torsdag den 15. august 2013

Allingham & Hansen


Jans far Frank blev ansat hos Ole Bæk, og han var den første i Danmark der startede et firma med ringbind svejst i plastik, det lå i Nyhavn 31 A. Han var det, man dengang kaldte ”en stor mand”. Han kaldte sig grosserer og boede i et stort hus direkte ned til Charlottenlund Travbane, for øvrigt med Peter Malberg som nabo.
 Forinden havde han drevet et firma med kontorforsyning  i København.  Her solgte han kontormaskiner, papirvarer osv. Frank havde tidligere haft en manufakturforretning i Frederiksgade , faktisk den ældste af slagsen i Århus. Han havde overtaget den fra hans far, og også Jans tante Karen Margrethe var ansat her. Men tiderne skiftede, og han havde ikke held med forretningen, så den gik konkurs. Så nu var han uden arbejde og tog derfor  til København, hvor han fik job hos Ole Bæk som sælger. Her var tante Karen Margrete også ansat i produktionen.

Hun var et fantastisk elskeligt menneske og boede i et rækkehus Majdal 18 på Amager. Jan arbejdede nogle måneder på lageret i et firma, der solgte tæppefejemaskiner. Og i den tid boede han hos Karen Margrete. Og da Karsten startede hos Jakob Kjellerup boede han også hos hende. Hun tog ikke tingene højtideligt, og lavede utrolig dejligt mad, og når vi havde spist mørbradbøf med brun sovs og kartofler, tog hun et vandfad og satte hele opvasken ind med sovs og det hele under forhænget ved køkkenbordet. Og hvorfor nu det? – sikkert fordi hun syntes det var uhøfligt eller ikke særligt hyggeligt at rydde op, når der var gæster.

Der kom gang i produktionen, og Søren Allingham blev ansat som værkfører.

 Et nyt produkt blev tandrøntgenfilm, en meget sjælden ting. Søren udviklede en speciel svejseteknik, hvor der blev applikeret (isat en ramme) på selve plastlommen til patientdata. De blev i første omgang solgt til København og Århus Tandlægehøjskoler.

Ole Bæk havde et tiltagende alkoholproblem, og gemte flasker alle steder, det gik ud over virksomheden, så på et tidspunkt foreslog Frank Søren, at de skulle starte en produktion i Århus, og at Jan måske kunne inddrages i virksomheden, for han, som han sagde, havde en statskontrolleret prøve i bogføring.

Som sagt så gjort, da Jan kom hjem fra Striberg, startede Allingham og Hansen A/S i et nedlagt mejeri på Lisbjerg bakke lige overfor den lokale telefoncentral. Så når Jan ikke kom hjem til tiden eller arbejdede over, kunne jeg ringe til ham på nr. 236. Når han ikke tog røret efter at den havde ringet mange gange, brød telefonistinden ind og sagde:” han tar´den ikke, men der er lys derovre”. Så kune jeg være mere rolig og vente tilmodigt på, at han kom hjem.  Kort efter flyttede A&H tværs over vejen til større og bedre lokaler  i en nedlagt landejendom. Der blev ansat flere medarbejdere , og Yrsa kom ind i billedet med kontorarbejdet.

Jeg arbejdede også tit i firmaet, når jeg havde fri, eller når der var rigtig travlt og brug for overarbejde, og det var der sommetider - også i weekenden. Jeg fik ingen penge for det, men min løn blev udbetalt i Patricia sølvtøj. Du skal lige vide, at det dengang jeg var ung var almindeligt, at man samlede på udstyr. Udstyr er alt det en ung kvinde tager med sig, når hun bliver gift. Altså f.eks.duge, linned, glas og service.  Det var meget almindeligt at man havde service og bestik til 12 personer, så man kunne dække et rigtigt flot bord, når man ventede gæster. Jeg var nu ikke kommet særlig langt, for jeg havde kun nogle få thekopper og sidetallerkender i keramik. Men nu fik jeg mulighed for at få flot bestik i sølv. Og min samling voksede og voksede,også fordi jeg også ønskede mig det til min fødselsdag og til jul. 

Frank var en virkelig dygtig sælger og snart blomstrede firmaet  op med en stor kundekreds, og  det viste sig at Jan kunne mere end sin bogføring, han tog til Sverige og besøgte dentaldepoter og tandlægehøjskoler , så efterspørgslen blev stor, og der måtte flere og flere specielle maskiner og folk til. De fleste medarbejdere kom fra Lisbjerg og omegn, og var ufaglærte, men fik en oplæring i firmaet. Det var en god arbejdsplads, så folk blev gamle i gårde.
                 
         
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar