Teenagetid

Jeg glæder mig meget til min konfirmation. Mor har syet en rigtig flot kjole til mig i Broederie Anglaise og med bådudskæring og sløjfe sløjfe foran og et par sko med æghæl (jeg må ikke få højhælede sko endnu). Og så det allerbedste, jeg får for første gang lov at få købetøj – endelig! Alt mit andendagstøj er færdigsyet. Jeg får en pliséet nederdel i blackwatch (blå/grønne tern) med top med V udskæring, derunder en strygefri skjortebluse og det første par nylonstrømper, som holdes oppe med strømpebånd og hofteholder. Det efterlader et stykke med bart, så man altid fryser om lårene. Vi er i oktober så jeg får også en ulden frakke og et mohairtørklæde.

 Mor snakker med Tante Ellen i telefonen og fortæller, at Nette har fået ”det og det” ,og så har hun også fået en skjorte fra ”non iron fabrikken” (udtakt sin det staves)– hvor pinligt hun kan ikke engelsk og så tror hun at mærket  i nakken er firmamærket.  Jeg har forsøgt at lære hende lidt engelsk, men hun kan ikke sige ”the”, som hun udtaler ”je”, underligt for hun kan jo godt sige gade, altså med det bløde”d” .

 I det hele taget kan jeg blive så irriteret på hende, samtidig med at jeg også synes det er synd for hende. Hun skal altid bare gå derhjemme og gøre rent og lave mad, mens far får så mange oplevelser ude hos kunderne, som han for manges vedkommende bliver venner med. Jeg synes også tit hun er sur og jeg kan tit høre, at  de skændes sommetider inde bag den lukkede dør i soveværelset.  Jeg kom til at høre at far kaldte hende en frigid kælling, og det var vist ikke ment for mine ører. Der var også engang hun sagde, at jeg havde en næse som hævet bolledej, det blev jeg ked af, men jeg har faktisk sommetider lidt bumser, som jeg forsøger at trykke ud omkring næsen. Så renser jeg det med et tot vat og mors ansigtsvand og kommer Nivea creme på eller tager noget af hendes Brejning creme i den lyserøde dåse. Somme tider låner jeg også hendes parfume, det er alt sammen i toiletskabet på badeværelset. Det er en lillebitte flaske der stadig står i sin sort og hvidstribede æske fra  Nina Ricci og hedder”je reviens”. Jeg dupper det altid bagved ørene.

 

Jeg glemmer heller aldrig dengang jeg fik min første menstruation. Vi havde haft om det i skolen, så jeg viste jo godt hvad det gik ud på. Vi fik et hæfte med billeder der tydeligt viste hvordan drenge og piger ser ud forneden og en masse forklaringer om hvad der sker med kroppen når man udvikler sig fra barn til voksen. Det er altså lidt pinligt at tale om, og man kommer altid til at grine. Men så skulle vi over til sundhedsplejersken, selvfølgelig pigerne for sig og drengene for sig ,for ellers bliver der for meget grin og ballade.

 Og så en dag kunne mor jo se at der i snavstøjet  lå et par af mine underbukser med tydeligt bevis. Jeg kan lige høre hende sige til far: ”Åh Georg , nu har  Nette fået sin blødning, og vi har slet ikke fået talt om det”. Nå,  men så skulle der købes sådan nogle ulækre gummiagtige bukser med  et indvendigt system, så hygiejnebindet kunne skiftes. Det er altså også lidt flovt, at stå henne hos købmanden, når der også er andre i butikken og bede om pose hygiejnebind, og som den eneste vare af alle bliver den da også automatisk pakket ind i papir, så omverdenen ikke kan se hvad jeg lige har købt.

 Men så har vi det også sommetider sjovt. Hun kan faktisk også være rigtig pæn, min mor. Når hun skal i byen eller til forældremøde på skolen. Jeg fik faktisk lov til at sminke hendes øjne med lidt blå skygge på øjenlåget og en sort streg og mascara, hvor så hun flot og filmstjerneagtig ud, så var jeg stolt af hende.

 Vi er et stort hold der skal konfirmeres i Viby kirke, så vi har 2 præster til konfirmationsforberedelse Gaarn Larsen og Pastor Baunsgaard. Jeg kan bedst lide Pastor Baunsgaard, han er så frisk. Så jeg er barepige for deres børn. Det kan jeg godt lide, der står altid en bakke med en franskbrødsmad eller kage og the, som jeg selv kan lave. De har grammofon, så når jeg har fået børnene til at sove, sætter jeg pickuppen på med  singler  med Four Jacks med” Åh Marie, a vil hjem til dig” eller ”Du min Texas gule rose”.  Jeg tjener jo også en del penge ved det.

 

 

 Jeg passer mange børn, på Uffesvej passer jeg Hr. og Fru Ingemanns børn, når de skal i byen. Han ryger Senior Service. Næsten alle voksne ryger, mor ryger cerutter Monaco eller Hera og far tager engang imellem en cigar. Bedstefar har en rigtig gammeldags lang pibe. Jeg tror ikke jeg kommer til at ryge, jeg synes det smager grimt og det lugter.

Min konfirmation holder vi hjemme, det er hyggeligt og hele familien kommer. Tante Gudrun giver mig en fin lille hvid salmebog med mit navn trykt med guldbogstaver og et lille kniplingslommetørklæde. Det kan jeg lægge ind ved ”min salme”. Jeg har ”den store mester kommer”, men jeg kan ikke få 1. vers, det er der en anden der har taget, men så har jeg 2. vers. Vi skal alle sammen sige et vers højt, så jeg er noget nervøs i kirken.  Udfor kirken står en masse fra Uffesvej og fra de andre klasser som jeg kender, og de kommer med telegrammer til mig. Jeg får mange gaver: en rød beautybox til andendagen, en gul rejsegrammofon, fra dem fra Fårvang får jeg en sølvhalskæde og armbånd.  Der er dækket fint op i soveværelset  og det bliver en god fest, hvor far selvfølgelig skrevet en sang  ham og Onkel Børge laver en masse fis.

 

 

  

  

 

Skole og efter skoletid

Jeg klarer mig godt i skolen og får fine karakterer i alle fag, lige med undtagelse af regning, så  i mellemskolen skal jeg gå til pigeregning. Det var jeg rasende over, for jeg ville så gerne gå til fransk, som jeg synes er et af de flotteste sprog. Men der hjalp ingen kære mor, jeg måtte bide i det sure æble, og timerne lå også på samme tidspunkt. Regning blev jeg aldrig nogen ørn til, til gengæld indhentede jeg hurtigt fransk, da jeg senere fik mulighed for det. Jeg nævner dette, fordi jeg stadig kan blive helt harm, når jeg tænker på det. Man kunne da have fundet et bedre navn end at kalde det ”pigeregning”.

Fra 3.-5. klasse ligger jeg i alle fag incl. flid, opførsel og orden på 5 og 6taller, undtaget  regning i 3. klasse med 4+. Højeste karakter er  6 = udmærket godt,  5 = meget godt, 4 = godt,  3 = temmelig godt, 2 = mådelig og 1 = slet.Og så kan man sætte et + eller – efter tallet.

Heldigvis er der sket meget i skolen siden dengang, men de fleste af lærerne var flinke.  Men hvis man snakkede meget, fik man en sveder / eftersidning dvs. at man skulle sidde 1 time efter skoletid. Jeg tror kun jeg har prøvet det en enkelt gang. Jeg må have snakket eller pjattet for meget i en time, for i hvert fald blev jeg sat til at skrive i et hæfte ”man må ikke snakke i timen” ca. 100 gange. Man kan også blive sat udenfor døren, og hvis det er værre bliver man truet med at komme til ”kontoret” dvs. at man skal tale med skoleinspektøren, det har jeg nu aldrig prøvet. 

Nogle lærere straffer også med at slå. Når det ringer ind skal man stå to og to i rækker klassevis i skolegården, og gårdvagten vil have at der skal være helt ro i alle rækker , inden vi må komme ind. ”Sjosen” går altid med læderhandsker om vinteren, og han kan godt finde på at give en lussing så det synger. Det er især de ældre lærere, der har let ved at fare op i en spids for det mindste. I stedet for at give en ørefigen kan de give os en nød (bank med  knytnæve ovenpå hovedet), træk i nakkehårene eller ørevrid. Men det er mest  nogle af drengene der laver larm og bliver straffet. Orla kan blive så hidsig at hans arme går som møllevinger, så han en dag rammer vores tysklærer ”Schüler”.

Det der er allerbedst i hele skoleåret er skoleballet og skolekomedien. Jeg er med i Olsens Måneraket og spiller månedronning, pølsemand Olsen spilles af Anders Erboe, der senere bliver kendt som leder af Østjysk Musikforsyning.

Skoleballet holdes i Folkets Hus, og vi starter altid med at gå Polonaise. Vi skal først øve i gymnastiksalen og det er altid meget spændende, for det er jo ikke helt ligegyldigt hvem man skal gå med af drengene. Lærerne hjælper med at det går op, for det er også vigtigt at hvert par passer sammen i højden, og der er faktisk meget stor forskel på vores højde, nogle gange må 2 piger gå sammen, når det ikke går op.

 

Vi har fint tøj på og kommer med vores forældre, drengene løber rundt og glider og trækker hinanden på det glatte gulv, og vi piger har travlt med at snakke om vores tøj, hår osv. Vores forældre tager plads i restauranten ved store fintdækkede hvide borde. De bestiller smørrebrød, vand og øl, og så kommer tjenerne ind med store sølvfade som placeres på en opsats, og så er der en snakken og skålen, herefter får de kaffe og småkager og så ryger de også.

 

Så spiller orkestret op til dans, men det er næsten altid pigerne der danser og selvfølgelig de voksne. Det er  danse som Engelsk vals, Skomagerpolka, Med hænderne si´r  vi klap klap klap, Lotte gik og Familie Reinlænder. Jeg har aldrig gået til dans, men kan alligevel godt lide det. Heldigvis må piger godt danse sammen, ellers kom vi da aldrig på gulvet. Der kan godt blive varmt, men så er det dejligt at man kan gå ind til sin familie og få en rød eller gul sodavand med sugerør.

 

Når jeg kommer hjem fra skole, er der altid en masse at give sig til. Jeg læser meget, sommetider flere bøger om dagen, dem låner jeg på skolebibliotektet. Men jeg har også et helt bibliotek i pulterkammeret i kælderen. Jeg samler på pigebøger: Pukbøger, Sussibøger og Pernillebøger. Dem får jeg enten i fødselsdagsgave eller julegave. De handler om nogle friske piger, som kommer ud for noget spændende, f.eks. krybskytteri eller noget tyveri, som de skal opklare. Det er Cristel der tegner til Puk, og hende er vi helt ville med, hun tegner hver uge i Søndags BT, og så hænger jeg tegningerne op på mit værelse. Jeg har  har fået en Christel  teenagebog  af Tante Gudrun, den er fantastisk god. Der er en hel masse idéer med tøj og mode og hvordan man bliver smuk.

 

Jeg går jo også til spejder, jeg er blå pigespejder  i  7. Århus trop i patruljen Lyren. Vi har møde en gang om ugen i en kælder tæt ved Harald Jensens Plads. Vi synger spejdersange, træner knob  og tager duelighedstegn, det gælder om at have så mange som muligt og jeg har snart et helt ærme fyldt.  Så bliver jeg patruljefører , og far laver en flot stander med et stykke pels, hvor Lyren er malet. Når vi har været på lejr, eller vinder i en konkurrence, får vi et slagt emblem i metal man kan skrue på standeren. Jeg elsker at være på teltlejr og lave bål  og lejrarbejder . F.eks. stativer til vaskefad og støvler.  I min håndbog kan jeg se hvordan, man finder jo bare nogle grene og binder dem sammen med snor. Det er pærenemt. Vi laver også selv mad. Jeg kan huske, at jeg engang skulle lave øllebrød, og jeg synes ikke den blev brun nok, så tog jeg bare noget kulør og puttede i. Det syntes far var så sjovt, at han skrev det i min konfirmationssang.