og tog på 3 mdr. praktik på et svensk savværk i Striberg.

Mor og jeg har det godt sammen nu. I efterårsferien lejer vi et sommerhus på Als, og mens far er ude og ekspedere hygger vi os. Det er et A-hus og jeg sidder meget udenfor i solen og broderer på en mørkeblå løber med hvide stjerner, den skal Yrsa have i julegave. Om aftenen spiller vi Matador og Ludo og nyder at være sammen og have fri.

Men i løbet af vinteren bliver mor syg, hun går ikke meget ud, for hun er bange for at besvime. Hun døjer med vejrtrækningen, og går til læge. Her får hun at vide at hun har dårligt hjerte p.g.a. fortykkede hjerteklapper, som formentlig skyldes af hun havde gigtfeber som barn.