Gymnastik

Nu har jeg fået en ny bil, en skøn flødefarvet 2 CW med soltag, inden den havde jeg ,da vi boede i Hjortshøj ,en blå Fiat 500 ”Mukkebikken”, som bragte mig og børnene vidt omkring, om sommeren til skønne ture til strandene ved Skæring og Egå . Men der er brug for en bil nu, for jeg har efterhånden meget gymnastik rundt omkring i byen.  Jeg har alle slags hold i Åbyhøj Idrætsforening – børn, teenagers og damer. Jeg  tager afsted med min Tandberg Båndoptager og højttalerne. Jeg kan godt lide mangfoldighederne ved  at have så forskellige hold. Jeg får senere også hold i AGF og AOF . Jeg overspiller musik fra kassettebånd  eller LP til spolebånd. Hvis jeg har brug for indspilning af et nyt nummer, kan jeg splejse båndstumper  sammen  på båndet. Jeg laver selv koreografien, og især sidst på sæsonnen har vi travlt inden forårsopvisningen i Stadionhallen.  Jeg føler ren lykke den dag, jeg køber en ny smart Sony båndoptager, hvor låget består af 2 højttalere, for jeg har nok at slæbe på med rekvisitter, bånd osv.

Så åbner Huset i Vesterallé, den første leder er Poul Koch, der senere bliver chef for Musikhuset. Hans kone Birte, har jeg leget med på Silkeborgvej, og hun er med på et af de hold, jeg starter. Det er i Teatersalen det foregår, og jeg har både jazzgymnastik for kvinder, og det vi kalder familiegymnastik. I idrætsforeningerne hedder det mor og barn gymnastik, men her er der mænd med, så vi må kalde det noget andet. Vi bruger bolde, hulahoop ringe, og jeg har selv lavet ærteposer og  fået gratis cykkelslanger hos  en cykelsmed. Kim og Thomas tager jeg med til timerne, men når de ikke lige gider være der , kan de gå ind i legerummet, som er indrettet i et stort lokale med  lukkede kravlegange i forskellige højder og med en masse puder og skumgummiklodser. Det er  i det hele taget et  meget spændende miljø at være en del af, fordi der foregår så meget, og jeg møder  så mange forskellige slags mennesker.

Jeg får efterhånden dårlig samvittighed, jeg er oppe op 20 timers undervisning om ugen, og jeg har med mennesker at gøre, som jeg tumler omkring med uden at have dybere viden om kroppen og dens anatomi. Så jeg melder mig til et kursus der skal gøre mig til gymnastik- og afspændingspædagog. Det foregår hjemme hos Ellen Fregerslev, som bor i Ågården på Åboulevarden. Vi er to elever, som mødes med hende en gang om ugen og sidder inde i hendes stue, og læser op af en anatomibog , som bruges ved sygeplejerske uddannelserne. Det er vigtigt, at vi kan alle de latinske navne på alle kropsdele - det går hun højt op i. Vi skal også deltage i den praktiske gymnastikundervisning. Den foregår i salen i samme bygning. Der er nok en ca. 8-10 damer hver gang, og så er der Ruth, en ældre dame der spiller klaver. Jeg har her et ”Examensbevis fra Ellen Fregerslev Institut Århus – Danmark” med ug minus og mg plusser dateret den 17.5. 74.

Men den moderne jazzgymnastik  lærer jeg på weekendkurser hos bl.a. amerikanske Doug Crutchfield og  svenske Monica Beckmann. Så jeg er væk i en del weekender, hvor Jan må passe børnene.  Jeg kan faktisk godt lide at lave koreografi til musik,  jeg står hjemme i stuen og sætter trin og bevægelser til musik, og det er en sand fornøjelse at se, når et helt hold udfører øvelserne i takt til musikken. Vi starter altid med at løbe og varme op til Creedence Clearwater Revival´s  Bad moon rising. Ellers bruger jeg meget Beatles og til langsomme øvelser kan jeg godt lide Fats Waller. Jeg husker den første gang, jeg  var i Stadionhallen med et børnehold, hvor de dansede og svingede med forskelligtfarvede  bånd til Beatles´ Here comes the sun. Der mødte jeg Ann Mardahl, som har en flot og personlig stil, og var derefter med på kurser hos hende.