Tietgens Plads

Lise, Jan og Kasper boede allerøverst oppe på Tietgens Plads 9 i en dejlig lejlighed med udsigt udover pladsen. Kreativt og kunstnerisk indrettet med genbrugsfund og kønne slidte gamle sager, men med Jans kunst og Lises kreativitet, dannede det en meget charmerende ramme om den lille familie.
 

Jans far Ib Norman døde alt for tidligt i 1987 og efterlod familien i stor sorg. Men heldigvis havde den yngste søn Bo i en alder af bare 18 år overtaget forretningen i kælderetagen et par år forinden, og flyttet den hen på hjørnet ved Hans Broges Gade. Vi kendte godt den oprindelige Norman´s Hobby og  havde besøgt forretningen. Jeg erindrer en fest, - måske et jubilæum, hvor vi var inviteret sammen med andre celebriteter f.eks. direktør Kjærsgaard fra Den Gamle By. Det var jo et paradis for både store og små drenge - en  sand Alladins hule fyldt til bristepunktet  med rariteter i alle krinkelkroge og  med spændende miniaturetog og  biler, og alt tænkeligt, der hørte sig til bygning af modeljernbaner og dertil hørende tog og landskaber.

Vi syntes godt om ejendommen, og det kan da godt tænkes, at vi havde flirtet lidt med tanken om at flytte tættere på byen, nu da drengene var ved at være færdige med gymnasiet og på vej videre med livet med nye kammerater, interesser og fortsatte uddannelse.

Lise og jeg sås sommetider på H.C. Ørstedsvej, hun cyklede forbi, når hun var på vagt i tissehuset ved Filtenborg Plads. Lenes mor stod for huset, og hun ansatte Lene og Lise som tissekoner, så kunne de tjene lidt penge, når de havde fri fra seminariet. Det var hyggeligt, når hun kom på besøg hos os, og snakken gik om stort og småt henover the og hindbærsnitter.

Jan Norman kom også forbi os engang imellem. Vi havde jo hver vores liv, men vi rådførte os ind imellem  med ham og Lise under ombygningen på H.C. Ørstedsvej, så de blev inddraget i f.eks. indretning af kælder og have. Ved sådanne lejligheder blev theen skiftet ud med øl eller vin i rigelige mængder. Og  kort efter Ibs død kom Jan således forbi os i den særlige anledning og med det formål, at vi skulle købe ejendommen. Det lykkedes ham at ”overtale” os, men der skulle lidt snak og alkohol til, for som han fortæller  ” det skulle lige vendes i vores hoveder”.

 Vi snakkede med drengene om det  og som sagt så gjort  - vi købte ejendommen Tietgens Plads 9.  Der blev snart en lejlighed fri til os på 1. sal og derudover også én i stueetagen, som drengene kunne bo i. Og  snart glædede vi os alle sammen til de nye muligheder med en gammel velholdt ejendom på Frederiksbjerg,som tilmed lå meget centralt i forhold til by og strand og skov. Som Lise så tit sagde ”vi har faktisk kun 5 minutter til byen og til vandet”.

 

 Så det var vist alt i alt meget godt timet.  Jeg arbejdede nu på Servicefagene i Sct. Paulsgade, og  havde kun 5 minutter til skole.  Lises Jan havde sit værksted i kælderen, og vi fik et stort lyst kælderværelse, som vi brugte til  kontor og gæsteværelse. Kælderen rummede både toilet, bad og vaskekælder, og der hvor der før havde været butik, satte vi et bordtennisbord, samtidig med at vi etablerede et thekøkken. Store opslagstavler, plakater, vævede løbere, gråmalede gulve og hvide vægge – det så bare rigtig godt ud.

Derefter  gik vi i gang med de udendørs arealer.  Vi fik en flagstang monteret på facaden, og en træbænk  blev hængt op på muren ,og i gården blev skuret malet hvidt med græsk blå døre, efter Lise og Jans forslag. Vi havde taget det store havebord og bænke med fra huset,  så der blev en stor fin spiseplads op ad det brombærklædte hegn. Fra begge bagtrapper var der direkte nedgang til haven af trapper, som vi malede hvide, og nedgangene fik  nye altankasser med Pelagonier og Margueritter.

Kort efter gik Sven og Jan igang med at sætte drivhus op - det lykkedes med møje og besvær. Lise fortæller " da den første tomat skule spises var det helt rituelt, jeg tror den lev delt i mange små bidder - da brast vores tomatbods drøm på torvet". Blandt flere navne var "to sure tanter" for vi ville også handle med f.eks.oliven og syltede agurker.

 

Efterhånden som tiden gik, blev der flere og flere af familie og venner som flyttede ind i  nr. 9. I stuen blev fætter Martin nabo til drengene. På 1. sal t.v. boede vi og hr. og fru Simonsen. Ovenover os boede Frederik ,og ved siden af flyttede Sven ind.  På 3. sal boede Lise, Jan og Kasper og ved siden af frk. Knudsen.  Når vi kom fra arbejde samledes vi tit i gården og hyggede os med snak, vin og grill, og om sommeren gik vi tit over på pladsen og spillede Petanque.  Jeg tror det var min 45 års fødselsdag, vi fejrede med et stort telt i gården, så vi kunne samle hele familien og vennerne .Det var dengang, det var moderne at afsynge ”Pomp and Circumstances” med tilpasset dansk tekst, mens man svingede lystigt med de danske papirflag.
 

 

 

 

 

Gymnasietid

Så kom det store spørgsmål – skulle Kim gå direkte fra 9. klasse og i gymnasiet, eller skulle han vente og  tage 10. klasse med?  Dengang var der ikke rigtig andre alternativer, som  kort efter skulle dukke op i form af efterskoler - de opstod i en lind strøm med mange spændende temaer som  idræt – musik  - samfundsfag  m.m.  Men det blev  Kirkemand & Co. som vurderede at Kim ikke var gymnasieegnet, så han fortsatte i 10. klasse. Det blev han ældre og mere moden af, men havde ikke noget nævneværdigt  fagligt udbytte af det ekstra år. 

Så vidt jeg husker, var vi slet ikke i tvivl om at han skulle på Marselisborg Gymnasium og på matematisk linie.  Det lå i bekvem afstand, og rektor Marianne Abrahamsen havde et godt ry. Så i 1983 startede han i 1. g. Vi husker, at han havde en god gymnasietid og fik mange nye kammerater bl.a. Jens. Der skete meget, der blev holdt fester, og der blev arrangeret mange ture i forbindelse med projekter . Kim fortæller ” Vi var afsted ca. 3 uger og skulle lave en komparativ analyse af det jugoslaviske selvforvaltningsstystem under ledelse af Tito og det albanske kommunistiske system under ledelse af Enver Hodja.  Tirana var en gammel by fra 1800 tallet, og tænk der var ingen blinklys”.

Da eksamen nærmede sig, måtte Kim erkende, at det kneb med det franske, men så var det godt at kende Jette Relsbo, som kunne manuducere Camilla og ham. Så kom den store dag , og han bestod eksamen, fik huen på, og der var translokation.  Vi fik besøg af Vibeke, Martin og Majken og den lille Julie, som vi ikke før havde set. Det var rigtig hyggeligt, for alle tre fætre havde det så dejligt sammen.

Den veloverståede eksamen blev fejret ved, at  de kørte rundt i bøgeløvspyntede vogne til os forældre. Vi havde allieret os med Ole og Bolette, og havde rettet an med jordbær, snacks og vin og øl. De ankom i høj stemning og slidte stemmer men søde og glade, så det var en god oplevelse.  Den efterfølgende weekend lavede vi studentergilde med grillede kyllingelår, salat og flutes  i haven i det skønneste sommervejr for hele familien og venner.

Tre år efter  var det same procedure for Thomas – også Marselisborg Gymnasium og matematisk linie. Han befandt sig også godt i miljøet og fik mange gode kammerater bl.a. Nikolaj og Henrik.  Jeg kan huske, at der dengang  en gang om året var ”operation dagsværk”. Der skulle samles penge ind til forskellige godgørende formål. Eleverne erstattede skoledagen med en arbejdsdag –  de skulle selv finde på noget, der gav penge, så nogle skovlede sne, andre tog småjobs på fabrik,eller som Henrik og Thomas stillede sig op med guitar og underholdt med sang og spil. Jeg kan ikke lige huske hvor meget de tjente ved det.

 De festede også godt igennem i hans generation, jeg husker at det engang var i vores hus,  for vi var hjemme, men opholdt os ovenpå, men pludselig lød der et råb ”der er ild i Citroenen!”.Vi ved ikke hvordan det skete, men vi fik i tide slukket branden.  Så kom der kørende en stor gul gummiged op forbi huset med Thomas´ gamle klassekammerat Torben ved rattet, han havde ”stjålet” den nede ved Teknologisk Institut.

Thomas og Nikolaj havde også problemer med det franske. Men denne gang var det mig, der skulle hjælpe. Vi var i mellemtiden flyttet til Tietgens Plads, så vi lavede en fransk middag for begge i lejligheden, og øvelsen bestod i, at vi kun måtte tale fransk. Vi serverede Boeuf  Bourguinon, og havde vist en sjov fransk aften. Den følgende dag bestod de eksamen - begge med 2 flotte 11-taller. Næste dag fik jeg en buket  i Tricolore farver – Valmue, Marguerit og Kornblomst og et lille kort  Chère Madame – Merci  underskrevet af Nikolaj,sødt…

Så kom huen på, og de friskbagte studenter  kunne høres skråle højt helt  henne fra  starten af Tietgens Plads, så vi styrtede ned ad trapperne lige tidsnok til at se Thomas stå  og vinke  med huen oppe på kanten af vognen i sin rød/hvid stribede trøje. Vi holdt Thomas´ studenterfest for familie og venner nede i gåden den 25.6.89.

Kort efter fortsatte Thomas på guidekursus hos Spies, med det er jo en helt anden historie.