Mad i 60´ erne

I 60´erne fik vi meget inspiration fra det franske nouvelle cuisine. Også fra USA kom der nyt  – bare tænk på Mad Men og New York. Storrygende stewardesser og piloter havde stjernestatus. Jeg overvejede selvfølgelig også at uddanne mig til stewardesse, også fordi man kunne ligge på solbeskinnede strande i de varme lande, og så var det jo også lidt smart. Men opgav på grund af min liden højde, og blev i stedet handelstudent og derefter korrespondent. Jeg ved ikke om det var lige da vi var unge, at det lød ”at verden er af lave”, men mon ikke den har været det til alle tider.

                                    

Men vi kvinder fik travlt i 60´erne. Jeg husker, at da jeg var færdig med min uddannelse havde jeg flere jobtilbud. Så det var bare om at vælge. Vi havde heldagsjob og passede familien ved siden  af. Også mange af ugens aftener var besat med gymnastikundervisning. Det er nok ikke så sært, at de nemme gryderetter kom på bordet.

Alternativt kunne vi lave noget nemt pandestegt, som stegt eller paneret flæsk, medister, frikadeller, karbonader  eller hakkebøffer med bløde løg. Steg, mørbradbøffer og hamburgerryg var fin weekendmad med kartofler og sovs, ris eller makaroni. Vi havde højkonjunktur og nye eksotiske varer kom i butikkerne, som avokado, ananas, iceberg salat, grønne asparges og broccoli. Yoghurt og ymer dukker op i butikkerne Og vi tog meget ved lære af de kendte TV kokke.

Når jeg kom på besøg hos Jan´s forældre Yrsa og Frank fik vi næsten altid mørbradbøf med løg, kartofler og med champignonstuvning til. Det var på Kaj Munksvej i spisestuen, som bestod af et stort hvidt vist nok gustaviansk spisebord og en skænk i samme stil. Det fungerede også som forældrenes soveværelse, men sengetøjet blev pakket væk om dagen.

Det var dengang vi hentede inspiration i Karolines Køkken.  Det første hæfte  udkom i 1962, og vores firma Allingham & Hansen havde fornøjelsen at producere ringbindet, som skulle komme til at rumme opskriftshæfterne i de næste mange år helt indtil 1995. I 2012 blev mappen udstillet  i forbindelse med en udstilling  på Gl. Estrup om køkkenet igennem tiderne. Oplaget var på ca. 60.000 stk., og det var for os helt vildt stort.

Der var mange nye mærkelige retter der kom frem, men noget af det mest mærkelige var landgangsbrød, som er lange overskårne brød med forskelligt pålæg. Mor lavede dem til en af vores fødselsdage, og det var med leverpostej, pålæg og ost, og det lå der ved siden af hinanden. De var håbløse at spise, for de var for store til at ligge på en tallerken, så man måtte bakse med dem med begge hænder. Det er nok noget af det eneste, jeg ikke har haft lyst til at prøve igen.

Så var det bedre med en af mine yndlingsretter, som vi tit fik, når der var mange gæster, f.eks. til konfirmationerne:

Tarteletter med kylling og asparges

300g kyllingefilet i 2x2 cm stykker, 1 ds asparges eller i dag hellere grønne eller hvide asparges skåret i småstykker, 1½dl hønsebouillon, 1½ dl madlavningsfløde, salt og peber. Smelt smør og svits kødet et par min. Tilsæt asparges og steg dem med i et par min. mere. Tilsæt bouillon, fløde og krydderier. Bring sovsen i kog og tilsæt smørbolle  af 10g blødt smør og 1 sp. hvedemel. Kom fyldet i i de lune tarteletter og server med det samme. Vi fik den ind imellem med stuvede ærter og gulerødder og skinketerninger.

Karbonader/krebinetter  ca. ½kg  flæsk eller kalv. Saml og form kødet og lav dem gerne lidt flade. Krydr med salt og peber. Steg dem i olie/smør på panden. Jeg har hørt forskellige forklaringer på, hvornår det hedder karbonade og hvornår krebinet. Nogle mener, at vi i Jylland laver dem af flæsk, og så hedder de karbonader, hvorimod de på Sjælland er af kalv, og så bliver de til krebinetter. Det sidste lyder finere synes jeg. Til gengæld er det valgfrit, om man vil panere dem, det gør jeg så aldrig.

De kan serveres med stuvede ærter og gulerødder og en aspargeskartoffel, selv foretrækker jeg lidt ristet rugbrød.  Da vi var på Bahamas, lavede vi  dem altid, når vi havde gæster, fordi vi gerne ville præsentere de lokale for en typisk dansk ret. Faktisk serverede vi også brunede kartofler til, fordi jeg syntes, at sådan en heldig kartoffel havde de nok ikke prøvet før, og så selvfølgelig en skive rugbrød, som for de lokale også var ret så eksotisk.

I vores hjem på Uffesvej fik vi især om vinteren om søndagen kogt torsk, det var vist vores fars yndlingsret, og som jeg husker det, vist nok den eneste fisk han kunne lide. Men det bedste var, at at vi dagen efter fik mors fantastiske fiskegratin:

Her er hendes originale opskrift på gratindej fra "Koge og Stege ved Møller og Heje"

Lise minder mig om "at vi om lørdagen altid fik røde pølser, for så skulle det være lidt nemt, og så blev de også tit brugt som pålæg i vores madpakker". Vi fik dem med hvidt købebrød til, så var det næsten som hos pølsemanden, og selvfølgelig med sennep og ketchup, og vist også ristede løg til hotdogs.

Som dessert fik vi især om sommeren koldskål med kammerjunkere, eller også ristede hun havregryn i sukker på panden - uhm. En anden sikker vinder var rødgrød med fløde, og så tror du nok at det var fløde fra en karton, men nej, dengang havde vi flaskemælk, og mælken var så fed, at fløden flød ovenpå (deraf måske navnet?), så det var den der kom på grøden. Og så sagde far, at hvis vi mødte en udlænding, så skulle vi spørge, om han kunne sige "rødgrød med fløde" - og når vi sagde det, lød det som om vi havde en kartoffel i munden. I øvrigt mødte vi meget sjældent udlændinge, det var først senere, at Danmark fik det, man nu kalder turisme.