Besøg i Egevænget

Vi havde  købt en andelsbolig på Egevænget i Hinnerup, dejligt nemt til arbejde, og hvis Jan havde brug for overarbejde, kunne jeg nemt cykle hjem og nyde vores dejlige lukkede baghave.  Huset lå godt lige ned til åen, og her gik en lille sti, hvor vi ad den ene vej kunne gå lige ind til byen, og den anden førte forbi kollektivet Overdrevet og videre i et bakket skovterræn , op ad en lille sti, hvor vi kunne cykle lige ned til firmaet.

Vi havde mange besøg af familie og venner. Og jeg husker, at onkel Børge ringede - at han var i Jylland og gerne ville komme forbi. Han kom – med en pose kartofler i hånden. Han var jo en sjov ”fætter” for som han sagde ”jeg ville selvfølgelig gerne have taget blomster med til dig Nette – troede jeg kunne købe i en bod ved vejen – men de havde kun kartofler” ha-ha – typisk, det kunne far også have fundet på …

 

Til min fødselsdag den 10. september vil jeg altid gerne se familien, men Jan syntes jeg denne gang skulle slappe af og bare lade begge familier komme, så  kunne vi gøre det lidt enkelt for engangs skyld.  Så ringede det på døren, og jeg tror det var Renata der stod udenfor, så anede jeg, at de havde lavet et surprise pary, for de andre sad i en minibus på parkeringspladsen - og ville ikke ud med, hvor vi dog skulle hen. Men da vi ved Hadsten kørte mod Langå, kunne jeg næsten gætte hvor vi skulle hen – Fru Larsen. Og ja kort efter blev vi sat af foran restauranten og blev budt velkommen og bedt om at sætte os i havestuen til en velkomstdrink med nogle lækre bittesmå butterdejssnegle med rød pesto og tapenade.  Dem kopierede jeg i øvrigt senere til nytårsfesten senere på året.  Menukortet og tjeneren lokkede med kanin, så her var en oplagt chance til at prøve det, for det havde jeg aldrig smagt – og uhm det smagte, og jeg lovede mig selv, at det ikke skulle være sidste gang. Pudsigt nok har jeg ikke fået det siden – men det bliver jo aldrig forsent…. Jeg kan ikke huske hvad vi ellers fik, men det var alt sammen lækkert.
 

 Jan og jeg foreslog, at vi holdt nytårsaften hos os for vennerne - som sagt så gjort. De kom kørende i tog fra Århus, og ud steg de af taxaerne med et par kæmpekufferter. Jeg ved godt, at det nok ville blive sent, men at de ligefrem skulle overnatte, det havde jeg forventet, og vi havde heller ikke plads til så mange liggende gæster – de var i alt seks personer.  Hvad var der så med de kufferter? – det blev afsløret, mens vi sad og hyggede os med en fordrink – der var ”klæd ud-tøj”.  Malli og Bodil  kaldte os på skift  ind i  soveværelset. Her skete forvandlingen, da vi blev iklædt de hjembragte kostumer, hatte, smykker, rekvisitter – ja endog sminke og dufte fra rejser og ophold i fjerne lande.

 

 

Jette åbenbarede sig som en afrikansk kvinde (tør jeg sige haleneger?) i hvert fald havde hun fået  sig et vældig stort (udstoppet) bagparti.  Sven sprang ud som en fransk super charmeur og Bodil iført shiny tætsiddende kjole og en kæmpe sort boa. Svend Aage var spanioler/måske tyrfægter? med rød halsklud og skærf om maven. Else var hans elegante lady i sort/hvidt dress, perler og knaldrød hat. Otto blev til en mulla i den hvide kjortel og lille kalot. Birte kom frem som haremsdame iført løse bukser, vest med guld og glimmer og i håret et skinnende bånd med små dinglende guldmønter. Jan forvandlede sig til en næsten ægte ørkensheik klædt i hvidt og viklet ind i diverse tørklæder. Jeg kunne godt næsten være hans hustru i den smukke kvindedragt – jeg har faktisk stadig sjalet. Og Malli blev endnu smukkere i sit kostume med hvid boa og hårbånd. Det var en sjov idé og alle levede sig ind i rollerne under middagen og resten af aftenen.