Ombygningen

 

 

 

Se Jan Normans video af huset efter ombygningen: 

Vi havde købt huset i 1975, det var opført i 1918 og var blevet meget slidt og håbløst umoderne , så efterhånden  gik vi og drømte om en mere tidssvarende bolig,  Skulle vi købe nyt hus et andet sted eller skulle vi blive og bygge om ? Kim og Thomas var begge glade for skolen og legekammeraterne, så de var ikke meget for at flytte, og Jan og jeg var også tilfredse med  beliggenheden og vores gode naboer.

 

 

 

Efter et besøg hos Jørn Jacobsen, som lige havde afsluttet en ombygning af sit gamle hus med hjælp fra arkitektfirmaet Regnbuen, blev beslutningen om ombygning  taget. Vi tog kontakt til arktitekt Anders Bové, for nu skulle vi vide, hvad det ville koste. Han kom på besøg, og vi gennemgik huset og vi fortalte om, hvad vi gerne ville have forandret. Gerne bedre sammenhæng mellem etagerne,  mere lys ind. og  bedre udnyttelse af kælder og 1.sal og måske en hems.  Det blev en spændende proces for hele familien, for vi var totalt inddraget  med hensyn til funktioner og krav. Der skulle endvidere tages højde for, at vi selv kunne medvirke med praktisk arbejde især i den første del af projektet med nedrivning m.m.  Kort tid efter  blev prisoverslaget lavet  af bygmester Jørgen Jensen, og det lød på 350.000 kr. Vi syntes at det var OK, og ombygningen blev sat i gang.

 

 

 

 

 

 

 

Men så kom overraskelserne, da vi fik ”hul på huset”  Det var opført i gamle genbrugssten, så fugerne var løse,og nogle vægge sank helt eller delvist sammen, isoleringen var kun nødtørftig eller manglede helt. Kim fortæller:

 ”Det hele var håbløst, og vi var med til at grave lerjord ud fra kælder med spader, også håbløst at  der var isoleret mellem siv imellem etagerne . Det var et uoverskueligt abejde at rense alle fugerne en efter en – og Trangbæk havde vin og øl stående i legehuset for at kunne holde hovedet koldt.”

Der måtte et helt nyt tag på, kælderen var dårligt fundamenteret osv. osv.  Så arbejdet var større og mere langvarigt, end vi havde håbet og troet på. Men heldigvis foregik det meste af arbejdet hen over sommeren, så det skred alligevel  langsomt men sikkert afsted.  Vi boede så længe vi kunne i huset, og der var da også 14 dage hvor vi var væk på sommerferie, men hvad gør man ellers med en hel familie på to voksne, to børn og en velvoksen Airdale Terrier. Trille stod selvfølgelig i carporten og fungerede som vores skurvogn, men var lige lille nok til fuldtidsbeboelse.

Venner og bekendte trådte til ,og vi boede lidt rundt omkring, og når vi kom forbi på besøg, var det ofte med en vasketøjskurv fuld. Så kom familien Schaldemose med et frelsende tilbud, vi måtte gerne bo i deres kælderetage, og Terry var også velkommen. Det var et meget generøst tilbud, vi skulle ikke betale noget,  og vi takkede ja.  Vi disponerede over et rum, hvor vi sov på skumgummimadresser og kunne se TV, så var der et større rum, hvor vores værter havde vaskemaskine, tørresnore,  dybfryser, kogeplader osv. Men med et bord og 4 stole, kunne vi faktisk godt få det til at fungere.  Heldigvis var det en god sommer, så i weekender og efter skole og arbejde, opholdt vi os mest på byggepladsen.

Hen på sommeren, kunne  vi se en ende på byggeriet, og i forbindelse med min fødselsdag inviterede vi familie og venner til ”Ørstedsskolens maleseminar”. Vi fik mange tilmeldinger, men Sven ytrede ønske om at sætte kurset på sit CV, så vi måtte også udstede kursusbevis. Vi startede lørdag den 8.9.  om formiddagen og havde sørget for maling og pensler, alle blev opdelt i sjak og fik tildelt vægge.  Ole og Christian, begge med evner indenfor håndværk og maling, fik værelserne ovenpå, hvor der først skulle glasvæv på, og derefter males, og jeg skal love for de var skrappe. Det var faktisk  ret sjovt, men der blev altså også bestilt noget.  Pludselig råbte Henrik fra øverste etage ”Jeg er ved at gå i humlechock”, og så måtte vi jo forebygge med noget øl.  Senere når f.eks. Bodil Skotte kom på besøg stillede hun sig altid ved væggen i trappegangen og udtrykte med beundring ”jeg er stolt af den væg”.

 

 
Men jeg må indrømme det var en sej tid, og vi måtte også lægge øre til bemærkninger såsom ” var det ikke nemmere at have bombet det gamle lort og bygge et nyt”.  Men nej, vi fortrød det ikke, vi fik et rigtig dejligt hjem, som I også kan se på billederne, og det er en helt fantastisk fornemmelse  selv at have været med hele vejen rundt, selv om det ind imellem så noget håbløst ud, og og da også blev langt dyrere end det overslag vi var gået ud fra.

Der blev en sag ud af det, og den kørte videre i Landsretten, hvor det endte med et forlig på kr. 675.000.

Vi blev alle fire meget  glade og stolte, da vores hus blev omtalt i flere medier.  I sommeren 1982 var vi på forsiden af Bo Bedre og med en fin 6 siders artikel inde i bladet. Og det fortsatte med artikler i den lokale presse . Men huset blev også brugt som kulisse i en artikel om inspiration til dekoration med planter  i boligen - først i Søndags B.T, og sidst i  1984 i en artikel ”Gå på plantetur i det grønne hus”.